En uventet tur på bugten

Af: Ras.Killing

Det er efterhånden et stykke tid siden, at jeg sidst har været afsted på strandjagt. Reelt snakker vi nok kun nogle uger, men det føles som evigheder. Med småbørn i hjemmet, så er der bare ikke den samme tid til spontane jagtture, som der var førhen.

Men lørdag... Der har jeg tid!

Turen startede egentlig allerede fredag, hvor jeg lystigt kiggede på luftfotos efter et godt spot. Jeg ville ikke vælge et af de ''sikre spots'' denne gang, men ud og prøve et nyt område.

Lunkebugten. Et område jeg ofte er kørt forbi, når jeg er kørt langs landevejen tværs over Tåsinge. Et forholdsvis stort og lavvandet område, hvor der ofte ligger en del forskellige vandfugle. Jeg har dog aldrig været på jagt derude, men nu skulle det være! Området ser spændende ud og vinden skulle komme fra en fornuftig retning.

Jeg ville dog være helt sikker, så jeg ikke risikere at spilde en længe ventet jagtdag på dårlige forhold. Sent fredag aften kørte jeg derfor til Lunkebugten. Jeg ville se området an, se hvordan vinden var derude og om der skulle være et godt sted at smide kajakken i.

Forholdene så ud til at være super! Der var læ i det ene hjørne af bugten, jeg fandt et sted hvor jeg nemt kunne komme til med kajakken, samt et væltet træ der lå ud i vandet, hvor jeg kunne gemme mig med kajakken... Og så lå der i hundredvis af svaner i bugten! Mon ikke der så skulle kunne findes en and eller to også. Slagplanen var lagt - der skal jages på Lunkebugten i morgen tidlig.

Vækkeuret ringer tidligt lørdag morgen... Alt for tidligt. Det er dog sådan det er, hvis man vil sidde på spottet før solopgang. Alt var pakket og klar fra aftenen i forvejen, så det tog mig ikke mange øjeblikke at komme afsted. Ude ved vandet gik det lige så nemt. Det hele var planlagt, så jeg kom hurtigt på plads, fik lagt lokkerne ud, og sad på den måde klar i kajakken præcis 1.5 time før solopgang.

Og herfra gik den så ellers nøje planlagte jagttur så i en helt anden retning end ventet.

Længe sad jeg og ventede i kajakken, men der skete intet. Der var da godt nok lidt ænder og fugle i luften, samt svanerne fra aftenen før, men der var ikke nogen, som slog ind over mig eller mine lokkere. De ænder der var, de lå nogle hundred meter længere ud i bugten... Jeg har nok lagt mig det forkerte sted.

Det var i hvert fald den tanke der cirkulerede i mit hoved, da en stor flok grågæs kunne spottes, og ikke mindst høres, langt ude i horisonten. De var på vej imod mig! Umiddelbart kunne det jo virke ret lovende, men der var et problem. I min stræben på at blive en mere miljøbevidst jæger, så havde jeg nogle dage i forvejen købt nye bio-patroner med nedbrydelige haglskåle, og jeg havde købt dem med 5'er hagl.

Altså en 12/70 patron på 410m/s og med 5'er hagl. Ikke just den optimale patron til at nedlægge gæs. Skal der en gås med hjem, så skal de tæt på... Rigtig tæt på.

Og det var netop hvad gæssene gjorde. De kom lige ind over mig, og de var tæt på! Men ikke tæt nok. I mit stille sind var ærgrelsen stor. Havde jeg haft et par af mine magnum eller super magnum patroner med, så havde jeg uden problemer kunne have skudt mig en gås eller måske endda to.

Sådan sad jeg lidt og funderede over tingene, da der nogle få minutter efter igen kunne spottes gæs i horisonten, og stadig med retning imod mig og min kajak. Jeg må have været heldig, og have lagt mig lige midt i gæssenes trækrute, ind imod agerjorden på Tåsinge.

Denne gang kom de dog lidt lavere end før. Så da en håndfuld af gæssene drejer af, ind over mine lokkere, der er jeg ikke i tvivl, de er tæt nok på og jeg skal have en gås med hjem! Hurtigt kaster jeg bøssen til skulderen, får hold på den nærmeste gås, og sender en sværm af 5'er hagl ud i luften. Gåsen er ramt og falder med et stort plask i Lunkebugtens lave vand. Den er dog ikke død, og jeg indser hurtigt at den er vingeskudt. På et splitsekund får jeg repeteret min Remington pumpgun, og sender endnu en sværm af hagl afsted imod gåsen - som nu ligger død på vandet.

Det er sjovt hvordan tingene hurtigt kan vende når man er på jagt. Det ene øjeblik sidder man og frygter en nært forestående nultur, og i det næste ligger der en død gås på vandet. Stille vader jeg ud gennem det lave vand og hvor jeg kan løfte min gås op. Det er og bliver en unik oplevelse, at skyde så stor en fugl fri af luften, og se den styrte i vandet med et plask. Og en stor fugl er netop hvad det var. En stor gås i en rigtig pæn stand, og som vil gøre sig godt på middagsbordet.

Tilbage i kajakken sidder jeg igen og fundere over tingene. Lunkebugten er et fedt område, men jeg ligger forkert. Gæssene trækker ikke længere, og der er ingen ænder, som har vist skyggen af interesse for mit spot. Klokken er blevet et godt stykke op af formiddagen, så det giver heller ikke mening at rykke til et nyt sted. I stedet tænker jeg at sejle en lille tur i området, for at kigge efter andre steder at ligge til en anden gang... Og måske skyde en and undervejs.

På turen ned langs kysten finder jeg flere gode spots, og der ligger også lidt ænder, som det dog ikke lykkes mig at sejle til i kajakken. Da jeg er ved at have nået det område, hvor jeg vil vende rundt og sejle retur, får jeg dog øje på noget. En stor sort og hvid fugl, som svømmer helt inde langs kysten. En edderfugl!

Vinden er god, rigtig god, og jeg kan stille lade mig drive ind imod edderfuglen. Skal den på vingerne, så skal den lette op imod vinden, og direkte hen over mig. Edderfuglen går dog ikke på vingerne, og jeg får stille og roligt hentet den ene meter efter den anden, og som med gæssene skal jeg tæt på... For der er stadig 5'er hagl i bøssen.

Da jeg er inde på en 15-20 meter tør jeg ikke vente længere. Edderfuglen begynder at virke urolig, og skifter retning ud mod åbent vand. Hvis jeg ikke skyder nu, så dykker han! Så det er hvad jeg gør, og løsner med det samme et skud imod fuglen. Han er ramt, men det var ikke et super godt skud. Igen får jeg hold på edderfuglen, trykker på aftrækkeren og... Klik! Bøssen går ikke af for kammeret er tomt. Da jeg repeterede bøssen fik den kastet både det tomme hylster og den nye patron ud af kanonen. Hurtigt får jeg fat i patronen igen, lader bøssen og sender et skud mere afsted. Edderfuglen har heldigvis ikke valgt at dykke, og den ligger død på vandet i andet skud.

Hvis jeg var overrasket, da jeg tidligere på morgenen skød en gås, så kan jeg dårligt beskrive hvad jeg tænker, da jeg nu trækker en flot og fuldt udfarvet edderfugl op i kajakken. Jeg lægger til ved stranden, hvor jeg får taget et par billeder, inden at turen atter går hjemad. Tilbage til lokkerne og hjem med grejet. Min jagtlyst er blevet mættet, med et par store fugle på tasken.

Det har dog været en fantastisk jagttur, og med et helt og aldeles uventet resultat! Men det er præcis sådan at jagt er, og hvor intet er givet på forhånd.

Rasmus Milling - RM - Fishing & Hunting