En kravlejægers bekendelser. Del 6

Af: Torben Raunstrup

Så står man her, kl. er 1230 og datoen er 24/1 2021.
Planen er et eftermiddagskravl afsluttende med et aftentræk.
Årsagen til min sene ankomst er ene og alene respekten for en af mine gode gamle bekendte, området er "hans" og han vil helst ikke forstyrres. Han har altid jagtet morgen og formiddag, og sejler hjem til middag.

Egentlig er et aftentræk ikke min livret, men i mange år var det det bedste jeg vidste.
Måske fordi mit arbejde tillod mig at være ude på hverdage, hvilket jeg så var minimum 2 gange i løbet af en arbejdsuge (dertil weekenderne).

For 3-4 år siden måtte jeg konstatere, at fordums formåen var i kraftigt forfald.
Hørelsen og synet som ellers i mange år havde gjort at jeg skød hurtigere en Lucky Luke og bedre end John Wayne var svækket.

Så fra at dække 360 grader i samtlige højder, var jeg nu nærmest afhængig af at fugle fra gråande størrelse og op efter, ville sætte sig på vandet imellem mine lokkere.

Men nu var jeg her altså, 1230.
Bogøen blev rigget til i hvid og jeg selv i hvidt regntøj over min tørdragt (ja, ja ALDRIG for sent at blive klogere, sikkerhed frem for alt)
Det var nu ikke fordi der var hverken sne eller is, ej heller skulle der kravles på åbent vand.
At jeg ville kravle i hvidt var vist bare for at overbevise mig selv om, at det også virker imellem 1000 sten.

Der er ikke padlet mere end 500m, før jeg i kikkerten spotter hr og fru gråand stående på hver sin sten på et rev og sove det bedste de kan.

Ned på maven, jeg er i gang og focus 100% på de 2 sovende ænder.
Så meget focus at jeg ikke ser de 2 gråænder der har ligget helt inde ved land, og som letter da jeg passerer dem.

De syntes da også lige at de vil vække de 2 sovende artsfæller, som hurtigt går i vandet på modsatte side af det lille rev.

Pokkers også og ny situation.

Rundt om revet og på dem igen, meeen jeg er opdaget og da de letter, må begge skud bruges på andrikken før den kan hentes indenbords.
Næste chance er igen hr og fru gråand, desværre ville vandstanden det anderledes.
Så på 50m må jeg konstatere at jeg ikke kan komme tættere på.
Rejser mig op og må ud mod dybt vand igen.
Næste chance er 2 pibeænder der står på sten og sover, tættere og tættere på, da jeg tror de bare skal væltes ned af "sengen" rejser de hovedet og letter i stort set samme bevægelse.
Får dog andrikken ( som skrevet før, er ingen Lucky Luke mere)

Længere tur rundt om diverse pynter og rev, giver "kun" oplevelsen og motionen.

Men så dukker der igen gråænder op inde imellem de mange sten på øens bagside.

Mit blik er igen rettet på et enkelt par der står og sover, ikke kun fordi de sover men fordi jeg ved min Bogø kan flyde der hvor de er.

Det går fint, selv i min hvide Bogø som ikke helt passer i farven til de 1000 sten i varierede størrelse er afstanden nu blot ca 25m.
De aner ikke at jeg er der, kornet på andrikken og et skud vælter den død ned fra stenen.
Hunnen? Tja, det magtede jeg så åbenbart ikke.

Skuddene lettede 50-70 gråænder og pibeænder, utroligt som man kan blive overrasket.
Viste godt der var ænder imellem stenene, men slet ikke i det antal.

Nyder livet og roen på min tur, ikke noget stress og jag som i de yngre dage.
Dengang var der "krudt i røven" og der var nok en tendens til at forcere det hele for at nå mest muligt på en jagtdag.
Bevares, nåede sikkert også mange km, men af og til på bekostning af en god chance man gjorde dårlig, da man ikke fandt rette tempo.

Roen afbrydes af en enkelt gråand der kommer lige spids på.
Ok, den er på "øverste" hylde men ikke hverken etisk eller moralsk for højt oppe.

Første skud duer ikke ( 9 ud af 10 på en skydebane ville råbe BAGEFTER) jeg konstaterede bare at det ikke ramte.
Anden skuddet Knækker den yderste vingespids og anden taber langsomt højde.
Den lander ca. 100 m ude og svømmer det bedste den har lært væk fra mig.
Langsomt men sikkert vinder jeg meter, da jeg mangler 30-40 m i at være på skudhold begynder anden at skælde mig ud.
Det er den faktisk god til, jeg får helt dårlig samvittighed over al den skæld ud og dens forsøg på at flyve eller dykke.
Et skud ender det hele, andemor ender i venstre side af Bogøen i selskab med de 2 andrikker og pibeanden.
Ind til stenene og udtænke det sted hvor jeg skal placeres på mit aftentræk.

Tid til lidt hygge med en "frøsnapper" lidt Mint chokolade og varm kaffe.

Lokkeænderne lægges ud så jeg vil få lyset fra den halvstore provins by som baggrund når mørket falder på.


Det hvide setup erstattes af camo setup, skærmen skiftes også.

Så er det bare at vente.
Tiden går og det er ikke mange ænder der hverken ses eller høres (ikke alderens skyld det hele, de var der ikke).
Men der kom Bramgæs, i guder der kom bramgæs.
Startede med 100-150 stk og så fik de da godt nok lokket flere til.
Antallet bare steg og steg og det fik efterhånden det hele til at ligne sort sol.

Fik den tossede idé da antallet havde passeret 500 og de havde kurs direkte mod mig, at de skulle forskrækkes når de kom lige ind over.
Planen lykkedes, ihhh hvor blev de forskrækket, de kvitterede med at tæppebombe både mig og Bogøen med grøn ildelugtende gåselort.

Antallet af Bramgæs var nu oppe på den store side af 1000, hold nu kæft hvor de støjer, råber, skriger og larmer så man tror det er løgn.
De "stjæler" aftentrækket, man kan kun høre og se dem.
En bekendt og dygtig Strandjæger har udtalt.
"Bramgæs er genfødte kvinder"
Uden at jeg vil anklages for at være både det ene og det andet, må jeg indrømme at jo mere jeg tænker over det desto mere bevæger mine nedsunkne mundvige sig op i vandret.
Det eneste der er mere hysterisk at høre på er blisgæs, de var der også.
Et eller andet sted i virvaret kunne jeg høre dem, af og til fik jeg også øje på dem.

Blev helt tændt på det, de sidste jeg skød var i sæson 89/90.
2 stk på kravl som ikke på noget tidspunkt i deres liv havde stiftet bekendtskab med en kravlepram.
Det lærte de af, men døde kort tid efter.

Pludselig sker det umulige, 10-12 blisgæs får vristet sig fri af bramgæs rouletten.

De kommer nu i et perfekt sideskud på ca. 25m.
Da de er lige i lyset fra provinsbyen er jeg klar, de 2 skud Hyper Steel nr 2 sender hver sin gås mod vandet.
Den første død i knaldet, den anden får et fangstskud (bare for en sikkerheds skyld, da halsen var oprejst)

Var man i området lige der, havde øjnene med sig (kikkerten rettet i den rigtige retning).
Så havde man oplevet det yderste sjældne syn at se 92 kg kravlejæger danse i mørket.

Jeg indrømmer, jeg var glad, stolt og nærmest euforisk.

Der kom ikke mere de sidste 10 minutter.
Padlede mod stedet hvor bilen var parkeret.

Fik prammen fra vand til land og fra land på trailer.
Smidt hele Strandjæger uniformen, drukket en mundfuld kaffe.
Bramgæssene, de råbte og skreg stadig derude.
Jeg er faktisk overbevist om at de enten aldrig sover, eller også snakker de i søvne.

Knæk og bræk til jer alle i weekenden.
Vejrudsigten kan vel næppe være bedre at slutte sæsonen af med.

Pas på jer selv, på vand og land.

Knæk og bræk
Torben Raunstrup