2. juledag – 26. december 2007
Af: Claus Lind Christensen
Da julens fedt havde lagt sig godt og grundig lige over bæltet, blev Brian og jeg enige, om at det nok var en god ide at kaste prammen i vandet og slide lidt med årene, og samtidig se om det ikke kunne lade sig gøre at nedlægge et par ænder.
Det lykkes også om end vi kom ud på bugten lidt sent. Knapt havde vi fået ryggen mod ryglænet, ør end de første ænder, som var pibeænder, kom trækkende mod lokkerne over ved Brian. Her slog hovedparten af ænderne af ude på det stive hold, men en enkelt trak ind hvor et sikkert skud sendte den i vandet.
Ved skuddet rejste der lidt hvinænder rundt omkring os, men de trak alle væk i mørket, men vi havde en forventning om at de ville komme tilbage i løbet af den kommende time eller to.
Med lysets komme havde vi også forventet at der ville vise sig ænder i horisonten, da de ofte ville ind i vigen i netop den vindretning der var denne morgen, men nej der var stort set ingen ænder på vingerne.
Det var også på denne tur at jeg havde ”rotoranden” med for 2. gang som er en lokkeand med roterende vinger, som jeg har monteret på en fiskerbøje, således den kan bruges ude på dybt vand.
Første gang den havde været med på fjorden, havde den ikke været nogen succes, hvor ænderne ikke helt ville slå på lokkerne, men den skulle nu prøves igen. Her kunne vi dog ikke give ”rotoranden” skylden for der var stort set ikke ænder på fjorden, ikke engang langt ude.
Bedst som vi ligger der i hver vores pram og diskutere de manglende ænder, ser jeg en skygge til venstre for mig, hvor en hvinand kommer jagende lige mod mine lokker, ja den kom næsten bag fra. Hurtigt får jeg mig samlet sammen, og da anden svinger inde over lokkerne hænger der en sky af fjer i luften hvor anden en gang var.
Få minutter efter anden er hentet kommer endnu en hvinand mod mine lokkere og denne gang kommer den lige mod mig, hvor den har kurs lige mod hvor ”rotoranden” er placeret. Nu var jeg faktisk mere spændt på om hvinanden ville lade sig skræmme af det roterende bedrag, eller om den ville komme helt ind på skudhold. Den var ikke bange for ”rotoranden” for den kom så tæt på den at jeg måtte lade den stige lidt inden jeg kunne skyde, da jeg ellers ville sende min nyeste lokker et skud for boven den ikke ville have godt af.
Hvinanden fik jeg dog på trods, og bedst som den var hentet kom der også en ind til Brian, som også fik en hvinand på tasken. Nu så det lige pludselig ud til at der alligevel ville komme et godt træk denne morgen, men nej, lige så pludselig som det startede stoppede trækket igen, men i juleræsets tegn, valgte vi at blive en lille time mere på ryggen, inden den igen stod på julebesøg og jule middage.