Ingen skalleslugere – 2. december 2007

Af: Claus Lind Christensen

I vigen kunne der være lidt af hvert, specielt hvis vinden tog lidt til fra vest, så ville de fleste slags af fjordens fugle søge ind i vigen, og det var netop min plan denne morgen at forsøge at nedlægge et godt bundt forskellige ænder.

Den første slags, pibeænderne, indfandt sig mens jeg lå og roede rundt blandt lokkerne, men jeg var ikke klar og de var for langt ude.
Den næstes chance derimod, der var jeg klar. 3 pibeænder gled lige så fint ind over lokkerne i min venstre side, hvor en enkelt faldt mod vandet. Den var ikke død, så jeg holdt det andet skud tilbage, for selv om en pibeand er en svømmeand, så kan den bestemt godt dykke.
Der blev dog ikke brug for fangstskud, da anden forendte inden jeg nåede frem til den.

Knapt var jeg tilbage til ankertovet, før end en hvinand nærmede sig med svirende vinger. Jeg nåede akkurat at komme op til flyderen på ankertovet, da jeg lod mig falde tilbage mod ryglænet, hvorefter hvinanden slog ind over lokkerne, hvor den forendte.
To chancer og forskellige fugle ikke dårligt.

Lyset tog til og jeg kunne begynde at se langt omkring. Der var ikke voldsomt med ænder på vingerne og hovedparten trak lidt længere ude på vigen, hvor deres chancer for at se lokkerne ikke var så store. Fra tid til anden kom der dog ænder ind i vigen og der gik heller ikke lang tid inden jeg havde fået to pibeændermere i prammen.

De ænder jeg havde set fra morgenen af var primært pibeænder, og nu begyndte hvinænderne at dukke op. Ikke mange men de ville til gengæld gerne ind i vigen.
Den første kom lavt mod lokkerne og kom lige spids på, hvor den ikke opdagede hvad der ramte den, da den kastede sig ind over lokkerne. Hvinanden var dog ikke mere ramt end at den kunne dykke, og den nåede også et godt stykke væk inden et skud hagl sendte den til de evige jagtmarker.

Mens jeg havde roet rundt efter anden havde der naturligvis været hvinænder over lokkerne, og jeg var heller ikke nået tilbage til ankertovet før end endnu en and havde kurs lige mod mig.Ude mellem lokkerne holdt jeg prammen stille med åren og da anden var på skudhold rejse jeg mig, men det var for sent, anden var kommet for tæt på, så det blev til et par store huller i luften.

Hurtigt kom jeg tilbage til ankertovet og nu var der for alvor gang i trækket og i løbet af kort tid havde jeg fået seks hvinænder i prammen.
Omkring klokken 10 stoppede hvinandetrækket med et og det var som om alle ænder var lænket til fjorden, for ingen fløj. Næsten som stille før stormen, men det forventede jeg nu ikke.

Gråænderne havde jeg ikke set noget til denne morgen og der plejede at være en del, så jeg havde en forventning om at de ville komme op af formiddagen, hvorfor jeg valgte at vente.

Kl. 10.30 præcis viste gråænderne sig ude i horisonten. Ikke bare lige et par stykker, nej der kom adskillige flokke og de kom lige mod mig.
Jeg kravlede helt ned i bunden af prammen og fandt gråandekaldet frem og var klar.

Flokkene af gråænder kom nærmere, og de reagerede også på kaldet, men ind ville de ikke. De trak forbi ude på en afstand af 40-45 meter, for at vende om og trække tilbage af ruten hvor de kom fra hvor de smed sig inde ved land ca. 300 meter ude.
Her kom der langsomt flere gråænder til og efterhånden havde der samlet sig omkring ca. 200 gråænder i området ude foran mig.

Bedst som jeg ligger og betragter gråænderne kommer der en stor flok pibeænder mod mig fra høje. Der er vel omkring 150 ænder i flokken og de har kurs lige mod mine lokker. Pibeandekaldet, bliver taget i brug og de holder kursen, hvor de kommer ret mod mig helt nede ved vandet, vuggende som kun pibeænder kan gøre det.
50 meter ude tager de farten af og drejer langsom af, hvor de trækker 200 meter ud på fjorden hvor de smider sig.

Nu lå der efterhånden så mange ænder omkring mig at det begyndte at blive svært, at få ænderne ind til lokkerne, hvorfor jeg forsøgte at lette ænderne ved at banke på prammen med åren. Dette hjalp ikke, men da jeg sendte et skud i luften gik ænderne på vingerne. Pibeænderne trak længere ud på fjorden som forventet, men gråænderne derimod, de lettede og kom i en bred front lige over imod mig.Igen krøb jeg ned i bunden af prammen og igen kom lokkekaldet i aktion.

Denne gang stoppede de ikke før tid. Tre af ænderne trak ind over prammen hvor den ene faldt dødskudt til vandet, mens de andre fortrak uden for skudhold.

Efter at gråanden var samlet op kom pibeænderne tilbage. Ikke en flok på 150 men ca. 20 stk. hvor 3 af dem ikke kunne stå for lokkerne og kaldet. Her faldt dagens sidste and. En fin udfarvet pibeandrik.

En god dag på fjorden hvor alt gik efter planen, en god håndfuld ænder fordelt på flere arter, men den toppede skallesluge manglede dog, da den plejede at være i området i ganske pæne tal, men bare ikke denne morgen, men det gjorde nu ikke noget……