EMNE:

Testskydning af haglpatroner.
Hvordan ser haglskuddet ud, dér hvor fuglen er?

Helt fra starten jægeren begyndte at anvende bøsse, ladet med hagl, har ønsket om at se skuddtet, dér hvor vildtet er, været tilstede.
Idag er vi heldigere stillet end tidligere, idet vi endog kan følge haglsværmen ved hjælp af højhastighedskameraer. Ved at skyde på papir, pap eller plade kan vi også se skudbilledet på ønsket afstand (ofte 35m). Jægerne blev tidligt opmærksomme på, at alle haglene IKKE nåede målområdet samtidig. Beviset blev leveret ved hjælp af en skive i bevægelse. Den påskudte skive viste et skudbillede, der var ovalt.
I mange lande hvor der testskydes, især England og USA, er der udviklet systemer til at vurdere haglskuddet. Vi danskere er så heldige at have dansk-udviklet testskive, nemlig
“Ingersholm-prøveskiven”, udviklet af civilingeniør Arvid Borge Pedersen, der var bosiddende, midt i et betydeligt jagtrevir af skov, mark, eng og mose.
Personlig testskyder jeg sjældent på skive, men jeg har en ven, der jævnligt testskyder og benytter “Ingersholm-prøveskiven”.
Han har optegnet skiven på gennemsigtig plast, med RØD tusch. Det er genialt at anvende rød farve, idet træffere nemt ses GENNEM tuschen (i modsætning til sort, der ville kunne sløre hagl).
Ved hjemkomst kan de påskudte skiver lægges på f. eks. et bord. Ovenpå lægges plastik’en med den rødtoptegnede Ingersholm-skive, og den centreres i forhold til skudbilledet.
Nu er det blot at optælle de enkelte felter (36 felter) og overføre til resultatskive
(1 stk A4 vil nemt kunne rumme flere resultater).
Det er bekvem med plastik af en hvis tykkelse. Denne plastskive opbevares nemt på paprør.
Sendes med venlig hilsen. cpfj

I våbenkammeret -og udenfor


Påskudt papirskive, med plasttestskive ovenpå


Nærbillede påskudt papirskive, med plastskive over


Overført resultat fra testskive


På denne A4 kan du gemme dine resultater