Lokande systemer og metoder til udlægning og forankring
Lokkeænder og gæs findes i mange forskellige arter, former og til forskellige formål. For strandjægeren er det de flydende lokkefugle, der er de mest interessante. De er typisk lavet i støbt plast der har en hvis blødhed, her efter er de malet. Der er stor forskel på hvor slidstærke de enkelte mærker er og hvor længe malingen holder
En problematik med plastlokkere er, at de giver et genskin og specielt når de er våde og solen skinner. For at undgå denne problematik er blevet udviklet lokkefugle med flock, hvor dette genskin, helt er fjernet eller stærkt reduceret.
Lokefugle med flock er dog noget mere følsomme over for slid og man skal passe godt på dem. De er noget dyre. En fordel er, at de er meget naturtro og man vil givet få et godt resultat med et færre antal.
Til trods for genskin, så kan man altså sagtens skyde godt med ænder, over almindelig plastlokkefugle.
.Et alternativ til plastlokkefugle er at lave dem selv, materialerne kunne her være træ og flamingo. Ideer til dette kan du finde i afsnittet.
Foto: Carsten Holm Clausen
Generelt er der 3 metoder til, første del af et lokkeande system.
- En lokkefugl - et lod
- Stribe med lokkefugle – et lod
- Line med lokkefugle – et lod i hver ende
Svømmeænder og gæs er en smule mere mistroiske end dykænderne, derfor er det ofte systemet med en lokkefugl og et lod, der anvendes. Her kan man bedre få en flok lokkefugle til, at se naturlig ud, når de kan placeres enkelt vis. Samtidig er det ofte på lavere vand, at jagten på svømmeænderne foregår. Det betyder kortere liner på lokkeænderne og dermed ikke så meget line der skal rulles ud og ind. Tykkelsen er samtidig mere behagelig for kolde fingre.
Dykænderne er knap så mistroiske og jages oftere på dybere vand. Det betyder linelængder på 8-10 meter. Derfor kan der med fordel anvendes striber med et lod, hvor på der er monteret fra 3-6 lokkefugle eller langliner med 10 -15 lokkefugle monteret med et lod i hver ende af linen.
Anden del af lokkesystemet, er metoden til, at rulle liner sammen på, så kluder undgåes.
Den line jeg bruger er en 3 mm, tyk flettet line der er flydende. En line af den tykkelse filtre ikke så nemt og det at den er flydende gør at den ikke ligger sig på bunden og bliver fanget af sten og tang.
Foto: Carsten Holm Clausen
Som strandjæger bliver man aldrig færdig med, at udvikle på sit lokkeandesystem, der tænkes konstandt på hvor dan man kan forbedre og forenkle. Som nævnt tidligere så er der rigtig mange metoder til dette og alle srandjægere har af en eller anden grad udviklet eller videreudviklet deres lokkesystem.
Her under finder du nogle eksempler på, hvor det kan gøres
Foto: Claus Lind Christensen
Metoden med en and et lod, behøver ikke de store forklaringer, længden på linen er typisk 1 - 2 meter. Ikke for lang, det hele skal jo rulles ud og ind, og det tager tid.
På lavt vand hvor man kan bunde når lokkerne skal lægges ud, kan alle metoder anvendes og her er det lidt af et temperamentsspørgsmål om hvilken metode man vælger. Vælge man metoden hvor hver lokkeand har sin eget lod, så har man mulighed for, at sprede sine lokkere mere end hvis de ligger på liner eller i striber. Til gengæld så er grupperne hurtigere at lægge ud, når de er på striber eller liner og hurtigere at samle sammen.
Kommer man derimod ud på dybt vand hvor lokkerne skal lægges ud fra båden, så vil jeg klart anbefale at lægge dem ud i striber eller i liner, da det vil tage temmelig lang tid at ligge 30 lokker ud på 4 meter vand, for ikke at tage dem op hvis det blæser lidt.
Striber kan laves med laves med få eller mange lokkere pr. lod, her er det igen et temperamentsspørgsmål, som er afgørende, god spredning eller hurtig udlægning.
Er det på line med mange lokkefugle på, kan det anbefales at have et lod i begge ender, eller anvende to liner, en for og en bag med hvert sit lod, der kan hægtes af og på linen med lokke fugle.
Hvis gruppen består af mere en 8 lokkere, så kan man placere lokkerne i en bue, hvilket ikke er så ringe.
Metoden med striber og liner, kommer der her under nogle eksempler på
Foto: Carsten Holm Clausen
Stribe metoden går på, at sikre lokkerne ikke filtre sammen ved, at linien låses med en elastik, når de pakkes sammen.
Foto: Claus Lind Christensen
Elastikken bindes fast med en løkke således den kan skubbes frem og tilbage på linien så den kan justeres.
Foto: Claus Lind Christensen
Linietykkelsen bør være ca. 2-3 mm. da elastikkerne ikke holder godt med en løkke på tyndere linier.
Mellem hver and bør den være ca. 1½ meter line.
Foto: Claus Lind Christensen
Line metoden her forsynes linierne og lokkerne med nogle ringe, så de kan "syes" på en pind når de skal transporteres og pakkes væk.
Foto: Claus Lind Christensen
De næste billeder er indsendt af No-Luck, med en rigtig god forklaring.
Med enorm risiko for at lægge mig ud med halvdelen af Danmarks strandjærer vover jeg pelsen og kommer her med en lille beskrivelse af hvorledes lod og liner KAN rigges.
FORDI: Jeg fornemmer her på siden, at der er en del nye jægere som er lidt i tvivl om hvordan man KAN rigge lokkere. Det er selvfølgelig vigtigt, at vi hjælper hermed og endnu vigtigere: Selvom vor grundlovssikrede frie jagtret på søterritoriet efterhånden er godt gennemvoldtaget må vi selvfølgelig støtte de nye i at få bedst mulige oplevelser derude.
Jeg er klar over der formodentlig findes lige så mange forskellige måder at rigge lokkere på som der er strandjægere. Der er også mange forskellige behov at tage hensyn til, alt efter hvilken jagtform man driver og ikke mindst hvor (vanddybder).
Den herunder viste måde er blot en af mange muligheder og er IKKE tænkt som et diskussionsoplæg, men skal blot betragtes som inspiration. Alle vore lokkere ankres med enkeltlod - også når vi anvender MANGE lokkere til jagte på de små dykkere. Vi har tidligere prøvet mange forskellige metoder: med ringe, pinde, flere lokkere efter hinanden o.s.v.
Alle systemer filtre i mere eller mindre grad og vi er derfor vendt tilbage til udgangspunktet: En lokker - et lod DET DUR og filtre ALDRIG.
Den største forbedring i vor anvendelse af lokkere var da vi skiftede fra flettet line til stiv Monofil Nylon (fiskeline), anvendelse af lokkere blev herefter en drøm.
Vi anvender LANGE liner på lokkerne: minimum 2,5 meter til svømmerne og min. 4,5 meter til smådykkere. Alt efter vanddybde og vindstyrke ruller vi så kun det nødvendige line ud (den Monofil der ikke er rullet ud ses ikke).
DU SKAL BRUGE:
- Et lod (!) vi bruger tøndelodder til dykkerne og lodder støbt i ævle'pande til svømmeænder.
- En elastik skåret af en knallert slange.
- En stump 3 mm flettet line smeltet i begge ender.
- 1,2 mm Monofil nylon (anden linetype kan anvendes, men den stive monofil filtre ikke).
Gummibåndet trækkes på linestumpen og Lineenderne knyttes sammen. Knuden skal være midt i loddet således at der stritter et øje ud i begge ender.
Gummibåndet stritter ud i den ene ende. Den anden skal bruges til linen til lokkeren.
Loddet bankes fladt med en klaphammer, hvilket forbedre ankerevnen mange gange, idet loddet således ikke kan rulle henover bunden.
Monofillinen knyttes i det frie øje. Vi bruger dobbelt blinkknude. Husk kun 3 tørn omkring hovedlinen når linetykkelsen er over 0,8 mm.
Den modsatte ende af linen knyttes i lokkeren. Ligeledes med en dobbelt blinkknude.
Vi krydsopruller linen omkring lokkeren således. På den måde kan linen udrulles og oprulles lynhurtigt. Hold fast i kølen mens du ruller ud/op. Gummi ringen fæstnes til næb/hoved/ende af lokkeren. Det kan godt betale sig at trimme linelængden 110% så den helt præcis passer til en stram opspændning i elastikken.
De næste billeder fra No-luck, er af et system med flere lokker på en line og et lod.
Lokkeænderne opbevares, transporteres, udlægges og indtages på pindene. Lokkeænderne bindes ind.
Første og sidste ring bruges til at fastgøre ankre.
Ringenen bindes sammen med ca. 1,2 meter line fra de frie øjer i 3 gangssvirvlen. Linen til Lokkeanden bindes direkte i ringen (da den jo kan roterer frit).
Ringsættet trækkes på en 19 mm rundstok med stop/håndtag i den ene ende. I modsatte ende sikres ringene med en springring.
Sættet er her vist uden lokkeænder indbundet. Til edderfugle lokkere går det med 8-9 stk. pr. sæt. j0 mindre lokkeænder jo flere kan indsættes. mere en ca. 14 stk af f.eks. pibeænder er imidlertid ikke praktisk da pindene bliver for tunge og uhåndterlige.
Ringene er af rustfri svejsetråd. 3 gangs svirvlen mindsker risikoen for at linerne snos.
Foto: Denne serie, Kent NO-Luck
Under transport til og fra jagtxstedet fastgøres pindene i Mopaens net. På den måde kan der på fordækket placerexs 4-5- pinde og på agterdækket 3-5 pinde (når der er tale om edderbasser). Ialt kan der uden på Mopaen således medbringes ca. 70 lokkeænder af edderfuglestørelsen.
For at vise størrelsesforholdet er 1 pind her placeret på Fordækket af Mini NO-Luck.
Lige et par kommentarer til vore erfaringer med systemet:
- På lavt vand hvor man kan vade har systemet - efter vor erfaring - ikke nogen større fordel. Lokkerne kan ikke placeres enkeltvis og i formation efter eget valg. Udlægningen og indtagning af enkeltlokkere er godt nok lidt mere langsomligt, men det er marginalt. Herudover kan enekelt lokkere nemmere stuves i en pram (under dækket). Linerne kan dog med et ankre i hver ende udlægges i U-form (evt. ved 2-3 liner hægtet sammen), - men U-et vender forkert i vinden d.v.s. "armene" til Luv og ikke Læ.
- Systemet har sin berettigelse hvor man ikke kan bunde, hvilket i reglen altid vil sige ved åbent lok. Opsamling af enkeltlokkere, - hvor der skal ros til dem - kan nemt blive et mareridt. Vi anvender systemet til trækjat på det dybe uanset om vi driver trækjagten opankret fra MOPA (ved hårdt vejr, - lang sejlads til jagtstedet og det rigtigt dybe vand (+5 meter)) eller fra trækprammene.
Systemet anvendes således: Pram/Mopa ankres. Lokkerne søsættes ved at lade dem glide af pinden. Strøm og vind driver dem automatisk ager ud. I sidste lokker hægtes ankret/loddet med line. Loddet kastes så langt ud til en af siderne siden som muligt. Samme procedure gentages med de næste pinde. Hvis man udnytter prammens/bådens duven for strøm og vind kan der fra den samme opankring nemt udlægges 5-7 liner af 8-10 lokkere pr. line. Alt efter forholdene er 70-80 lokkere på den måde udlagt på 15-20 minutter.
Efter udlægning hales prammens/Mopaens anker og der opankres i den ønskede placering i.f.t. lokkerne. Der kan ankres til Luv eller Læ for lokkeren, - alt efter om der jages søgene eller trækkende fugle. I de fleste tilfælde ankre vi skrådt til Luv for lokkerne, idet de fleste ænder ynder at indflyde mod vinden. Hvis fuglene ikke vil ned ved lokkerne flyttes prammen/mopa ned Læ om lokkerne og vinden kan af og til presse fuglene ind over lokkerne og dermed på skudhold. Vi syntes ikke der er så stor fornøjelse ved jagten når der ligges Læ sammenlignet med Luv.
Skrevet af Carsten Holm Clausen