Ringkøbing fjord 27. september 2003

Af: Claus Lind Christensen

Efter den sidste gode tur på Ringkøbing fjord kombineret med at vejrudsigten lovede hård vind fra nordvest, valgte jeg igen at tage på jagt i området, for rygtet havde sagt at netop dette vejr skulle kunne give en and eller to.

Da konen gik i seng tog jeg hjemme fra, med Mopa og spidspram på slæb, for at køre til Bork havn og herfra sejle ud til området hvor jeg var sidst. Denne gang havde jeg planlagt at drive jagten på åben vand, hvor jeg ville forsøge mig at lægge mig direkte på ændernes trækrute.

Planen var den at jeg ville sejle tidligt ud for så at få et par timeres søvn inden jagten begyndte, for på den måde gøre det lidt mindre hårdt, hvilket jo ikke er noget problem når man selv medbringer hotellet.

Mens jeg var ved at sætte båden i vandet i Bork, kom endnu en jæger der også skulle ud i det gode andevejr. Det viste sig at være en jæger som havde særdeles god lokalkendskab og han havde sejlet turen mange gange og vi aftalte da også at jeg bare skulle sejle efter ham, hvilket var lidt mere betryggende end blot sejle i mørket efter GPSeren.

Efter en halv time var vi da også sikkert fremme og turen blev noget mere behagelig da mig "guide" kendte ruten tæt under land, så vi kunne sejle i læ af kysten, skulle jeg selv til at finde derud, ville jeg have været nødsaget til at sejle ude i det lidt mere åbne vand, hvilket helt sikkert ville have betydet at jeg var blevet meget våd. Mange tak for den gode guidning.

Fremme hvor Mopaen skulle lægges for anker, lå der en kabine båd med et hold jægere mere ja der var store forventninger til det gode andevejr. Her fik vi en snak om hvor vi forventede at placere os, og det viste sig hurtigt at vi hver især havde lidt forskellige planer og derfor ville vi ikke komme i vejen for hinanden.

Efter lidt snak tak jeg både Mopa og spidspram ud hvor jeg havde tænkt mig at ligge på jagt, for her at finde soveposen frem, så jeg kunne være frisk til den kommende jagt.

Mobiltelefonen som også er mit vækkeur, ringede pludselig højt og larmende ikke fordi nogen ringede til mig men fordi de to timer allerede var gået, ikke megen søvn, men hvad, nu skulle jeg blot have lidt at spise og så i prammen.

Efter at Mopaen var blevet trukket væk og jeg fik lokkerne lagt ud var det tid for at gå i prammen, hvorefter der da heller ikke skulle gå lang tid inden jeg på afstand så de første krikænder suse hen over fjorden. NU var forventningerne ved at nå store højder.

Forventningerne skulle dog blive dæmpet, for trækket holdt ikke ved og i løbet af kort tid ebbede det hurtigt ud, så antallet af ænder på fjorden hurtigt blev meget få, ja ikke engang de store flokke af høje gæs så vi meget til. Det var nu lidt mærkeligt, for alt i sol og måne stod til at der ville komme et godt træk, men det kan jo ikke forudsiges hver gang.

Jeg lod mig dog ikke slå ud for som strandjæger så ved man at der op af formiddagen godt kan komme et træk af ænder og da der stadig var noget på termokanden, så blev jeg liggende, selv om de første hold jægere nu begyndte at forlade fjorden.

Efter lidt tid mente min nabo jæger at det nok hjalp at rette lidt på lokkerne, og bedst som han stod der uden i vandet blot 150 meter væk, kom der fire store gråænder lige med kurs mod mine lokkere. Disse fire ænder kom sejlende ind mod lokkerne på stive vinger og jeg var ret sikker på at de ville komme ind, men jo tættere de kom på min nabo som stadig gik rundt ude blandt lokkerne, da han formentlig ikke havde set ænderne, jo mere nervøse blev de, hvilket da også resulterede i at de slog af ude på 40 meter.

Fjorden blev igen stille, ikke at vinde lagde sig, for den var der bestemt nok af, men ænderne havde valgt at blive hjemme. Tiden gik og jeg begyndte at overveje om jeg skulle pakke, hvad jægerne på min venstreside nu begyndte at gøre. Mens de stod og pakkede kom en flok krikænder ind mod dem. Da ænderne kom ind til dem steg de langt over dem, men idet de steg fik de øje på mine lokkere, tror jeg da, for de kom for fuld fart lige mod dem, hvor de da også passerede mig ude til venstre i en afstand af 25 meter, hvor jeg fik en lille fin krikand i et enkelt skud.

Dagen var nu redet også selv om der ikke kom flere ænder, den dag, så efter at jeg havde fået mig endnu en håndmad, pakkede jeg grejet sammen, for at drage hjem. Trækket blev ikke det jeg havde håbet på, men turen unde den frie himmel fik jeg da, hvor der altid er plads til de store frie tanker.....