En kort tur 11. december 2005

Af: Claus Lind Christensen

Nu havde jeg efterhånden brugt temmelig mange weekender på jagt, syntes konen. Det var nu heller ikke helt løgn, så denne weekend lovede jeg hende at det skulle være en kort tur på fjorden, hvor jeg nok skulle være hjemme til frokost.

I lokalområdet var jeg af en god ven blevet anbefalet et sted, hvor jeg i øvrigt selv havde fisket nogle gange og gået adskillige ture med familien uden at have taget mig sammen til at prøve området. Nu skulle det være.

Lidt i seks ringede vækkeuret og jeg listede op for ikke at vække hele huset. Ungerne skulle jo gerne sove længe, så konen kunne få lidt fred i øerne og selv få love til at blive i sengene længst muligt. Det kan nu godt være svært når den ældste kun er seks. Jeg havde da også knapt fået fundet morgenmaden frem, da knægten stod i køkkenet og spurgte om det var morgen og om han ikke kunne få dagens pakke fra pakkekalenderen. Jeg forsøgte at sende ham i seng igen, men spændingen om hvad "julemanden" havde bragt holdt ham vågen. Der var kun et at gøre og det var at give ham gaven og tænde for fjernsynet og slå over på Cartoon network.

Kort efter befandt jeg mig ved fjorden hvor prammen blev sat i vandet. Jeg roede den total fyldt pram de 300 meter ud på fjorden. Årsagen til den var fyldt, var at jeg denne morgen havde både hvinænder og ederfuglelokkere med. Der er nu ikke megen plads i en Gudenåpram, når der sak medbringes 40 hvinænder og 15 ederfugle.

Vinden var lidt kraftig og den drillede mig lidt under udlægningen af lokkerne, så det tog lidt længere tid end normalt med at få lagt lokkerne ud. Derfor indfandt de første ederfugle da sig også over lokkerne mens jeg sad og hev i lokkerne. Hvinænderne begyndte nu også at trække, så jeg blev hurtigt færdig.

Knapt havde jeg fået lagt mig ned i prammen før end den næste flok ederfugle trak ind over lokkerne. Dagen blev hermed indledt med et par kæmpe forbier. De næste to ederfugle satte sig i udkanten af lokkerne inden jeg fik skudt, og tredje gang var det en enlig ederfugl jeg skød forbi til. Herefter begyndte hvinænderne at trække for alvor - højt hen over prammen uden at værdige lokkerne et enkelt blik. Nu var det hele lidt træls...

Efter at have set på at hvinænderne trak forbi, kom en enlig ederfugl fint ind over lokkerne. Denne gik dødskudt i baljen, hvilket også hændte for de næste to. Nu gik det godt.

Knapt var jeg kommet tilbage til lokkerne efter at have hentet ederfugl nummer tre, da to hvinænder slog ind over lokkerne for at lægge an til landing. Jeg fik den første, men da den ikke var ramt godt nok undlod jeg at skyde til den anden. Anden dykkede men forendte i et fagstskud, da den kom op igen.

Nu gik det slag i slag, med lidt ederfugle og hvinænder, hvor jeg dog havde lidt problemer med de hurtige hvinænder. Ederfuglene var der en del af, men langt fra alle kom på skudhold, da de havde en tendens til enten at smide sig lige ude over kanten af det forsvarlige skudhold, eller at de blot trak forbi.

Dem som smed sig lå for det meste, skulede lidt til lokkerne for til sidst at svømme væk, og senere gå på vingerne. En ederfugl lå der dog længe, så længe at jeg nemt kunne bruge kameraet. Efter at have lagt ved siden af mig i nok 10 minutter, valgte den at svømme med vinden, så den til sidst lå 200 meter nede foran lokkerne. Her gik den på vingerne og trak helt ind over lokkerne. Jeg overvejede i et kort øjeblik at lade den flyve, men den blev dagens sidste ederfugl.
Dagen sluttede med en sidste hvinand, hvorefter lokkerne blev hentet hjem i den friske vind. Hvorefter jeg lige kunne nå hjem til frokost.