Septembermorgen på Lillebælt 11. september 2005

Af: Jesper Hauritz

Søndag den 11/09 blev vi enige om at tage en tur med prammene, turen skulle gå til det sydlige Lillebælt hvor der skulle være en rimelig chance for at få gæs for lokkerne.
Om lørdagen kørte vi ud til mine forældre og gjorde tingene klar til afgang som skulle være ca. 03.00

Velankommet i bælgravende mørke til Stenderuphage satte vi båden i vandet hvorpå prammene var monteret, ca. 03.30 var vi klar til afsejling middelvinden var på daværende tidspunkt 3 meter hvilket jo var fint, opstart af GPS navigatoren og kursen var lagt.
04.30 var vi ved målet, vi forankrede båden og tog prammene af og fik læsset lokkerne og alt det andet grej vi havde med over i prammene, på med påhængsmotoren og sejlede ca. 1/2 sømil så den store båd ikke lå lige op og ned af os.
Ud med lokkerne hvor jeg var overbevist om at chancen kunne være god, pludselig ud af mørket kom en anden strandjæger roende, det viste sig at være en bekendt som har gjort det godt igennem tiden med hensyn til gæssene, vi sludrede lidt og han gjorde opmærksom på at han roede ca. 100 meter længere sydpå end os.
Jeg havde en forestilling om at min svane skulle ligge i midten ca. 15 meter fra land, gåselokkerne mod syd og ænderne mod nord og så en pram for hver flok lokkere, prammene blev ankret op og sløret med alverdens tang og siv, øv øv øv sikke noget… sikke de ville hoppe og danse de vilde tanglopper, der var tanglopper overalt, sad stille og roligt i mørket og kunne høre dem springe rundt på alt i prammen, i mine smøger og lommer, ja kort sagt overalt, under alt og i alt.

Nå men kl. var efterhånden blevet 05.30 og vi var på plads da de første ænder kom susende forbi Henrik, desværre så han dem ikke fordi han var ret træt, han lå og nød det stille vejr med lukkede øjne, ca. 15 minutter senere kom der atter 2 gråænder susende henover os uden den store lyst til at slå på lokkerne, kunne ikke rigtigt gøre noget fordi de kom lavt i tusmørket så jeg opdagede dem ret sent, 2 svaner havde da godt nok fået øje på min svane så de kom løbende med en formidabel larm hen til den store hvide lokker, lidt sjov situation.
Det skal siges at Henrik er ny jæger og da lyset var ved at bryde frem satte han sig lidt mere op og spurgte, nå men det var vel det… hvortil jeg jo svarede nej det er slet ikke begyndt endnu, og stille og roligt kunne vi begynde at høre gæssene snakke i baggrunden, de første kom glidende hen over os, først henover vores medjæger som lå på første parket og så henover os, men de ville ikke rigtigt slå på lokkerne.

Trækket fortsatte i en halv times tid hvor der i alt kom et par tusinde grågæs, lidt her og lidt der, mange af dem ude over vandet og mange af dem lige over os, men de var fantastisk gode til at holde en højde på 30-35 meter så vi lod dem glide videre, der kom også en del hvor der var 2-3 gæs i små flokke bagefter de andre som lige skulle en tur rundt og se lidt nærmere på lokkerne, men der lå jo også en del af dem, både mine og vores medjægers lokkere inden for ca. 150 meter strand, men vi fik aldrig den rigtige chance som kunne bruges i den sammenhæng men det var et fantastisk syn, har aldrig haft de rigtige chancer for mine lokkere og gæssene kom i en lind strøm så jeg ville ikke sidde og fistle med kameraet mens de trak.

Nå men da trækket var taget af ville jeg tage lidt billeder af det hele, lidt af lokkerne og svanerne som var kommet, men da jeg skulle til at rejse mig… shuv shuv en gråand kom susende lige ud over lokkerne inde fra sivene, op med geværet og nej den var for hurtig ude på en dum afstand og fløj i meget lav højde ud over Lillebælt, havde godt hørt at de snakkede lidt inde fra nogle søer men havde ikke forestillet mig de ville ud og flyve, op og tage nogle billeder… nu skulle det være… vores medjæger havde for længst startet sammenpakningen af hans lokkere, så jeg mente godt jeg kunne tillade mig at gå lidt hen mod ham og tage billederne i god lys henover vores opstilling, da jeg gik tilbage og var nået hen til Henrik havde jeg godt lagt mærke til at han var meget optaget af at få fat i hans gevær, og i al hast mens jeg stod lige bag ham kom en krikand susende til de inderste lokkere som lå ca. 6 meter fra prammene, den smed sig og lettede øjeblikkeligt i retning væk fra mig hvortil Henrik jo havde den perfekte chance, op med geværet og Henrik havde nedlagt hans første and i et skud, en krikand som han havde fortjent fuldt ud, jeg havde i de foregående dage gjort en masse forsøg på at præsenterer ham for ænder som ville slå på lokkerne.

Nå men efter vi fik taget lidt billeder af den stolte jæger med hans første and fik vi pakket grejet sammen og var klar til afsejling, vores medjæger havde længe pakket og var ved at være klar til at få hans morgenkaffe, han havde overnattet i hans lystbåd nogle hundrede meter fra hvor vi lå med vores båd, vi vinkede til ham og satte kursen mod Stenderuphage, det var i grunden også godt fordi vejret blev dårligt og vinden var taget noget til.

Ved Stenderuphage kunne vi konstatere efter at have taget bådene op på traileren at det ene hjul var punkteret, øv øv øv nå men det kunne vel gå hvis vi listede stille og roligt hjem med det, men det kunne det ikke… godt det er en bogie trailer, det punkterede hjul var flosset og flået da vi kom hjem, men som vi blev enige om, skaden var ikke stor set i lyset af at vi havde en fantastisk morgenstund, og at dækkene var ved at være færdige i forvejen.

Absolut en tur som vi gør om igen en anden god gang, Henrik er blevet mere bidt af det end han selv havde forventet og var egentlig klar til at tage af sted om aftenen igen, men jeg måtte melde pas.

Jesper Hauritz