: Visninger: 846

Var det nemt var der ikke noget ved det

Af: Peter M

Kalenderen sagde ultimo november. For mit vedkommende betyder det normalt én ting - hvinænder. Dog havde de ladet vente på sig i år og kombineret med nylig succes på svømmeænderne besluttede jeg mig for at give dem et sidste forsøg.
Jeg vil efterhånden betegne mig selv som relativt erfaren strandjæger. Med en tur ca. ugentligt igennem de 12 sæsoner jeg har haft jagttegn har jeg så godt og vel rundet 100 ture på vandet. Det til trods er forventningens glæde lige stor hver gang. Aftenen inden har jeg altid svært ved at falde til ro og gennemgår morgendagens plan i hovedet igen og igen. Hvad var det nu man så sidste gang. Op og se i jagtjournalen for at se sine noter vedr. vindretning, vandstand, skydække, træk ruter osv. Sådan går det oftest, og denne gang var ingen undtagelse.

Turen blev grundet travlhed besluttet på et lidt sent tidspunkt, hvorfor makkeren ikke kunne rykke ud efter en udmelding kl 22 aftenen inden. Til det har jeg kun en ting at sige. Prioriteter! ;) Af denne grund blev det en alene tur, hvilket også er rart engang imellem.
Langt om længe falder jeg til ro, og vælter ud af sengen da vækkeuret ringer. Sjovt nok er jeg aldrig ligeså frisk på dette tidspunkt som aftenen inden.

Afsted det går og vel ankommet til stranden ca. 5 kvarter før skydetid, som jeg plejer. Havde set på vandstandsmålinger at vandstanden aftenen inden skulle være meget lav, og at den skulle stige voldsomt i løbet af natten, for at være på ca normal kl. 6 hvor jeg skulle sejle. Her startede udfordringerne så. Der var MEGET lavvandet, og de joller der ligger fortøjet i normal lårdybt vand lå på knastør bund. Nå, ikke andet for end at trække langelænderen de ca. 50 m ud til en smule vand og yderligere ca 30 m til jeg kunne flyde.
En smule forsinket kom jeg afsted. Jeg skulle ikke sejle langt, men da jeg nærmer mig kan jeg se at lavvandet igen kommer til at udfordre mig. Efter 50 m slæben i 5 cm vand går jeg et stykke uden prammen for at se om det er helt umuligt at komme over på den anden side af det lave område.
Konklusionen var ja. Ca 200 m knastør bund efterfulgt af 5-8 cm vand så langt pandelygten kunne lyse. Det er IKKE sjovt i en langelænder med fuld oppakning kan jeg fortælle. Tilbage til prammen og ændre plan. Så meget for at gennemgå planen i hovedet aftenen inden.

Afsted det til plan B spottet, som også blev overvejet dagen inden, hvor jeg vidste der var vand, da det var ud til sejlrenden. Den lave vandstand gjorde at jeg måtte sejle ca. 500 m mere end normalt for at komme udenom et fladvandet område.
Ved pladsen ser jeg igen det lave vand, og der er tør bund helt ud til 10m fra sejlrenden. Klokken er nu blevet skydetid, og jeg er glad for at jeg har skåret en smule ned på lokkere og “kun” taget ca. 45 med.

Første opgave er at løfte motoren på land, hvilket betød 150 m over tørlagt havbund. Småløbende tilbage til prammen slår det mig hvor komisk det må se ud. En ung mand klædt helt i vidt kl. l... om morgenen løbe i tørdragt ud over tørlagt havbund med pandelampe hoppende i det kluntede løb. Godt der ikke var nogle der så det, da de helt sikkert ville ringe til nogen for at hente mig hjem igen ;)

Vel tilbage i prammen smider jeg anker, lader mig glide ud i enden for at smide lokkere og tænker at sjovt som vinden er så forskellig fra forventet. Der er ingen bølger da der er tørt lige bag mig, så kunne ikke pejle vindretningen på disse. I vandet med lokkerne og efter at have smidt et par stykker ud syntes jeg at de opfører sig mærkeligt. De ligger vinkelret på vinden? Og det samme gør jeg. Hmm, der er noget strøm konkluderer jeg og fortsætter.

Efter ca. 15 lokkere kigger jeg op og ser kun 3! På med de lange lys og kig i vindretningen? Skulle mine lokkere være drevet på knædybt vand i 6-8 m/s tænker jeg. Det skulle da være første gang.
Jeg ser ingen lokkere og kigger ind i fjorden til venstre og ganske rigtigt ligger der ca. 10 lokkere på en fin linje ca 100 m ude. Strømmen har taget dem!
Mig afsted efter dem i en fandens fart og samle dem op. Tilbage til udgangspunktet beslutter jeg at smide lokkerne helt op af det tørre på bare 5 cm vand. Her kan strømmen da ikke tage dem, da det er ude i renden den er kraftig. Efter at have smidt lokkerne ud må jeg erkende at jeg ligger midt i lokkerne. Kan ikke flyde bag dem, så det må være sådan. Ned i prammen ca. 45 min inde i skydetid.

Der går ikke mange minutter, så ser jeg de lokkere som ligger få m foran mig begynde at drive, og den næste time er jeg mere ude af prammen for at hente lokkere end nede i den for at jage. Det vrimler med ænder, så der er stress på og der bliver bandet en del!
Den første chance jeg får udnyttes, sikke en lettelse. Ikke bare over at få skudt en and ovenpå mine anstrengelser, men også den and jeg har hungret efter et stykke tid! Jeg ser min første knarand ramme bølgerne, og hvilken en af slagsen. Jeg kan springe ud af prammen og hente en udfarvet knarandrik! Tidligere på sæsonen var jeg så heldig at nedlægge min første Atlingand, og siden da har jeg kun manglet knaranden for at have "fuld plade" på vores jagtbare ænder. Foruden skeand er dette endda også sikret i indeværende jagtsæson!

Det hjælper en del på humøret. Udstyret driller dog stadig og nu er jeg også begyndt at drive. Det er alligevel første gang jeg har oplever det på 30 cm vand med plovanker og 1 m kraftig kæde foran! Ud og rode igen. Det er tydeligt at den kraftige strøm har trukket en masse tang og bunddynd med sig, som sætter sig på linerne og virker som undersøiske sejl for den kraftige strøm! Det er årsagen til problemet med, at det hele sejler!
Jeg får kæmpet ankeret på plads, og det er tydeligt at i denne er også størstedelen af mine lokkere, som ligger i en stor klump omkring mit hækanker. Det er simpelthen det som holder de fleste af mine lokkere, så der er ikke andet at gøre end at lade det være.

De fleste lokkere ligger efter hånden fast, og jeg bliver mere effektiv i jagten. Får lidt fugle, som skal hentes lynhurtigt da strømmen fører dem med HURTIGT. I renden foran mig løber der vel 2-4 knob strøm, så når en fugl er hentet er det vinkelret ud af renden ind på det lave hvor strømmen er mindre, da jeg sejler "baglæns" ved at prøve at ro tilbage ude i renden. Den kraftige strøm har fået vand ind i fjorden, og jeg kan nu flyde bag mine lokkere, det betyder jeg ligger mere optimalt ift. dem. Bare ærgerligt at størstedelen ligger i en kæmpe klump.

Morgenen bliver mere normal hvad angår jagten, hvor jeg kan jage effektivt uden at skulle hente grej konstant. Strømmen aftager, og vandet er steget godt og vel 50 cm på et par timer. 10.30 beslutter jeg at stoppe efter at have skudt og hentet en hvinand.
Der var stadig massere af ænder i luften, men det var begyndt at blæse op, og skulle toppe kl. 13-14 med næsten 14 m/s, så skulle hjem inden da. Her kom så dagens måske største udfordring. At samle lokkere sammen. En ting er at de filtre sammen, det er til at håndtere med 1,5mm fiskeline, men at de gør det pakket ind i tang og dynd er et helvede! Hver enkel lokkeand havde 2-5 kg tætpakket dynd omkring linen samlet ved loddet.

Dette var ikke bare lige at pille af, så samtlige lokkere måtte en tur under kniven. Med langelænderens flade agterdæk som skærebræt og min gamle dolk blev hver enkel lokker ordnet ved at med kirurgisk præcision at skære dyndet op langs linen og pille det af.
Til sidst ventede samme opgave på 30m ankerline. Det resulterede så i at jeg var 1.5 time om at pakke mine bare 45 lokkere sammen, minus et par stykker som vist forsvandt i morgenens kaos.

Ind for at hente motoren, som var noget lettere da jeg nu kunne ro til land grundet vandstandsstigningen. Afsted det gik mod bilen, og da jeg kom fri af det lave, stod gode bølger ind fra den nu “friske” vind. Her var jeg heldigvis på hjemmebane og ikke noget som en langelænder ikke kan klare. Den ene hånd på motoren og øse sprøjt ud med den anden. Holdvis var der kun ca 1 km til bilen, så det gik uden de store problemer. Heldigvis var vandet kommet tilbage i fjorden, så skulle jeg i det mindste ikke trække langelænderen over tør bund ind igen. Dejligt at noget kunne gå min vej alligevel!

Alt i alt en af de dage jeg vil huske! Både for det gode jagtudbytte og udfordringerne forbundet med turen. Selv som jeg efter hånden, er en garvet strandjæger (hvis jeg selv skal sige det), så lærte jeg en masse i dag om mit grej, mig selv og det område jeg var på jagt i :).

Meen, hvis det var nemt var det jo ikke sjovt. Det er netop ture som disse der gør at jeg gang på gang står op før en vis herre får sko på og tager ud i ofte regn og slud, kulde og blæst for at få nogle af de mest fantastiske naturoplevelser.

/Peter M