3 i 1

Tekst og foto af: Wac

Så blev det årets sidste kravletur for mit vedkommende og min første hele sæson som kravlejæger. Jeg købte min Leon Smith sidste år og nåede lige at få slutningen med som kravler og allerede fra første intense kravl, vidste jeg at det var det her jeg ville fokusere på denne sæson. Indtil da var det ellers min første sæson som trækjæger i min Holstebro pram blandet med lidt motorbådsjagt.
Det har helt igennem været en fantastisk sæson, for hvor skal man dog meget igennem som kravlejæger, som jeg ikke umiddelbart har taget så meget stilling til ved de to andre jagtformer og hvor har jeg dog trukket den kravlepram over meget sand. Vor herre bevares. Men det har alle i andre jo helt sikkert også været igennem og det er en del af det, men noterne er taget! Så jeg sidder ikke fast igen og kender nu den præcise minimumsgrænse for vandstanden, de forskellige steder jeg har jaget for at kunne holde min kravler flydende. (Men lad os nu se).

Nå nu til den egentlige historie. Jeg har været vidt omkring i den her sæson og været afsted mange gange, men der er et bestemt sted, hvor jeg kom en del sidste år, som jeg ikke rigtigt har fået besøgt så meget i den her sæson, selvom tanken har strejfet mig igen og igen, men af en eller anden grund, var der liiiige et andet sted der også skulle prøves. Det er en af de smukkeste steder jeg kender og et sted som føles som en slags hjemmebane og et sted, hvor der bare falder en komplet ro over en, man finder piben frem, nyder en god gang tobak og man sidder bare der og er taknemmelig over livet og over at det faktisk er en mulighed her i Danmark, at gå på jagt på havet.

Det var en helt vindstille morgen og jeg kravlede langsomt hen mod det spot jeg havde tænkt mig at bruge min dag på. Alle sanserne var skærpede og jeg vidste jo godt fra, hvornår på min rute at ænderne kunne begynde at dukke op og i hvilke områder ænderne kunne skjule sig rigtigt godt og grundigt imellem sten og tang. Jeg brugte min kikkert rigtigt flittigt og vupti, 3 gråænder. Der var stadig ret mørkt og kunne se at de svømmede væk og direkte mod et ret indviklet sted, hvor de nemt kunne gemme sig, men jeg satte mig et pejlepunkt, smed mig på maven og begyndte min kravletur.

Jeg kravlede og kravlede og da jeg nåede over til det område jeg var sikker på at de var i, var det som om, at jeg har vist tabt dem alligevel. Jeg bliver liggende flat der hvor jeg nu følte jeg burde være og kunne se alle stenenes kontur og lå bare og ventede på et tegn, men ænderne var væk. Øv. Men hov. Pludselig bevægede en 'sten' sig 10m foran mig. Ænderne var kravlet op på en sten og havde lagt sig til at hvile og mørket gjorde at jeg ikke kunne se dem når de lå stille. Jeg lagde kinden til geværet og lige som jeg gjorde det, opdagede ænderne mig og fløj, jeg drejede geværet i slidsen i kravleskærmen og fik skudt min første and i luften med et skud, hvor jeg lå på maven.

Det var et svært skud, men det lykkedes og jeg skyndte mig selvfølgelig op på knæ, for at se om jeg kunne nå at få den anden and med, men der var den allerede for langt væk. Videre det går for at komme hen til min endelige position og der ser jeg så to mindre ænder der snadrer i overfladen og ned på maven og så ud med de lange stikkere, for der hvor de lå, vidste jeg at vanddybden kunne være mere varierende og gudskelov jeg gjorde det, for ellers havde jeg fået meget kolde og våde hænder. Var egentlig lidt i tvivl om, hvilke svømmeænder det var, men da jeg kom tættere på kunne jeg se at det var 2 pibeænder og da jeg var tæt nok på, fik andrikken et skud og der fik jeg så min første pibeandrik, så nu har jeg fået to nye oplevelser jeg ikke før har fået. En and i luften på et skud fra bag kravleskærmen og en pibeandrik.

Nu manglede jeg kun et par hundrede meter før jeg var ved min endelig position. Der var selvfølgelig ingenting da jeg lige havde skudt, så jeg fik smidt mine 5 faste gråænder ud, som jeg altid har i min kravler, stagede der hen hvor jeg havde planlagt min base skulle være, fik fundet et stykke marcipanbrød frem efterfulgt af en god pibe tobak. Her sad jeg så ellers bare og nød udsigten og ventede på at nogle ænder skulle komme forbi og gøre mine lokkere med selskab...

Det skete så bare ikke. Så efter et godt stykke tid tog jeg en kort stage tur videre rundt. Og der var der så min sidste nye oplevelse. Der lå den, stor, dejligt og tyk og nød solen på en sten og rigtigt gjorde sig til. Nok i håbet om at et andet han/hun-køn skulle se hvor dejlig den var. Det var en sæl. Jeg tænkte den prøver jeg lige at se, om jeg kan kravle til. Jeg kravlede og kravlede og den kiggede mod øst og vest og lagde sig på maven, på siden og så den anden side osv. osv. Da jeg var inde på 5 meter, stoppede jeg op og den havde stadig ikke fanget at jeg var der og så lå jeg bare der og kiggede på den. Det var en skøn oplevelse at ligge der og bare observere den mens den nød livet.

Jeg kunne selvfølgelig ikke blive liggende der i evigheder og ville nødig forstyrre den og at bakke i en kravlepram er ikke nåede jeg har trænet i, så i stedet for at forskrække den alt for meget, så bankede jeg et par gange i kravleprammen, så kiggede den op men den blev liggende. Så fik den et par slag til og så blev sælen lidt mere mistænksom og hoppede i vandet for en sikkerheds skyld tror jeg. Det var så min sidste nye oplevelse den dag og det var så tre oplevelser rigere på en enkelt tur, som jeg vil varme mig på inden næste sæson starter, forhåbentlig samme sted som den her sluttede, men nu må vi se.

Som bonus var prydhavens terrorist gået i fælden da jeg kom hjem. Dagens mindste nedlagte vildt, men den største sejr!

-Knæk og bræk der ude og tak til alle jeg har mødt på min vej.