Den stille morgen 21. november 2004
Af: Claus Lind Christensen
Nu havde jeg efterhånden været en del på jagt, og med to små børn mente konen også jeg skulle til at tage lidt mere del i familielivet i weekenden, hvilket jeg da heller ikke helt kunne afvise, så denne søndag morgen lovede jeg at jeg blot ville tage en kort tur på vandet efter hvinænder. Fjorden viste sig fra sin bedste side let riflet vand og ikke en sky på himlen, hvilket nok ikke er det bedste til andejagt, men det ville helt sikkert blive en flot morgen, hvor jeg også havde planlagt at bruge kameraet lidt frem for geværet, men dog først efter at have skudt lidt ænder...
Efter lokkerne var kommet på plads, var klokken også ved at være skydetid og denne morgen var det så lyst at det ikke ville være noget problem at se ænderne, men hvinænderne plejede dog heller ikke at stå så tidligt op. Det gjorde de bare denne morgen, for knapt havde jeg lagt mig inden den første trak lige hen over lokkerne hvor jeg indledet dagen med en bragende forbier...
Den næste and måtte dog i baljen, hvilket de næste par stykker også måtte, så da det så ud til at jeg ville få et godt træk besluttede jeg mig til at hvis jeg fik fem ænder så ville jeg lægge geværet væk og finde kameraet frem, hvilket jeg også ret hurtigt nåede, men det var stadig for mørkt til at fotografere og så var jeg jo nød til forsat at anvende geværet...
En and blev det til mere men det var også en af dem som prentede sig ind i hukommelsen. Anden fik øje på lokkerne ude på 2-300 meters afstand, og det var tydeligt at den så lokkerne for det så ud til at den fik et stød hvorefter den drejede og satte farten op med kurs direkte mod lokkerne, hvor den i vild fart slog på lokkerne, for så at forende i en sky af fjer.
Nu var lyset så fremskreden at jeg kunne finde fotografiapparatet frem hvorfor geværet blev lagt til side, for at vente på en god chance hvor en hvinand over lokkerne ville lade sig forevige.
Længe skulle der ikke gå før end den første fotogene and indfandt sig over lokkerne, men skæbnen ville at den kom ræsende ind fra siden, hvorfor jeg ikke så den før end den var over lokkerne hvorfor jeg ikke nåede at fokusere på den inden den havde sat sig. Da den så lettede fik jeg "skudt" til den, men her kneb det med fokuseringen da jeg ikke lige havde fået indstillet kameraet rigtigt, ja nu kunne jeg mærke at jeg var kommet i en ny verden, for umiddelbart var det lettere at ramme med geværet end kameraet.
Herefter dødede trækket helt ud hvorfor jeg efter en halv time pakkede kameraet væk igen, men umiddelbart efter at kameraet var pakket væk kom der en varevogn som parkerede inde på vejen 300 meter bag mig, hvilket der ikke var noget unaturligt i for der kommer tit folk der for at holde og se lidt på vandet eller sådan en "sindssyg" jæger der ligger langt ude i koldt vejr i en lille pram. Der hvor det så efter min mening blev lidt unaturligt var da sidedøren gik op i varevognen, for ud springer to mænd i bar røv - lige ud i vandet...... For den hvor måtte det være koldt, min tanker fløj, straks tilbage på den dag i december for mange år siden hvor jeg var i vandet for at hente mit gevær jeg havde tabt ud over siden af prammen, der var det meget koldt og så gjorde de det frivilligt, men hver sin lyst. Efter at have overværet badeturen besluttede jeg mig for at pakke sammen, men som det ofte sker, så da jeg havde fået fat i den første stribe lokkere så kom en skallesluger ret mod lokkerne, men da jeg endnu ikke havde pakket kanonen væk blev den til dagens nummer syv, som måtte på vandet.Herefter blev de sidste lokkere samlet sammen og kursen sat mod land, hvorfra jeg på afstand kunne fotografere en enkelt flok hvinænder der trak rundt ude over fjorden, men da de dels fløj stærkt og dels var meget langt væk, så blev resultatet da også derefter, men alt i alt en dejlig stille morgen var det nu.
