EMNE:

Jeg har ikke nået at være meget afsted i år endnu, men sidste weekend bød på en god morgen på vandet.

Vanen tro skulle jeg tidligt op... alt for tidligt, men for en gang skyld lykkedes det mig faktisk at komme afsted i ordentlig tid, så jeg sad klar i prammen, med lokkerne lagt ud, præcis 1.5 time før solopgang. Til gengæld var vejret alt alt for fint. Af en eller anden grund, så falder de dage, hvor jeg har mulighed for at komme ud på jagt, altid sammen med de dage hvor der er vindstille og nærmest havblik. Denne morgen var ingen undtagelse. Stjerneklar himmel og ikke en vind der rør på sig...

Der skulle dog ikke gå længe, før jeg kunne høre et par gråænder snakke i det fjerne, og de kom langsomt nærmere. Efter lidt tid kunne de anes i mørket, og de havde retning mod lokkerne. Der var stadig knapt en time til solopgang, så jeg blev siddende stille i prammen, i forventning om, at ænderne ville komme helt ind imellem lokkerne, og ikke se mig sidde der i mørket.

Og det var præcis hvad de gjorde! Da ænderne er helt inde imellem lokkerne vil jeg ikke trække den længere, og sender et skud afsted imod den ene and, som ligger død på vandet i skuddet. Den næste går på vingerne, og jeg får givet den et skud i luften, så den falder til vandet med et plask.

Man kan nok ikke helt kalde den form for skydning en doublé... Men to ænder i to skud er jeg nu alligevel fint tilfreds med.

Sejrrig henter jeg mine ænder. To fine andrikkerne - den ene endda rigtig fin. Det er nok den pæneste andrik jeg har skudt på den frie jagt på vandet, og så er han samtidig stor.

Ud over en rigtig flot solopgang, med Tåsinge som baggrund, så byder morgenen ikke rigtig på flere chancer.

I skal dog ikke snydes for et billede af de fine andrikker, samt den skønne solopgang. I morgen vil jeg atter afsted... Og igen meldes der vindstille og klar himmel