Med gæs HELT tæt på. 30. januar 2016

Af: Torben Raunstrup

Mens jeg stadig havde enkelte mørke hår i min frisure, var jeg ude i en kæmpe debat med en nystartet jæger "Newbie" herinde på siden.

Debatten gik kort og godt ud på hvor tæt man skulle have gæssene på for at skuddet var "etisk" korrekt, han var trækjæger og fik dem kaldt helt ind til prammen (sagde han), jeg var kravlejæger og var vant til at skyde dem på afstande hvor, nå ja, lad mig nøjes med at sige at skudbilledet havde haft tid til at folde sig helt ud.

Som sagt var det nok det største "skænderi" jeg har været ude i herinde, bogstaverne fløj af sted som vildfarne kugler, måske underholdende for nogle, men absolut hverken smukt eller værdigt.

Han inviterede mig oveni købet ned til ham så jeg ved selvsyn kunne se at det var muligt at få gæssene HELT ind, men jeg afslog, og har siden haft en åben invitation til at komme med ham ud.

Det sluttede med våbenhvile og næste gang jeg hørte fra "Newbie" var da han kontaktede mig for at høre om han måtte komme og deltage i et af vores hyggemøder i foreningen, eller om det var helt udelukket.
Han var selvfølgelig mere end velkommen sagde jeg, og jeg vil ærligt indrømme at jeg med stor forventning glædede mig meget til at møde denne unge "tosse".

Vi har siden holdt kontakt til hinanden, men jagtturen ned til ham er det aldrig blevet til, og det er helt og holdent min skyld.

Sønnike har så valgt at gå mig i bedene som strandjæger, og fik stablet en tur på benene sammen med "Tybjerg" som Newbie kalder sig nu, og når jeg nu alligevel skulle transportere ham, så kunne jeg vel godt tage med ud.
Det var svært at argumentere imod, så i går eftermiddags blev Bogøen læsset og sat sammen med Tybjergs 2 hjemme byggede/konstruerede trækpramme.
Jeg kørte med dem og Tybjerg kørte med et ordentligt "trækdyr" på over et halvt tons. Vi kom frem til vores udgangspunkt og grejet blev læsset i vandet og det gik ud til destinationen hvor gæssene plejede at gå i seng.

De ca. 40 lokkegæs blev smidt RUNDT om prammene og jeg må tilstå at det syntes jeg var at sætte overliggeren noget højt, troede han virkeligt selv på at han kunne lokke gæssene helt ind i hovedet på 3 pramme, JEG tvivlede, DET gjorde han IKKE!!

Vi var ankommet lidt sent og der var ikke tid til megen hyggesnak før pladserne i prammene skulle indtages, mørket begyndte så småt at sænke sig godt hjulpet på vej af et lavt hængende skydække, vi havde en frisk vind i ryggen og det var ikke svært at overbevise hinanden og sig selv om at disse betingelser var helt optimale til vores forehavende.

Den første flok der kom var 10-12 canadiere, de gik dog bag om os og da sønnike og Tybjerg ikke kunne komme rundt i prammene måtte jeg træde i karakter da jeg lå på brystet i "kravle position".

Jeg sprang op som trold af æske da de kom fra højre men måtte sande at jeg ikke var hurtigt nok, gæssene passerede og jeg måtte hurtigt svinge hele det "rustne" skrog mod venstre for at få hold på de store fugle som nu hang lige bag ved prammen.

Første skuddet havde jeg ca. lige så meget kontrol over som en ungersvend har den førte gang han har lokket en pige med i kanen, det fløj ud i intetheden og gav ingen glæde og kun flovhed.
Andet skud skulle rette op på første skuds forræderi og blev sendt af sted, men som ofte når der er gået "panik" i det, ja så gjorde det heller ingen skade. (Kravlede ved den lejlighed helt ned under bundbrædderne i Bogøen og ønskede bare at dø i fred og så håbe på det ikke kom til at stå på min gravsten).

Tybjerg kaldte og kaldte og der var nu gæs i alle luftlag, og han styrrede dem rundt som en flyveleder i sit tårn, var der kun 2 skød vi ikke, var de over 15m væk skød vi ikke, IMPONEREDE kunnen inden for kald, VI havde i hvert fald ALDRIG set og hørt noget lignende.

Der kom også gæs ind hvor han ville have dem, nemlig HELT inde (og der snakker vi altså inde på 5-10m) sønnike og jeg havde store vanskeligheder med at finde ud af hvordan f----- man skal forholde sig til en fugl der er så tæt på at man kan lugte dens gærrede korn bøvser og vi lavede de sygeste forbiere man kan tænke sig (ja grin i bare, men i skulle prøve at have sådan en DC 9er hængende lige i smasken) og så vare normalt tænkende.
Jeg BURDE have kunnet håndtere den situation med MIN erfaring, sønnike er undskyldt, da det eneste der ikke gik på ham var hans armbåndsur.

Vi havde på et tidspunkt en flok bramgæs på 150-200 stk. hængende så tæt inde over os så vi kunne have kløet dem på bugen, et vanvittigt scenarie hvor man ligger og laller med samme ansigtsudtryk som lige inden man vralter hjem fra julefrokosten, total skæv i bar eufori.

Alt har en ende og det havde denne oplevelse også, sønnike og jeg fik 5 gæs hver og Tybjerg som mestrede denne disciplin til UG skød 7.

Vinden var midt i sagligheden vokset til en lille kuling og det var ikke uden as og mas at vi fik samlet os sammen igen og kom i havn. Sådan er det med vores jagtform, der skal ases og mases og forarbejdet til hver eneste tur skal være timet og tilrettelagt, det giver ikke bare større forventninger, det gør også tit forskellen af ens opfattelse af succes på turen.

Nu har jeg så sundet mig lidt over denne kæmpe oplevelse og som vi strandjæger jo ofte gør er jeg begyndt at analysere den.
Havde vi fået flere gæs ved at lægge vores lokkere ude på 15-20 m og givet skydningen fri når de var der?
Jeg ved i hvert fald at sønnike og jeg havde mestret chancerne bedre på den afstand og så havde de fået ørerne i maskinen.

Men ved nærmere eftertanke. Hele turen var planlagt efter det spørgsmål, om Tybjerg kunne få gæssene ind og "lande" på prammene ved hjælp af sin kalde teknik og gik ikke ud på at skyde så mange gæs som muligt.

30/1 -2016 var min søn og jeg med i en oplevelse jeg næppe troede var muligt, bevares, kritikere vil hævde at havde vi ikke ligget under dynen i gæssenes seng og ventet på dem ,så havde vi ikke haft den oplevelse.

Jagt handler om at være rette sted på rette tidspunkt, og det kræver en enorm viden og erfaring at vide hvor og hvornår det er. Den viden har Tybjerg når det gælder den mest snu fugl vi kan nedlægge ude på vandet og det kan INGEN tage fra ham.

Tak til Tybjerg fordi du viste mig noget jeg ikke troede var muligt og, nå ja så pyt.
UNDSKYLD fordi jeg tvivlede på dig dengang.