Når den sidste måge er landet, begynder ænderne at trække.

Af: Doktoren

Jagtsæsonen går mod enden, det samme gjorde dagen. Et aftentræk var under opsejling. Datoen sagde d. 12/1, vinden var frisk fra nord med 6-8 m/s og en vandstand på + 40 cm. Forholdene var optimale, og turen var hermed planlagt.

Holdet var det samme som altid; en kammerat og jeg. Aftentrækkene er efterhånden blevet et hit, vi hygger os, vi skal ikke tidligt op og man fryser ikke i nær så lang tid - det med at fryse er dog ikke noget, der afskrækker en rigtig strandjæger.

Solen gik ned kl. 16:10, hermed var der afgang hjemmefra 15:30. Humøret var højt, og som altid var forventningerne det samme. Afsted mod prammen ved fjordkanten og få den søsat. Vejret var smukt, et Picasso lignende maleri var blevet virkeliggjort, hvor fjorden blev afbrudt af den bagvedliggende skov med solen hængende over. Stagen ramte bunden og skubbede langsomt min Topsi boble henover vandoverfladen. Min kammerat var afsted i sin kravlekajak, der er som en speedbåd ved siden af min tops boble.

På turen mod vores hemmelige spot, skulle fjorden krydses, hermed også en sejlrende. I blæsevejr skal man altid være påpasselig i en boble og en kravlekajak, når dybt vand skal krydses, men erfaringer har lært os at tackle renden i alt slags vejr. Stagekæppen blev nu skiftet ud med en pagaj, og hurtigt, men sikkert, surfede vi henover bølgerne og sejlrenden.

Som vi nærmede os vores spot, kiggede en havørn forbi. Et utroligt naturfænomen viste sig, og som havørnen langsomt gled henover himmelen lettede flere hundrede ænder foran den, som en mur der stod lodret op i himmelen, bare sort af fugle. Et naturfænomen, der bare skal opleves!

Vi var nu klar til aftenens træk. Den hvide pram var nu skjult mellem højt græs og to camouflage net. Solen steg langsomt ned, og vi ventede i spænding på aftenens træk. Pludselig, alt i mens vi sad og snakkede, lettede en stor gråand ca. 200 meter fra os. Der blev blæst til koncert gennem andekaldet, og det virkede nærmest som en magnet, anden vendte nu 180 grader. Spændingen steg. Anden kom glidende ind i modvind, og min kammerat hævede bøssen, og et perfekt skud endte andens dage denne smukke januar aften.

Ca. 10 minutter senere sad vi stadig og snakkede. Som en Tesla, der kommer kørende gennem byen, fløj en grågås lige henover os. Vi havde ikke hørt den og ej heller set skyggen af den. Hurtigt fattede min kammerat hans bøsse og afgav et skud. Den døde med det samme.

Mørket faldt nu på, og det var tid til at koncentrere sig om trækket, der så småt begyndte. Tre gråænder brød stilheden, det samme gjorde kaldet og langsomt drejede de ind på skudhold. Begge vores våben blev afsikret, og vi afgav skud. To flotte andrikker faldt mod vandet.

Det blev til fire ænder denne flotte januar aften. En aften, der endnu engang bekræftede, hvorfor strandjagten er den del af jagten, som jeg nyder allermest. Jeg har svært ved at begribe, hvorfor ikke flere jægere tager ud og nyder denne utrolig unikke mulighed, og de oplevelser som strandjagten giver. For mig er det den ultimative jagtform, intet er givet, alt er fortjent, og man kommer bestemt ikke sovende til ænderne.
Det kræver mange timer ved kysten, og mange ture uden udbytte, dog er det for mig ikke udbyttet der afgør, hvorvidt turen har været god eller ej. Det faktum, at der bliver færre og færre strandjægere er synd.
Selv er jeg 19 år, og har drevet strandjagt siden jeg var 16 år, og jeg bliver ved så længe lovgivningen og fysikken tillader det. Denne jagtform og disse oplevelser, vil jeg ikke være foruden!

Mvh. “Doktoren”