De første edderfugle på træk 4. december 2004
Af: Martin Poulsen (Smirge)
Claus og jeg havde længe aftalt, at vi skulle på trækjagt efter edderfugle, men vi havde ikke rigtigt haft tid nogen af os. Hele november måned havde det trukket lidt i mig, men jeg vidste hvor travl en mand Claus var. En forholdsvis lille ny og et par bøger, gjorde at alle hans weekender var optaget.
En aften i sidste uge skrev jeg for sjov på hans MSN: ”Jagt på eddere søges!”, og det fik ham op af stolen. Fredag d. 3-12-2004 ringede han så og sagde: ”Er du klar lørdag morgen kl. 03.45 her hos mig?” Efter en lidt ivrig diskussion med min kæreste, kunne jeg med glæde sige: ”Ja tak, jeg er klar”, og kl. 00.30 startede jeg bilen med kojakken i traileren, og satte kurs mod Vejle.
Vel ankommet kl. 03.25 bankede jeg stille på døren. Claus var lige ved at være klar, og da vi havde pakket hans 3D-lokkere ned, gik turen mod havnen.
Vi fik Mopa’en i vandet trods det at nogle tyskere havde lagt sig lige nedenfor rampen, men Claus’s fornemme tyske fik dem til at rykke sig lidt. Af sted det gik mod holmen der var vores mål.
Det er nu rart med en GPS – i bælgravende mørke fandt vi frem til Holmene, og 10 minutter efter trak vi prammene på plads. Her er det så jeg finder ud af at sømmene i mine neopren waders ikke længere er tætte – jeg får kolde no**er!!
Nå, men vi er ikke taget af sted uden grund, så jeg bider det i mig, og kort tid efter vi har lagt os i prammene begynder de første ederfugle at komme ind til os. Jeg får det første skud. Men en ederfugl er en stor fugl, og den kommer hurtigt – så den første chance gav mig ikke min første ederfugl over lokker - Dælens!!! – den næste kommer 1½ minut senere – jeg rykker ½ meter længere frem på den, og den falder dødskudt.
En meget flot hun bliver min første ederfugl fra min pram. Kort efter lyder det fra Claus ”Martin for sat…” Jeg vender mig om og får øje på en hun der flyver lige hen over knoppen af mig – et forholdsvist let bagskud, og den falder også dødskudt ned.
Nu har jeg 2 ederfugle i prammen, og mit største ønske er nu en flot ederkok.
Der går måske 10 minutter, så kommer en kok og en høne ind på hule vinger. Inde midt over lokkerne ombestemmer de sig dog og flyver ud til Claus’s side – flot sideskud og kokken ligger død tilbage. Særdeles flot skud! Men jeg venter stadig på min chance.
10 minutter efter igen kommer en enlig kok ind over lokkerne – jeg rejser mig og skal lige til at sende 32 gram 1’ere efter ham, da Remmington’en brager, og endnu en kok ligger for Claus’s formidable skydeevner. Der ryger godt nok en lille ed fra mig – jeg var sikker på den. Men man kan ikke vinde hver gang.
Her mente Claus nu nok, at den næste kok var min. Det varede heller ikke ret længe før en kok kom ind fra Claus’s side – men han lod den gå, og den kom ind til mig, og forendte i et flot sideskud. Da jeg hentede kokken røg armene godt nok op, så glad var jeg – og et stille ”yes!” undslap min mund.
Pludselig stod en and på hule vinger over lokkerne. CLC havde første skud – den kom trods alt ovre hos ham, men han kom bagved den. Den røg opad med en djævelsk fart, men jeg fik svinget igennem, og anden faldt i første skud. Det var en bjergand, som jeg så kun har skudt 2 af. Denne og en anden i oktober måned.
Da kl. blev 11.30 besluttede vi at pakke sammen, da trækket var dødt. De ænder der kom ind slog af ude på 30-40 meter. I stedet tog vi Mopa’en, og prøvede at sejle til fuglene i stedet, og det selv om vi havde to pramme på slæb.
Det varede heller ikke længe før Claus fik øje på en enlig kok der lå og hyggede sig. Han sejlede perfekt til den, og inden den lettede sagde han, at jeg havde første skud. Hvem kunne ønske sig mere.
Men hovmod står som sagt for fald, og efter 2 skud bagved kokken, måtte Claus jo tage den – i første skud… hmm.. Jeg sad med en mærkelig fornemmelse, for jeg har 100 % sikker på at den ville falde. Men som CLC sagde – du skal regne med, at vi sejler den ene vej, og kokken flyver den anden vej – du skal længere foran end du regner med.
200 meter væk lå den næste kok. Sejlede perfekt til den igen, og denne gang måtte den blive tilbage, da mine Danarms ramte den. Den var dog ikke død, så bare for at være sikker gav jeg den et fangstskud på vandet.
Derpå forsøgte vi at sejle til et par enkelte fugle, men de holdt desværre ikke. På et tidspunkt kom vi forbi en flok havlitter, ja eller de kom forbi os, men det gav kun 2 forbiere – de kom dæleme stærkt.
Kl. 14.00 var vi i havn igen – jeg skulle være hjemme kl. 18.00 da der var fødselsdag i familien, og med 250 km. Hjem med en trailer bagpå, var det vist ikke for tidligt.
