Edderfuglene den 1. oktober 2007
Af: Claus Lind Christensen
Datoen var den 30. september og kl. var 17.00 og den sidste lokkeand suste ud på vandet. Som de sidste år var vi, Søren, Brian og jeg taget af sted aftenen før den 1. oktober, hvor vi tog på et aftentræk efter svømmeænder, inden vi næste morgen skulle på træk efter edderfuglene.
Søren lå ved en lille ø, Brian lå inden ved tangen og jeg lå ude på åben vand mellem dem. Det var længe siden jeg sidst havde lagt på åben vand, på et aftentræk, men sidste år så jeg en del gråænder suse lavt over det område, så nu skulle det prøves om det kunne lade sig gøre på åben vand.
Jeg havde ventet et kvarter, da en gråand kom susende. Her reagerede den på mit kald og kom direkte mod mine lokkere. Her kom den helt ind på 15 meter hvor den ville gøre mine lokkere selskab. Her ramte jeg den med første skud, men det kunne gøres bedre så i andet skud faldt den død til vandet. Fedt! Nu blev det spændende at se hvordan det ville gå når det blev mørkt og trækket for alvor gik i gang.
Jeg havde ikke tænkt mange tanker, da endnu gråand kom for fuld kraft bag fra. Den vred sig rundt i luften ved synet af lokkerne, og gjorde sig klar til at lande. Den kom dog ikke ind til lokkerne, men smed sig derimod ude på en afstand af 75 meter. Herfra svømmede den stille og roligt mod lokkerne.
På en afstand strakte den pludselig hals, hvorefter den svømmede rundt om sig selv indtil den kort efter lettede og fløj langt væk!
Efter lidt tid så jeg lidt pibeænder der trak rundt længere ude, og de tegnede ikke på nogen måde til at de var interesseret i mine lokkere.
En gråand kom mod mig inde over tangen, som Brian lå omme bag ved. Anden havde kurs lige mod mig, så jeg dækkede mig i tilfælde af den skulle kaste sin kærlighed på mine lokkere. Det var ikke nødvendigt, for pludselig steg den voldsomt, hvorefter to skud nåede mine øre. Den havde passeret Brians skudfelt, men den blev dog ikke ramt.
Nu var det blevet mørkt og der begyndte for alvor at trække ænder rundt i mørket, men de kom ikke ud i det område hvor jeg lå. Brian derimod fik sine chancer, hvilket da også indbagte ham to gråænder. Søren derimod have ikke fået chancer, men en del have passeret ham på en afstand af 50 meter.
Resultatet blev derfor tre gråænder da vi mødtes inde på tangen hvor vi skule have varmet den medbragte, gryderet af edderfugl.
Aftensmaden gled hurtigt ned da vi var sultne og faktisk også temmelig trætte så soveposerne kaldte. Inden vi skulle sove, mente Søren dog at vi skulle have en Whisky at sove på – ikke nogen dårlig ide. Problemet var blot, at han ikke havde glas med. Nød lære strandjæger at spinder. Toppen blev skåret af nogle øldåser og vupti, så havde vi nogle glas.
Efter at halsen var varmet gled vi i poserne og sov trygt til mobilen kaldte.
Mobilen kaldte til morgenmad, som bestod af æg, pølser, bacon og flute. Det er godt at få fyldt maven godt inden dagens dont.
Grejet blev pakket og prammene spændt efter Mopaen, hvorefter vi begav os ud i mørket mod en GPS position i intetheden. Lige der hvor vi havde planlagt, at tilbringe en formiddag på at jage edderfuglene over lokkerne.
Lokkerne blev lagt ud og Mopaen sejlet væk og edderfugle sæsonen kunne starte.
Der gik nogen tid inden vi så de første fugle stryge hen over vandet. De røg forbi os ude på 100 meters afstand. Sådan fortsatte det et stykke tid, men med et lød der skud over fra Brian. Den første edderfugl gik i vandet.
Nu kom der mere gang i trækket, men hovedparten røg forbi os, da vinden var i vest og dermed lå vi på langs af trækket og edderfuglene var ikke vilde med at slå ud fra deres kurs, hvorfor hovedparten fløj forbi.
Fra tid til anden kom der dog en edderfugl over lokkerne, så det blev også til lidt fugle i prammen, selv om det kun var en brøkdel der kom i nærheden af prammene.
Da trækket døde lidt ud, begyndte vi at drøfte om vi kunne ligge på en anden måde end bare at ligge i en række på tværs af vinden. Konklusionen blev at vi ville prøve at flytte rundt således at vi lå med hver vores lokkere i en række, så vi lå på tværs af flyveretningen. Her ville vi så placere os med en afstand af ca. 100 meter. Håbet var at de fugle der kom på tværs ville komme ind over lokkerne.
Brian havde motor på prammen, så lokkerne blev hurtigt flyttet og efter 10 minutter var vi på plads. Der gik ikke længe inden den første chance indfandt sig. Dette var dog ikke en overflyver, men derimod en fin kok der slog på mine lokkere og kom ind på stive vinger, det døde den af.
Flytningen gav pote da vi alle tre fik chancer, ikke mange for trækket var dødet noget ud, men det var en god disposition at flytte.
Da jeg lå længst mod øst så var det mig der fik de fleste chancer, så efter lidt tid, valgte eg at bytte plads med Søren, da han fik de færreste chancer. Dette gav også lidt flere chancer til Søren, hvorimod jeg ikke fik flere. Det vil sige, at jeg havde en god chance hvor fuglene passerede 5 meter bag om mig, men sådan gåde det når man ligger og halvsover.
Brian derimod han sov ikke da en par fugle trak ind til hans lokkere og jeg fik mig også vredet rundt i prammen med kameraet, hvor jeg fik fanget da de gled inde over.
Dette skulle blive dagens sidste chance, så efter kort tid blev lokkerne samlet sammen hvorefter vi kunne begive os mod land, for at få pakket grejet, således vi kunne begive os hjem fra endnu en dejlig 1. oktober.
Tak for en god jagt Brian og Søren.