På den igen

Af: Claus Lind Christensen


Bang - bang, de første skud i mørket og her stod jeg og var ført ved at få trukket Mopaen væk fra prammene, så hvis der ikke var fart på før, så skal jeg lige love for at der blev trukket til i ankertovet, den skulle lige lidt længere væk. Herefter var der bare i let løb tilbage til prammene hvor Carsten var ved at lægge de sidste lokkere ud.

Forud for denne løbetur havde vi som sidste år overnattet i Mopaen og igen var vi i et ukendt område, nærmere bestemt den nordligste del af Limfjorden. Her var Mopa, Jafi og gudenåprammen blevet søsat fra en mindre havn ved 23 tiden hvorefter vi, med GPSerens hjælp, fandt området hvor vi i første omgang skulle overnatte. Natten var klar og det var ikke svært at navigere, om end vi skulle passe på da området var temmelig lavvandet, men vi nåede frem si sikker stil.Her blev Mopaen rigget til for natten, hvilet vil sige at alt unødvendigt blev flyttet over i prammene, da to mand fylder godt i en Mopa 2. Inden det blev tid for at krybe i poserne, skulle vi dog lige have lidt natmad, som bestod af en portion gåsesuppe, samt en god stor øl.

Få timer efter kaldte mobilen til jagt, da klokken nu var 04.00 og der var en time til vi måtte skyde, så ud af poserne og i gang med at få rigget grejet til. Her var det vi ikke var kommet tidligt nok op, for selv om jeg knoklede som besat, så fik jeg ikke trukket mopaen væk inden skydetid.

Det gjorde nu ikke så meget for nok kunne folkene på land rundt om se ænderne, men vi kunne ikke, for der gik ikke så længe inden den første and lå ude mellem lokkerne, lige foran Carsten. Her opdagede Carsten den dog først da den stak af i mørket.

Efterhånden som det lysnede kunne vi fra tid til anden se en and der suste forbi lidt længere ude, hvilket tyede på at vi var kommet for tæt på den ø som vi lå ved, da krikænderne trak rundt i en bue foran os og ind på øen, hvor de lokale jægere fik sig en god oplevelse, for der var der godt nok gang i den. Sådan var det i øvrigt i hele området, hvor der blev skudt lystigt. I det stille vejr, lød det til tider som en særdeles aktiv flugtskydningsbane.

Sådan fortsatte det et stykke tid, da jeg ud af øjenkrogen ser en lille flok krikænder ryge ind over mine lokkere i højre side. Jeg kaster mig rundt i prammen og får hold på den ene, som pakker og går dødssudt på vandet. Et skud jeg faktisk var ganske godt tilfreds med, men sådan skulle det ikke fortsætte.

Ikke længe efter kommer tre krikænder ind i min side, hvor de egentlig kommer fint. Lige på lokkerne og da jeg rejser mig, anser jeg det som et relativt let skud, men hovmod må stå for fald. Helt uventet slår de i en bue ud til højre hvor jeg slet ikke finder dem, hvorfor der bliver efterladt to store huller i luften.

Herefter bliver det lidt stille, omkring os. Skyderiet på øen lægger sig også lidt, men der er dog stadig fugle i luften, men trækket sker primært nord for os. Vi overvejer en stund at flytte men orker det ikke. Vejrprognosen havde også spået at vinden skulle dreje og det havde vi en tro på at det skulle flytte fuglene ud til os. Vinden drejede også og blev frisk, men det flyttede ikke på fuglene, så det blev ikke rigt tigt til noget. På et tidspunkt skulle jeg lige checke mobilen, og mens jeg roder med den, kommer der en krikand lavt ind over vandet i Carstens side. Ingen af os havde set den før end den var der, men da den begyndte at lægge an til landing, sendte Carsten den i bølgerne. Så var Carstens sæson også skudt igang.

Dette var ikke tegnet til at der skulle komme mere gang i trækket, så vi lå egentlig bare og dasede hvor snakken gik om prammene og hvordan de så ud med andens øjne. Nu ved vi gort nok ikke hvad en and kan se, men her er hvad vi kan se fra andens position, når den hænger over lokkerne.


Gudenå pram

Foto: Carsten Holm Clausen


Jafi pram

Foto: Claus Lind Christensen


Denne fotoseance var dog ikke helt uden "omkostninger" for bedst som Carsten stod og fotograferede mig, passerede tre pibeænder tæt bag om Carsten. Ja, vi fik nogle billeder, men vi ville nu godt have haft de tre pibeænder ind over lokkerne, men sådan er det.

Herefter blev det til endnu et par chancer, hvor vi begge på det fæleste bummede på en krikand, men på falderebet fik Carsten sig en gråand, hvorefter vi valgte at pakke og med tanke på den herlige sæson der ventede os i de kommende måneder.

Da grejet var pakket, var det bare at sejle mod land, hvor bilen igen blev fyldt og omdannet til det konen betegner som en jagtbil, hvorefter jagten blev afsluttet med lidt godt fra havnens grill.