Blishønsejagt og tidsplanlægning - 11. december 2004

Af: Thorsten Pedersen (Muttley)

Når man kigger på strandjægersiden, en gang imellem, så finder man ofte mange nye muligheder og man møder ligesindede. Et strålende eksempel på dette, vil jeg nu berette om.
Jeg skyndte mig hjem fra arbejde fredag, for få pakket bilen og hængt båden efter. Jeg havde fået en soveplads hos en af mine klassekammerater, som bor i Kolding. Jeg vidste på forhånd at min tidsplan var lidt optimistisk men står den på jagt, så går mine tidsplaner som regel altid op.

Vel ankommet en time senere end lovet, blev det lige tid til lidt snak om løst og fast inden sengen kaldte. Jeg havde ringet til Jesper, for at høre om han ikke kunne hjælpe mig med at finde rundt. Jesper ville lige høre HC efter om han ville tage mig med. 5. min efter Jesper har lagt på, ringer HC. Han skulle nok komme og hente mig ved storcenteret (og det er STORT).

Efter en lidt urolig nattesøvn, stod jeg op og kørte ud og hentede båden, som stod ude ved min kammerats mor. Lidt træt, men spændt lod jeg bilen trille ind på parkeringsplads og der holdt HC. Lidt pinligt var det for mig, for igen kom jeg 5 min for sent. Mit indre ur skal nok have nye batterier. Efter at have hilst på hinanden og lige høre hinandens forventninger til dagen, gik det ud til Elvighøj, hvor bådene skulle søsættes. Jesper var der allerede og havde fået båden i vandet. Vi får smidt min kolos og HC pram i vandet. En anden støder til og så er vi 4 mand. Men hov? Der var flere der havde lovet de ville komme og Jesper havde kun fået afbud fra 2(der var 9 som havde meldt sig til). Så vi ventede lidt, men det gik hurtigt op for os, at der er nogle der har rod i deres liv, siden de ikke kan holde hvad de lover eller i det mindste bare kan ringe afbud. Det var det eneste skuffende punkt på dagen.

Vigen var blank og i det spæde lys kunne man allerede fornemme det smukke område og at vejret tilmed ville vise sig fra en rigtig flot side.

HC’s 2takts Motor summede (selvom den lignede noget som man havde fundet bagerst i skrot bunke ude på renovationspladsen ;-)) dejligt og snart støder min egen til. Spændingen stiger. Det samme gør irritationen over at jeg har spejlvendt min flexstyring. Typisk mig, ikke at kontrollere det inden jeg tager af sted. Nå men man kan vende sig til meget og derfor gør det heller ikke det store.

Planen er at vi skal mødes med nogle gutter fra Skærbæk og derfra drøfte hvordan jagten skal foregå. Vi sejler ud til det punkt hvor vi skal mødes med de andre.

Vandet er helt blik og disse øjeblikke inden jagten starter, er noget af det jeg husker. Duften af fjorden og en afslappet kammerat der tænder en smøg. Her kan stress ikke nå mig og jeg nyder hver sekund.

Så kan vi høre motorerne inde fra bådlaugets plads og de første stråler fra solen rammer fjorden. Der kommer 2 både, en jolle og en Havjagt 16. Her er det samme sket, folk har meldt sig til og så ”glemt” at melde fra.

Bådene sejler op på siden af os og vi får lige hilst på hinanden og begynder at planlægget hvordan vi skal dække området af. Samtidig får vi at vide at der ligger 3 både, men lokkere, inde i vigen og vi hører da også skud igennem morgenen. De 3 er taget ud fra morgenen men de er en del af gruppen fra Skærbæk. Jeg er i første gang meget bekymret for det lave vand og min nye motor, så jeg får lov til at lægge for anker. Jesper melder sig til at trække mig ind i bunden af vigen, når jagten går i gang. Vi bliver i første omgang enige om at 4 både er nok til at drive og derfor kan Jesper og jeg godt ligge for anker derinde. Motorerne bliver startet og langsomt men sikkert begynder vi at sejle i en linie ind mod bunden af vigen.

Jeg bliver ret hurtig klar over at der ligger mange fugle derinde. For der ligger ”små sorte propper” i størstedelen af vigen. Essensen er at vi skal have fuglene drevet så langt ind mod vigen, som muligt, inden de letter ud over os. Men der går et par ting galt og selvom det bliver til en del fugle, så flyver der mange ud som aldrig er på skudhold for nogle af os. Det minder meget om en klapjagt på fasaner og det er ikke så let som det ser ud til. Overalt er der fugle i luften og der smutter da også et par stykker forbi mig, som jeg slet og ret ikke ser, førend det er for sent. Den ene fugl der kommer forbi mig, hvor jeg er klar, går i bølgerne. Selvom fuglen tegner for et kerneskud, så sender jeg 2. skud efter den, så jeg ikke skal bøvle med en dykker. Da vi er færdige med første drev beslutter jeg mig for at tage chancen og være med i driverkæden. Vi er få nok som det er og derfor skal 5 både nu drive. Vi samles og lægger en ny slagplan. Denne gang skal vi ud af vigen for at hente fuglene. Der bliver sagt at vi nu må skyde med det samme, vi er tæt nok på fuglene. De 2 små både skal runde øerne samtidig med at de store både tager den lange tur rundt. Jeg ligger mig mellem Havjagt 16’eren og jollen. Der går ikke lang tid inden vi har kontakt med fuglene igen og det ser ud til mit jagtheld er stigende, for jeg har lige pludselig fået travlt med at sejle til, og skyde, fugle.

De første 6 fugle der er tæt nok på dør og det er i sig selv en stor tilfredsstillelse. Men hele situationen går op i en højere enhed. Over hele kæden bliver der skudt.

Selvom en stor flok fugle, på 2-300 undviger og går bagud, så har vi heldet med os. Resten flyver mod bunden af vigen igen. Samtidig som vi skyder ude i driverkæden, bliver der også skudt lystigt inde i bunden af vigen. Der er hele tiden fugle i luften. Vinden er kommet, så vandet ikke længere er spejlblankt. Der er dog kun små ”riller” i vandet.

Skydningen tiltager som vi nærmer os bunden af vigen. Denne her gang få vi drevet fuglene rigtigt og de kommer som de skal. Blishønen er en utrolig flot fugl og den er ikke glad for at flyve højt. Det gør at vores chancer bliver bedre og bedre som vi nærmer os bunden af vigen. Mit jagtheld aftager dog lidt og jeg skyder ”kun” en enkelt fugl i bunden.

Jeg har på dette tidspunkt glemt alt om tid og sted. Jeg skulle på en fætterjagt i Salling-området, som ligger 2 timers kørsel fra Kolding. Klokken nærmede sig meget hurtigt middag og derfor ringede jeg og sagde at det nok først blev den sikre såt jeg nåede. Efter andet drev var fuglene blevet ret vilde så vi besluttede os for at stoppe og tage hjemover.

Så havde jeg også tid til at overvære paraden og få sagt pænt farvel til alle gutterne. Og hvis jeg glemte at sige det dernede, så vil jeg gøre det nu: ”Tak for en rigtig god dag og tak til Jesper for en god planlægning og initiativ”. Hjemturen var noget hektisk og jeg havde nær glemt min lygtebom til traileren. Heldigvis kom jeg i tanke om den og spændte jeg traileren af på en nærliggende tankstation, hvor HC var så venlig at holde øje med den indtil jeg kom tilbage igen. Tak for det HC.

Vi skød mange fugle, men havde vi været nogle både mere, så kunne vi nemt have fordoblet antallet af skudte fugle.

Alt i alt: Min tidsplan holdte ikke men det var en rigtig god dag med mange fugle på paraden og nogle flotte oplevelser. Det var en ny jagtform for mig og jeg skal i hvert fald af sted igen når muligheden byder sig. Der var en god og rar stemning blandt folk og jeg lærte et par nye ansigter at kende.

Og den sikre såt nåede jeg også. Ja faktisk kom jeg så godt med at mit hoved gør ondt i dag. Jeg har altid troet at maden gik ud over maven og ikke hovedet. Det er godt at man så kan få noget som får maden til at glide lidt hurtigere ned.. ;-)

555 Jesper Hauritz og HC prøvede sidste år at lave en blishønsejagt men da der ikke var tilslutning til jagten, blev de kun 3 både og derfor udeblev udbyttet også. Men der forhindrede ikke de 2 ildsjæle i at prøve at få en ny jagt op at stå i år. Der var allerede meget opbakning fra folk herinde på siden, da Jesper første gang foreslog det og det lovede jo godt.

Skærbæk gutterne ville gerne have at vi jagede sammen igen og muligvis bliver der en jagt sidst på sæsonen men ellers er det blevet bestemt at vi, d. 1.oktober 2005, igen sætter hinanden stævne. Og jeg ved ikke med jer andre men jeg har allerede sat kryds i kalenderen.
Knæk og bræk resten af sæsonen.