Morgenvagten
Af: Claus Lind Christensen
Selv om det er weekend så er det ikke ensbetydende, at det altid er muligt at komme på jagt fra morgenen af. Konen insisterede i alle tilfælde på at jeg denne weekend skulle have begge morgenvagter med ungerne, hvilket skulle ses i lyset af de mange weekender der var gået forud. Denne lørdag havde jeg også planlagt at jeg ville på aftentræk, på et stykke jeg er kommet med i, så der blev lagt en plan der passede ind i alles kram.
Planen blev den at jeg tog mig af ungerne fra morgenen, hvorefter jeg tog på fjorden i løbet af formiddagen i nærheden af den eng hvor jeg skulle på aftentræk, sammen med Brian og Martin, der skulle støde til senere på dagen. Om det så var en plan der ville give ænder det var der ingen der viste, men hvo intet vover intet vinder.
Vinden havde stået i vest meget længe og den havde det meste af tiden også være hård. Dette havde medført at vandstanden i fjorden, var temmelig høj, så prammen blev læsset af på vejen hvor vandet stod op denne morgen og trukket ud hvor den kunne flyde, hvilket gav lidt ekstra arbejde, men klokken 11.00 var jeg på plads og så var det spændende om sådan et middagstræk kunne give ænder.
Jeg skulle ikke vente længe, da der med et hang en toppet skallesluger over lokkerne. Jeg havde ikke set den før end den var der, da den var kommet lavt ind fra siden, men jeg nåede den og den måtte i baljen.Nu lettede der ænder i området. Gråænder, pibeænder, hvinænder og en del skalleslugere. De sværmede rundt, og specielt gråænderne kom over i nærheden af lokkerne, men de kom højt og de ænsede hverken lokkerne eller mit nye gråandekald.
Efter lidt tid faldt fjorden til ro igen, men to gråænder kom trækkende lavt hen over fjorden ca. 200 meter ude. Her virkede mit gråandekald, for da jeg blæste i det første gang var det som om der gik strøm i dem, og den efterfølgende småsnakken i kaldet, holdt dem på ret kurs. Ænderne slog som sådan ikke på lokkerne, men de steg lidt og trak ind over lokkerne på en afstand af 25 meter, hvor mine hurtige 4'er indhentede andrikken.
Dette var min første rigtige oplevelse på vandet med at bruge kald til gråænder ude på åben vand, hvor det sådan rigtig virkede, så glæden var stor, og den måtte jeg dele med Kim af hvem jeg havde fået kaldet af.Mobilen blev fundet og Kim blev ringet op. "Det er Karsten" var svaret i den røret, øøøøø hvem var nu det? Jeg havde fundet den forkerte i adressebogen, men da Karsten også er ivrig pramjæger så fik han selvfølgelig historien. Bedst som jeg er i gang med at fortælle, kommer en hvinand imod mine lokkere. Jeg har ikke noget headset til min telefon, men min elefanthue er så stram, at mobilen godt kan side fast uden jeg skal støtte den, så nu kunne Karsten følge med på første parket, efterhånden som hvinanden nærmede sig, for til sidst at slå ind over lokkerne på hule vinger. Anden kom på vandet, men forendte ikke, så nu blev Karsten også vidne til en hæsblæsende rotur, og et par fangstskud, inden jeg kunne ro hen for at samle den unge hvinand op. Karstens eneste kommentar var blot: "åååå hvor får jeg lyst til at tage en tur på fjorden".
Tilbage på ankertovet, blev der pustet ud, for denne and havde spillet lidt rigelig kispus med mig, men jeg fik ikke lov til at puste længe. To hvinænder trak bag om mig, hvor jeg fik kastet mig rundt i prammen, hvor jeg fik den ene af ænderne, se det var åbenbart ikke så dårligt at tage morgenvagten og få point ved konen...
Ænder var der ikke så mange af i området og hovedparten af dem trak langt ude, uden nogen chance for at se lokkerne, men et to gange mere "kikkede" hvinænderne forbi, hvor jeg begge gange fik leveret en og mens jeg var uden for at hente den sidste and kom en skallesluger ind på stive vinger, hvor den også faldt for et enkelt skud.
Træerne voksede ikke ind i himlen, for godt nok havde jeg sendt 7 fugle denne morgen på vandet i syv skud, men det for hindrede mig ikke i at misbruge de næste to chancer til hvinænderne.
Herefter døde trækket noget ud, om end der stadig trak en del gråænder rundt i området men de kom højt, så de var lige som de første gråænder helt umulige at få i tale. En chance mere skulle dog vise sig hen ad eftermiddagen, da to gråænder som de to første, kom lavt over fjorden. Her lykkes det igen at få dem til at reagere på kaldet, og denne gang kom de helt ind, hvor de på det nærmeste stod stille over lokkerne 20 meter ude. Men den dag sluttede med syv ænder for jeg skød noget så grimt forbi til de to gråænder, som skyndsomt fortrak fra området.
Kl. var 13.30 og nu trak der stort set ikke flere ænder i området, men jeg blev liggende, da jeg havde aftalt at jeg skulle mødes med Brian og Martin omkring 15.00 tiden, så den næste time stod den på ren afslapning, hvor øjnene vist nok også blev hvilet lidt.
Brian og Martin ankom som aftalt, hvor Brian også havde prammen med, da vores eng ligger på en ø. Her kan vi normalt vade over, men pga. den høje vandstand var det ikke muligt denne dag. Jeg havde også medbragt min nyerhvervet motor, som var en gammel sag. Den havde tidligere voldt mig lidt problemer, så jeg havde aftalt at Brian også skulle medbringe sin motor i tilfælde af at min strejkede.Jeg hev en gang, jeg hev to gange og jeg hev tre gange i snoren og så startede den, men snoren sprang også for satan, nu var det lige før den møjmotor røg på den blå hylde. Nå jeg blev hægtet efter Brians pram, hvor de to andre sad og ventede på mig og af sted mod øen det gik.
Efter en kort sejlads var vi fremme hvor hundene fik lov til at strække lidt ud under gåturen til vores engparcel, jeg tror nok at min nød det for den havde lagt i bilen siden kl. 11 På engen var der meget vand, ja faktisk var 2/3 af engen oversvømmet, så vi var noget spændte på om vi kunne styre ænderne, ja om der i det hele taget kom nogen, da der jo var vand over alt på de omkringliggende enge.
Da mørket faldt på sprang Martin, som jeg sad sammen med, op som en trold af en æske og pegede bagud med geværet. Her så vi lige skyggen af en krikand, der forsvandt i det tiltagende mørke. Jeg havde ikke set den og på trods af den var kommet spids ind på Martin så havde han ikke set den før end den var inde på en afstand af 1½ meter, hvorefter den næsten havde fløjet kasketten af ham.dette skulle blive den eneste and vi så den aften, men vi hørte dog både gråænder og pibeænder, men ikke i det tal der normalt kan være i området. Da klokken blev 17.10 kunne vi derfor gå tilbage til prammene uden ænder, men en hyggelig eftermiddag havde vi trods alt haft ude på øen.