En kravlejægeres bekendelser. Del 3. Januar 2014

Af: Torben Raunstrup

Efter en periode med is der havde spærret for al sejllads med min NorDan 16 ud fra Roskilde, var der igen åbnet en mulighed for at tvinge båden ud igennem, bevares, små 500 m 5-8 cm tyk is skulle stadig mases igennem, men bare det at det var muligt var stort.

Motoren starter som en drøm (det det var lige før den havde fået et kys på motorhjelmen) den havde ikke været startet i 14 dage og efter at have kontrolleret kølevandsstrålen er det "Go for it"

Bogøen hægtes efter og af sted det går under megen støj fra fast isen der brækkes under os.Det går helt fint lige indtil vi når ud til isen der er blevet mast sammen, den ligger nu som et 30-40 cm tykt lag af "slush ice" det var nemt nok at sejle i, men en underlig lugt fra motoren fortæller mig at kølevand er der for lidt af, f------ også, nå jeg kan ligeså godt fortsætte ud af, der er lige så langt ind igen.

Langt om længe når jeg igennem slush icen og kursen sættes mod den nordvestlige del af fjorden, der burde være både canadiere og gråænder da der har været åbent vand i den periode jeg har været frosset inde.

Motorbåden smides for anker langs iskanten netop på den tid hvor det er lyst nok for en opsøgende kravlejæger til at vække verden.

Gråænder er der masser af, det behøver jeg end ikke kikkerten til at fortælle mig, det sladrer deres evige småsnakken om, men ikke for at være kræsen, men står canadierne ØVERST på score listen og skal tages på sengen, så glem ALT andet uanset hvor oplagt chancen måtte være. Det skulle man næsten tro disse gråænder vidste for de har ikke travlt med at komme væk, trods det jeg sidder og padler og fylder en del i landskabet letter de kun 60-70m ude.

Mange chancer forsvinder på denne måde ud i det spinkle morgengry, sådan er det, det er et valg jeg har taget, for øjnene og især ørerne er fastlåst efter canadierne.
Og pludselig er lyden der, den er ikke til at tage fejl af, der "honkes" ude mod vest, det er stadig så mørkt at jeg ikke kan se dem i kikkerten, men ned på skammelen og så kravl langsomt efter lyden, så skal lyset nok komme.

Oh jo, der ligger de, 6 af fjordens storvildt dukker frem som perler på en snor, godt 300m ude, men deres måde at opføre sig på fortæller mig at jeg er opdaget.Deres vinkel på halsen og deres tempo væk fra mig er ikke det jeg helst ville have set, næ, det havde været nemmere med 6 gæs der lå tæt på hinanden og små sov. Det bliver så måske en anden gang, for denne her skal der arbejdes for.Gæssene sætter kurs imod nogle store flager drivis der kommer langsomt drivende østfra, pokkers også, nu fastlåser de også min kurs, så jeg kan glemme alt om vinden.

Som en burre hænger jeg på og indhenter dem meter for meter, men lige som jeg tror jeg har magten letter de, hurtigt op på knæ og de 2 skud Jaguar 12/76 500 m/s sendes af sted efter den bagerste gås.Begge skud finder målet, men, men ,men gåsen er stadig på vingerne, lavt og stadig lavere, men stadig på vingerne.

Store kvaj, skide amatør, og alle de andre ord Egon Olsen bruger om sine venner råbes ud over den nordlige fjord, gåsen følges med kikkerten og DER godt en km ude opgiver den og sætter sig imellem de drivende fodboldbaner.

Fint nok, trods alt, men en hel del eder og forbandelser gjalder alligevel ud i intetheden.
Padletur 2 km tilbage mod motorbåden for at komme fri af isen og få den svage østen vind med mig, stadig skide sur på mig selv da 2 grågæs kommer imod mig i 25 m højde, kryber sammen i prammen og da de endelig opfatter den hvide mand og den hvide pram som farlig, er det for sent, dvs. for sent for den første jeg skød på, den anden fejlede INTET da den drog videre uden mage, flere eder og forbandelser.

Nå min anskudte canadier ligger stadig og trykker sig ude i pak isen, så der kravles igennem isflager og slush ice får at få gjort end ende på de lidelser som JEG desværre har påført den.Den ligger så lavt på vandet at jeg får overbevist mig selv om på 100m afstand at døden ER indtruffet, så jeg rejser mig op.

DET gør den så også, pis pis pis, ned på maven igen.Den stakkels gås aser og maser i slush icen for at komme væk for den fare der nærmer sig i den hvide ting, den maser dog forgæves og inde på 25m afstand rejser jeg mig på knæene og afslutter dens lidelser.Samler den flotte fugl op aer den et par gange og undskylder min kvajede behandling af dens liv.

De store isflager der kommer i lind strøm fra ØNØ gør det umuligt at være kravlejæger i det område og det kombineret med en "halv hård" tur til nabofjorden i går (læs del 2) overbeviser mig om at jeg hellere må finde et andet sted at tilbringe resten af dagen.
På den måde havner jeg i Kattinge vig, der er ingen canadiere men en hel del gråænder og da de jægere der jagter fra Kattinge værk er frosset inde, så har jeg det hele for mig selv.

Får i kikkerten øje på 4 andrikker der slås om en and, DET kunne nemt være en chance, da de har travlt med alt andet end at holde øje med mig.Stille og roligt får jeg bragt mig på skudhold af de intetanende gråænder, og da 2 af de smukke grøn hoved ligger tæt samlet løftes halvautomaten forsigtigt få cm i skærmen og finder dens mål, skuddet gjalder med ønsket virkning, jeg springer op på knæene med min o/u i højre hånd og finder en andrik mere i luften og skyder og ser den pakke sammen hurtigt videre på næste med samme resultat. SÅDAN der.Samler de 4 flotte fyre op og er i nuet "lidt" stolt af mig selv og min kunnen.

Samme stolthed lider dog kort efter et alvorligt knæk, da en perfekt chance på hr. og fru. gråand bommes på det skammeligste, det så SÅ nemt ud, DE lå jo lige der, sovsen VAR jævnet og rødvinen åbnet osv osv.Kattinge modtager i den forbindelse HELE mit samlede repertoire af opsamlede bande ord i et langt liv.

Eftermiddagen bringer mig på skudhold af en hel del gråænder (ikke alle bommes) og antallet indenbords vidner om en tur der går i top ti.

Jeg dropper aftentrækket da jeg er jagtligt mæt efter et par gode dage i kravleprammen, ok det kan så godt mærkes i skroget at man efterhånden er nået den alder hvor det er bedre at komme 2 stk. kalenderlys i fødselsdags lagkagen frem for at starte et flammehav af små lys.

Knæk og bræk.
Torben Raunstrup