En anderledes Blishøne, d. 18 december 2011
Af: Torben Raunstrup
Søndag 18/12 2011 skulle Skibby/Gershøj strandjagtforening afholde fællesjagt på blishøns.
Jeg havde lovet en af deltagerne, at jeg nok skulle ringe ham op og fortælle om antallet af blishøns i ”min” del af fjorden.
Klokken 9.30 kunne jeg ringe og meddele ham, at der ikke var nær så mange høns som der plejer at være i Kattinge vig på denne årstid. Men hvis de gad sejle den lange tur fra Gershøj, ja, så lå der er hvid blishøne blandt de 5-600 høns.
Thomas ringede tilbage efter at have snakket med formanden, en hvid blishøne kunne de ikke stå for, så de kom forbi i løbet af dagen.
Kort før middag ankom Gerserne, som de altid er blevet kaldt af os Roskilde Jægere, hønsene var for de flestes vedkommende samlet i den nordvestlige del af Kattinge en vig kaldet gadekæret, og det var helt perfekt. Gerserne gik i prammene, 16 i alt, stille og roligt fik de trykket hønsene længere og længere ind i bunden af gadekæret.
Jeg må i den forbindelse rose dem, for selv om de havde en frisk modvind, formåede de under Jens Winthers kyndige ledelse, at holde en linje så snor lige at det fik River Dance til at ligne et opgør i Australsk rugby. Flot.
Jeg ønskede som jæger udefra ikke at deltage i linjen, men lagde mig ude i indsejlingen til gadekæret, med et spinkelt håb om, at de legendariske skytter fra Skibby/Gershøj ville lade den hvide slippe igennem.
Skytterne fik kontakt med hønsene, og det må jeg lade dem, de kan deres kram.
Pludselig kommer den hvide for fuld drøn i medvinden ud imod mig, ja, jeg havde nær skrevet at den var hvid i hovedet af skræk, men det var faktisk et af de eneste steder den var sort.
Den passerer mig på ca. 60 m afstand, og følger artsfællerne langt ud i Kattinge, POKKERS.
Jeg padler bogøen over til motorbåden, og så starter min eftersøgning af den hvide.
Det viser sig desværre, at den og ca 150 artsfæller har smidt sig ude midt i bølgerne, men prøves det skal det jo, især når ens motto er, ”hvis det var nemt, var der ikke noget ved det”.
Jeg kaster anker godt 500 m fra flokken, ned i bogøen, på med skærmen, og tju hej hvor det går, jeg surfer af sted, at bremse i de bølger er ikke tilladt.
Kombinationen af en hvid bogø og hvide skumstriber, er ikke så ringe, så hønsene holder fint, de forreste er nu kun 10-15 m væk.
Jeg har under hele turen haft den hvide i en kl. 11 position, da det vil give den bedste skud mulighed når den letter. Da den er ude på 30 m, tværstiller jeg den venstre stikker, samtidig tager jeg 4-5 hårde tag med den højre, bogøen ændrer kurs 60 grader til venstre, og taber en del fart, jeg springer op på knæ og griber geværet der står i en holder inde i bogøen.
Den hvide høne, letter på lidt over 25 m afstand, men for dælen da, den er afskærmet af de andre høns der letter.
Da jeg ikke har tænkt mig at lade den slippe, rydder det første skud lidt op i afskærmningen, det får den hvide til at stige og skud nr. 2 sender den forendt i bølgerne.
Højre hånd knyttes og sendes mod himlen, samtidig med det sejrs råb der ellers ”kun” bliver anvendt efter vellykkede kravle ture efter canadagæs runger i hele Kattinge. YES SIR.
Jeg samler hønsene op og aer stolt den hvide over fjerene, helt hvid er den ikke, men den er absolut turen værd.
Turen tilbage til motorbåden på lidt under 1 km i strid modvind, fik mig til at tænke på filmen, Dødbringende våben, der hvor Danny Gloover siger til Mel Gibson.
”I AM TOO OLD, FOR THIS SHIT”
Jeg har planer om for en gang skyld, at bruge penge på en udstopning, da den er mere sjælden end køn.
Jeg har også besluttet mig at opkalde den efter Dr. Livingstone. Hvorfor?
Jo, han levede og døde også blandt sorte.
Med ønske om en god jul til alle.
Torben Raunstrup