Tilbage i Skallen
Af: Mads Brinkmann Pedersen
Efter en knæoperation i uge 42 kunne jeg ikke vente længere på at komme ud på fjorden. Lørdag morgen hoppede jeg i bilen med Fønskallen bagpå og det føltes som var det en premiere tur. Havde jeg nu husket det hele?
På stranden tumlede jeg lidt mere end sædvanligt, da ømhed i knæet betød lidt flere gåture frem og tilbage end sædvanligt, men motoren kom på, den startede med det samme og af sted gik det mod pladsen.
Ude ved pladsen fik jeg rigget den nybyggede H-bar til, de første lokkere lå fint, men da jeg skulle have fat i de tre sidste portioner pibeænder, som er monteret med cykelslange og karabinhage a la Mikaelws, mødte der mig et filter af den anden verden. Flere af lodderne havde trukket slangen af ændernes hoveder, og jeg måtte bruge 20-25 minutter på at få skidtet redt ud. Hmm.
Oppe i prammen gik der ikke længe inden fem gråænder smed sig 25 meter helt ude i højre side, og skudchance til dem, når de ville lette, var umuligt. I det samme hvirvlede 10-12 krikænder rundt om wind ducken, men jeg opdagede dem lige sent nok, og de smed sig 40 meter til venstre for mig. Og 30 sekunder senere landede tre pibeænder 20 meter fra de bagerste lokkere. Så kan det nok være at hjertet hamrede og den jagtspænding, som jeg havde savnet, var tilbage - og for fuld styrke.
Den ene af pibeænderne svømmede med fast kurs mod mig og var vel egentlig kommet på skudhold, mens de to andre ikke helt kunne beslutte sig for at svømme til højre mod gråænderne eller følge deres artsfælle. Jeg ventede derfor et øjeblik, inden jeg rejste mig. De tre pibeænder lettede og jeg fældede den første som gik dødskudt i bølgerne, og traf også den anden, som gik i fjorden 35-40 meter fra mig. Den svømmede, baskede sig vej ud af. Inden jeg kom fri af snoren, fik samlet pagajen, vendt mig og puttet nye patroner i bøssen, var den nået et pænt stykke ud. Efter to-tre minutters heftig padlen var jeg inde på 20 meter og gav den to skud, som ikke havde synlig effekt. Jeg åbnede bøssen og det ene hylster klemte sig fast. Jeg padlede derfor så hurtigt jeg kunne hen mod anden, men da jeg var 2-3 meter fra den dykkede den for ikke at komme til syne igen. Efter 4-5 minutters spejden gav jeg op, og forbandede mig selv over ikke at have ventet med at afgive fangstskuddene. Nu lignede det måske snarere en begynder tur.
På vej ind kunne jeg samle en flot udfarvet pibeandrik op, og jeg lagde mig tilbage på plads. Fornemmelsen af en krop ude af pramtræning var tydelig, og der var ikke problemer med at holde varmen under anorakken.
Ikke længe efter drønede fire krikænder ind over mig og jeg skød en i første skud. Også denne gang skulle der jagtes and, men heldigvis var jeg mere effektiv denne gang, selvom det igen ikke lykkedes mig at fangstskyde krikanden.
Tilbage på snoren var det tid til morgenens første kop kaffe. Næste gang der var ænder i luften, kom en fin flok krikænder på 8-10 stk. De hvirvlede ned gennem luften mod lokkerne lige som de skulle, men jeg blev for ivrig og rejste mig lige det splitsekund for tidligt og ænderne drejede af lige lidt for tidligt. To blanke forbiere!
Herefter blev det rolig et stykke tid, hvor jeg af og til rappede efter gråænder uden helt at tro på projektet. Længere ude ved kanten til det dybe vand trak der af og til hvinænder forbi, men de var ikke særligt interesserede i mine lokkere.
Pludselig var der en underlig lokkeand blandt pibeænderne. Den så ualmindelig livagtig ud - og det var lige det den var. Op med bøssen og anden nåede lige at løfte sig fra vandet og dens artsfæller af plastic, inden den lå på vandet igen. Da jeg samlede den op, kom 6-7 hvinænder ret mod lokkerne, men de opdagede den mærkelige "fugl" og valgte andre græsgange.
Efter endnu en rolig stund trak 10 krikænder ind over min højre side. Efter 20-30 sekunders resultatløs spejden kom de lige over mit hoved for at vride sig skarpt rundt i vinden og gå i lokkerne. Første skud fældede en smukt udfarvet andrik, mens andet skud blot gav de sidste 9 godt fart i vingerne.
30 minutter og den sidste kaffe senere begyndte jeg at pakke mine ting roligt sammen, godt tilfreds med jagten, oplevelserne, knæets holdbarhed, min forholdsvis gode skydning og de fine fire ænder."
MB