Hvinænder fra prammen. 2007

Gert Lyngby Madsen


Efter at jeg i tre år havde døjet med en dårlig skulder, og ikke have kunne tumle skydeprammen, følte jeg skulderen var ved at være i orden igen, så jeg gik i gang med at rigge til, til en længe ventet tur efter Hvinænder, dvs. at gå alle lokkerne efter og lave et ny ankersystem til dem, og prammen skulle også lige ses efter, da jeg havde købt en ny Holstebropram, som jeg kun havde haft i vandet om sommeren, så det var næsten som at starte fra bunden af, og var selvfølgelig spændt på om skulderen ville holde når det kom til stykket.

Kørte hjemmefra om morgenen og mente at jeg var i god tid, men jeg var åbenbart lidt ude af træning med at ligge lokkere ud for inden jeg var helt færdig havde jeg haft Hvinænder inde over tre gange, men blev da færdig og kom i prammen, men jeg nåede kun lige at få skud i bøssen inden der kom tre af de små lyn, jeg har aldrig været glad for at dublere på dykænder, medmindre at de er så tæt på at jeg er helt sikker på at den første er skudt død i knaldet, så det blev kun til den ene af dem, mig ud af prammen og fik samlet op og tilbage og ligge, når igen kun lige at få ladet op så kommer der en enlig Hvinand direkte på med stive vinger og lapperne sænket så jeg sigter lige på lapperne af den og den krøller fuldstændig sammen i skuddet, så jeg må ud igen og samle op, tilbage i prammen får jeg igen ladet op, og inden der er gået nogle få minutter, så kommer der en flok på en 8-10 stk. hvor den bagerst går til min den rigtige side så den får begge skud og bliver ramt af dem begge, men fortsætter ud over fjorden og smider sig ude på 3-400m, så det var med at få prammen løsnet og komme af sted.
Da jeg er inde på ca.100m dykker den og jeg bliver lidt betænkelig, da jeg ved hvor svære de kan være at have med at gøre, men den kommer heldigvis op efter nogle få sekunder, så jeg lister lige så stille ind på den mens den svømmer og dykker væk, men haler ind på den og da jeg er kommet ind på omkring 35-40 m, dykker den igen og jeg tager en 2-3 hårde tag med pagajen og griber halvautomaten og da den kommer op er den kun ude på ca. 20m så det var et nemt fangstskud.

Men det havde taget noget tid så da jeg kom tilbage til lokkerne, kunne jeg se at der lå 3 Hvinænder imellem dem, så jeg ville prøve noget nyt og fik mig manøvret på plads i den smule vind der var og ville prøve at drive ned i lokkerne og se om de ville holde, det blev faktisk ret spændene da jeg kom på 35m men lige som jeg troede det ville lykkes, rejste de og fløj væk, nå men fik ankret op igen, men nåede kun lige at lægge mig ned da der hang 2 fugle inde over lokkerne igen, denne gang var ingen tvivl om at den var dødskudt men den anden var hurtigt uden for skudhold så det gik som det plejer, en fugl på vandet og et skud tilbage i bøssen, nå men jeg skulle ikke klage 4 fugle og jeg havde kun været ude i 3 kvarter.

Så ser jeg lige pludseligt at der kommer 4 fugle helt nede over vandet, men kan ikke rigtig se hvad det er for nogle, før end at de lige går lidt i vejret, det er toppede skalleslugere og de kommer ind for at smide sig så da de passere på 15m afstand så trækker jeg op på en udfarvet andrik og trykker af, og den var jeg i hvert fald ikke i tvivl om var død så frem på den næste og tage aftræk, men den er ikke helt ovre det så hurtig ny patron i kamret og klar til den kommer op, der og skud, den bliver liggende så jeg løsner prammen og padler ud efter dem, den første bliver samlet op, og jeg vender mig om og kigger efter nr. to men det eneste jeg kan se af den er halefjerene der stikker op af vandet, den prøver på at dykke men kan ikke få røven med ned, så jeg padler hen til den for at samle op men lige pludselig er den væk, så jeg ligger stille klar med geværet, der kom den inde mellem lokkerne og tror at den er i sikkerhed, men det må koste en lokkeand hvis det skal være, men et skud og det var ovre, det her har jeg aldrig prøvet, været på fjorden i en time og allerede skudt 6 fugle det er helt forrygende.

Så kommer en af de pauser i trækket som der så ofte kommer, ser faktisk ikke en fugl inden for 300m den næste halve time, så kommer der endelig tre hvinænder, lige på og med krumme vinger, de svæver næsten ind over lokkerne, og hvad gør man efter at det var gået så godt, to blanke forbiere, det var da satans, nu gik det lige så godt, men det var som om der kom lidt gang i trækket igen, først kom der en krage som måtte ned, og inden jeg fik løsnet prammen, var der en hvinand på vej ind, som også måtte ned, så opsamling og tilbage til ankerlinen, kommer lige ned på ryggen, og så er der fem hvinænder på vej, de kommer lidt skævt ind men med tanke på hvor godt det var gået så skulle de prøves, finder den bagerste og trykker af, og den får et ordentlig skub i røven, og i baljen med den, men da den rammer vandet dykker den med det samme, og det var det sidste jeg så til den, syntes ellers at jeg var hurtigt ude hvor den skulle være, men væk var den, efter nogen tid opgav jeg. Det er altid ærgerligt at efterlade en fugl, men den gav mig slet ikke muligheden. Så på linen igen og så måtte man jo tage sig sammen, der gik heller ikke lang tid før de næste var på vej, og dem fik jeg bedre hold på, så igen en fugl i prammen.

Så gik der nok 20 minutter før der igen var en lod der sig overliste af lokkerne, men den snød så til gengæld mig, jeg havde kik på to der trak lidt længere ude, så jeg fik ingen af dem. Men den næste kom nu hurtigt, og kom lige som den skulle, ind på stive vinger og trak lidt op da den nåede de yderste lokkere, så den blottede hele brystet, så den fik et kerneskud, og gik dødskudt ned, da jeg samlede den op, var det ligesom om at alt pegede på at det var tid til at pakke sammen og tage hjem, så det gjorde jeg, samlede lokkerne sammen stille og rolig, tømte prammen for lokkere, fugle, grej og vand, og læssede det hele på traileren, og kørte hjem mens jeg tænkte at det alt i alt havde været en god tur, og især på at den dårlige skulder så ud til at være i orden, så nu glæder jeg mig til næste tur.