En kravlejægers bekendelser, Del 1. - Januar 2013

Af: Torben Raunstrup

De 8 Canadiere kommer endelig til syne, længe efter jeg har hørt dem i det fjerne, de falder langsomt ned igennem luftlagene, og sætter sig et sted ca. 2 km øst fra min position.

Det er ikke fordi jeg ikke har rigeligt at lave her hvor jeg er, en del gråænder ligger imellem 100 vis af Pibeænder, og det er som om at Pibeænderne udmærket ved at de ikke er på mit "score" kort, jeg er ind imellem omringet af Pibeænder på begge sider af Bogøen nogle kun 10 m væk og endda ude på siderne.

Det svære er nu at holde 100% fokus på de få gråænder der er imellem dem, endelig ikke kigge ud til siden på Pibeænderne, da en pludselig bevægelse vil få hele verden til at eksplodere i en sky af fugle på flugt.

Indtil nu er opgaven blevet løst flere gange i løbet af formiddagen til UG, men udsigten til sæsonens første Canadiere aflyser ALT der hedder and til efternavn.

Jeg krydser ind over østre løb, og kommer ind på det lave igen ved revet, men AK og AK, der var en årsag til at de 8 Canadiere satte sig hvor de gjorde, der var mindst 150 Canadiere syd for revet.Denne opgave så ikke let ud, en hvid Bogø der skulle bringes på skudhold af mindst 300 øjne på åbent vand, men jeg var trods alt IKKE taget på denne tur til "nabo" fjorden for at give op.

Bandende lidt over mit motto "hvis det var nemt, var der ikke noget ved det" da min Beretta 1200f fik trykket 2 Jaguar 32 g 1 hagl i sig, og min White Onyx fik fyldt kamrene med 2 stk. Jaguar 2 hagl 500 m/s. Dyb indånding og ned på maven efter gæssene der lå knap 1 km. borte.

Planen var at bruge revet så langt det kunne lade sig gøre, inden jeg måtte slippe al dækning og bare sætte kurs ud mod de mange gæs på det åbne vand.

Imens jeg ligger der og langsomt men sikkert kommer mod Canadierne, flænges luften over mig af grågæs, MANGE grågæs, de kommer som faldene blade ned igennem luften, kører en omgang og sætter sig. Jeg er nu omringet af over 200 grågæs inden for en radius af 200 m, fint nok, men hold da kæft, hvor de ligger i vejen for mit vildt nr. 1 i journalen, Canadierne.
Jeg må opgive at komme til mine Canadiere og begynder langsomt at trykke ca. 35 grågæs mod revet, deres hvide gumper fortæller mig at de egentlig godt ved, at der er noget galt med den "hvide" ting i vandet. Jeg holder minium pres på dem og skubber dem langsomt mod revet og de store sten, DET HER ER SÅGU SPÆNDENDE, gæssene snakker indbyrdes om faren eller IKKE faren ved den mærkelige ting der hænger ved deres "agterspejl"

Gæssene når ind til revet og de mange sten, jeg kan stadig ikke komme mig over den pludselig opståede chance og er nu MEGET tæt på at være i en situation, hvor det er mig der bestemmer over liv og død.

Pludeslig tager gæssenes gakken til, det viser sig at en gås der ligger i vandet er ved at overbevise 2 gæs på en sten, om at "den plads er min" For min skyld kan de skændes alt det de vil, de er ca. 20 m fra mig og langsomt finder kornet på "tomaten" de 2 gæs på stenen, "trækkeren" klemmes og de 2 gæs anede ikke hvad det var der ramte dem.
Jeg springer op på knæene, griber min o/u, finder gåsen der gjorde krav på stenen, og ser den pakke sammen i en sky af fjer, videre på en af de andre meget forvirrede gæs der er i vild panik, jeg slipper 28 g 2 hagl af sted og så sluttede den også opholdet her på planeten.

Skud nr. 2 fra "tomaten" bruges som fangstskud på en af gæssene fra stenen, da den er begyndt at svømme mod det åbne vand.

YES, SIR, gjalder over nabo fjorden, da de 4 grågæs er indenbords, bevares, ikke de første i sæsonen og blot 4 ud af mange i journalen, men den dag jeg ikke længere har hjertebanken når jeg kravler til gæs og føler glæde ved de gæs jeg nedlægger, så stopper jeg. Disse 4 gæs var af den "nemme" slags, jeg var det rigtige sted på det rigtige tidspunkt.

Besværlige kravleture efter besværlige gæs, dem har jeg også beskrevet i min journal, men det er en anden historie.

Mvh. Torben.