Guloggratis.Oktober 2013

Af: Mads Brink Pedersen

Da jeg roede af sted mod den udsete plads i nattemørket, havde jeg endnu den første and fra prammen til gode i denne sæson. Ikke at jeg ikke havde haft chancer, men min skydning havde været så ringe. Jeg havde i et splitsekund overvejet at sælge pram, bøsse og lokkere for en slik.

Det skulle den her morgen heldigvis lave om på.

Ude på pladsen bøvlede jeg lidt med at finde det rigtige sted. At ro med ryggen til og et lidt diset vejr gjorde mig lidt usikker på, hvor jeg nu også helt præcist var. Heldigvis havde jeg gps’en med, men hvorfor ville den hele tiden i en underlig retning!

Ud med fem gåselokkere og 30 ænder blandet pibe- og gråandelokkere og så ned i prammen. Ikke længe efter anede jeg ligesom nogle skygger på vandet bag lokkerne til venstre for mig, og da de langsomt kom nærmere, besluttede jeg mig for at lette dem.
Bum, bum og samme resultat som sædvanligt. Hmm. Få minutter senere gentog det sig, og denne gang gik en brunnakke hårdt ramt i baljen, men den baskede af sted ud i disen, og selvom jeg roede det bedste jeg havde lært, forsvandt den for mig.

Nu kunne det da ikke gå værre og jeg var overbevidst om, at Guloggratis kunne hjælpe mig ud af disse pinsler.

15 minutter senere var den gal igen, men denne gang skulle det heldigvis gå bedre. Endnu en brunnakke havde på mystisk vis fundet vej til mine lokkere helt ude til venstre uden at jeg havde opdaget den på indfløjet.
Da den var 20 meter fra mig, rejste jeg mig, gav et højt HEP og fældede den med et sikkert skud, da den tog flugten. Skuddet fik flere brunnakker på vingerne, og da den første lå på ryggen, besluttede jeg lige at tøve en kende med at hente den.

Flere ænder kredsede i luften, og jeg fløjtede optændt af jagtiver efter dem. Men hvad var nu det? To krikænder havde sat sig 25 meter foran mig. Op af prammen, på vingerne med krikkerne, men en forbier, men hov tættere på letter en brunnakke, som jeg skyder.

Følelsen af at hente to fine brunnakker, er lidt en anden end at forfatte salgstekst til Guloggratis.

Tilbage i prammen var det tid til morgenens første kop kaffe – troede jeg. Fire krikænder kommer med fuld smæk ude fra og med kurs til den rigtige side. Jeg trækker godt igennem og fælder en af dem.

Herefter går der en halv time uden det helt store, men pludseligt svinger fire hvinænder langs lokkerne, og da vi havde passeret 1.10, trak jeg bøssen godt gennem den bagerste, der pakkede sammen på vandet.

Igen gik der tid, og jeg var så småt begyndt at tænke på andre gøremål, da en gråand under vældig rappen passerer bag mig. Frem med kald og i gang med at puste i det. Og minsandten om den ikke fortsætter sin flugt rundt om mig for at glide tættere og tættere på de stive vinger. 30 meter ude smider den sig. BUM – en forbier til en fin andrik.

Få sekunder efter er der igen brunnakker i luften, fløjt, fløjt, og en brunnakke drejer fint ind over den venstre side af mine lokkere, da den bremses af haglsværmen.

På vej hjem er der ikke mere salgstekst i tankerne, men derimod den næste tur på jagt efter de intense oplevelser.