Nøgne mænd, andejagt og en sur kone

Af: Lars Hansen

Som overskriften antyder, kunne det være noget vi oplever ret tit, det med andejagt og en sur kone, men her har der bare sneget sig et ”nøgne mænd” i. Det gør den store forskel og en anden stor forskel er at det ikke var vores koner der var sure.

Det var dagen før dagen, og året ligger lidt tilbage i tiden. Men det var et af de år, hvor eftersommeren havde budt på meget varme, igennem en meget lang periode.

Vi var 3 raske svende der ville på andejagt, så prammene var pakket eller retter sagt stuvet, for man skal jo have meget med, når man sådan skulle være af sted i flere dage. De 3 pramme blev bundet efter jollen og kursen blev sat. Vores bestemmelse sted lå lige ret forude, så vi kunne godt knappe en øl op, da vi havde ca. en times sejlads forude. Som skrevet var det meget varmt, så vi sad kun i vores korte bukser og jagt tøjet var pakket langt væk.

Vel fremme fik vi trukket prammene op på land og det blev slået om hvem der skulle ligge hvor. Ole måtte helt ned til stenen, som ham havde vi afskrevet som andejæger, Filip fik pladsen inde i vigen og jeg selv fik spidsen. De største muligheder for at få and regnede vi med gik til Filip. Klokken var ikke ret mange, så vi ville lige gå en tur rundt på halvøen, selvfølgelig langs vandet. Vi fik samlet brænde nok til et bål til senere på dagen. Da vi kom tilbage til prammene blev vi enige om, at vi hellere måtte få endnu en øl. Nu sad vi så og kiggede ud over bugten, vandet var stort set spejlblankt og solen bagte ned på vores noget svedige kroppe. Ret hurtigt blev vi enige om, at en badetur ville være passende og da der ikke var nogen i miles omkreds, som kunne tage anstød af at se 3 nøgne mande kroppe, sprang vi i vandet uden kluns på kroppen.

Vi lå der og plaskede rundt meget længe. Faktisk var vi en tur ude ved enden af bundgarnet for at forskrække ålekragerne de sad bare der og tørrede deres vinger og troede de var helt fredet, men ikke fredet for en forskrækkelse. Vi svømmede nu ind til lejren og ingen af os tænkte på at iføres os noget tøj, da der ikke var nogen mennesker i miles omkreds.

Vi fik sat godt gang i kogeapparatet, så vi kunne få en dejlig bøf med bløde løg og beklageligvis havde vi ikke et ekstra kogesæt med, så vi måtte undvære kartoflerne, men bøfferne var bare det større. Der sad vi så tre raske mænd kun iført benslips og et lille håndklæde, for at beskyttede de ædlere dele mod nedstyrtende blødeløg. Midt i rødvinen dukkede mod alt forventning et ægtepar op, manden var noget rød i hovedet, så min første tanke var at enten var han meget dårlig form eller også havde de lavet noget længere oppe af stranden, men jeg skulle hurtigt blive meget klogere.

Han krebsrøde ansigt skyldes helt og aldeles vores blotte(ende) tilstedeværelse. Han fik med meget høj og endnu hurtigere tale fortalt os, at vi ikke havde noget at gøre på hans jord og vi var særdeles uønskede. Desuden havde vi overtrådt samtlige love og regler ved at gå tur på hans jord. Hans kone holdt sig lidt i baggrunden, måske fordi hun var en smule flov over mandens opførsel, det kunne også være fordi, hun kunne se vores meget sparsomme beklædning. Manden fortsatte sine meget hurtigere ordstrøm og nu var der både politi og alt muligt andet blandet ind idet. Inden af os 3 indtrængende personer havde endnu fået indført et ord, så nu ventede jeg kun på han skulle trække vejret, så måtte han dog holde mund, bare lidt.

Ganske som forventet måtte han trække vejret dybt og så kunne jeg begynde at forklare ham lidt om den frie tilgængelighed til stranden og at man gerne måtte tage ophold mellem sol op og nedgang og prammene gerne måtte ligge, hvor de lå, neden for højeste daglige vandstandslinie. Det var han fuldkommen ligeglad med for han ejede hele halvøen og vi skulle f…. ikke gå på jagt på hans jord. Jeg måtte så fortælle ham at det havde vi nu heller ikke tænkt os, og at det var derfor vi havde skydeprammene med. Det gjorde ikke sagen bedre, set med hans øjne.

Nu snakkede han pludselig om ulovlig jagt og at vi garanteret ikke havde noget jagttegn. Der ramte han mit ømme punkt, for er det noget jeg ikke bryder mig om, så er det at blive beskyldt for at drive ulovlig jagt. Af gode grunde kunne jeg ikke vise ham mit jagttegn, da det lå i min taske, der stod et par meter fra mig og med en tallerken i den ene hånd og et glad vin i den anden, samt et lille håndklæde hen over det område, hvorpå bagsiden af ryggen bliver lidt fræk. Jeg fik sat min tallerken og rødvinen og fik Ole til at skubbe tasken over til mig, da jeg ville vise manden mit jagttegn. Jeg fik fat i pungen, men kunne umiddelbart ikke lige fiske jagttegnet frem, da det gemte sig bag ved kvitteringen for betalt kontingent til Danmarks Jægerforbund, den kunne han da se i første omgang. Så jeg rakte det pænt over til ham, mens jeg ledte videre efter mit jagttegn, Nu tog sagen så en helt anden drejning, for straks da Jørgen, ja det hed manden, fik mit medlemskort i hånden, meddelte han mig i meget klare vendinger, at det agtede han at beholde.

Nu kunne jeg mærke, at inde i maven begyndte det så små at rumle lidt og det var ikke de blødeløg, der allerede nu havde gjort deres virkning. Nej det var min vrede der begyndte at køre i stilling. Ikke nok med at jeg var blevet beskyldt for at ville gå på ulovlig jagt, men jeg var også ved at blive bestjålet. Her sætter jeg grænsen. Jeg rejste mig op, hvilket selvfølgelig resulterede i, at håndklædet faldt ned og jeg stod nu kun der i bar benslips. Ole og Filip rejste sig også og nu stod vi 3 meget nøgne mænd overfor et ægtepar som havde beskyldt os for mange grimme ting og som også ville stjæle min kvittering. Jeg fik Jørgen fortalt, at hvis han som så meget flyttede sig væk derfra hvor han stod nu med noget af mit, så ville jeg personligt og nøgen som jeg jo var, pakke ham sammen og bruge ham som madding i aften, når jeg skulle fiske efter ål. Men inden da ville jeg også personligt havde ringen til den lokale politibetjent for at bede ham om at komme og hente en gemen tyveknægt og hans medskyldige. Da jeg sagde medskyldige, reagerede hans kone med at noget forskrækket udbrud ”Jørgen(derfra fandt vi ud af hvad han hed), kom ellers går det vist galt". Konen havde samtidig det problem, at hun helst ikke ville kigge hen på Jørgen, da han jo stod lige foran os 3 nøgne mænd, om det skyldes hun aldrig havde set noget lignende eller hun bare var blevet flov over deres opførsel fandt vi aldrig ud af.. Men efterfølgende mente vi jo helt klart at det skyldes størrelsens på vores benslips.

Inden Jørgen var kommet helt væk fik han fortalt os at han ville ringe til politiet, når de kom op i huset, så var det der for en lille djævel i mig. I raske skridt, stadig uden en trævl på min krop, gik jeg rask hen imod dem, med mobiltelefonen i udstrakt hånd og sagde ”Du kan låne den her”. Da de så, at jeg kom rask hen imod dem, vente de meget hurtigt om og forvandt i en fart op over marken. Vi hørte ikke mere til hverken Jørgen eller hans kone og selvfølgelig heller ikke noget til politiet. Dog havde vi en snak om at det jo kunne være at Jørgens kone ville komme på besøg i løbet af natten, men det skete heller ikke.

Jagten næste morgen forløb stille og roligt og på Jørgens jord var der ingen på jagt, så de så slet ikke mig nedlægge 2 skeænder og en gråand.

Faktisk har vi aldrig set Jørgen siden, men vi har hørt mange andre jæger fra området fortælle om hans noget hidsige temperament og hans store had til strandjægere. Men vi ved at han ikke han noget imod jagt som sådan, da han udlejer jagten på ”hans” halvø, så måske en dag man kunne ligge billet ind på jagten, de vil jo ikke kunne kende os med tøj på.