Sallingsund 2. november 2003

Af: Claus Lind Christensen

Den første weekend i november plejer jeg altid at tage på Skibsted fjord, men da hvinænderne her var kommet tidligt i år og de allerede havde været jagtet noget mere end normalt, valgte jeg at søge nye "græsgange".

Heine som jeg tidligere havde været på jagt med kendte et sted, hvor han tidligere havde observeret en del hvinænder, en aldrig havde prøvet stedet besluttede vi os for at tage af sted sammen for at prøve området.

I god tid mødtes vi hos mine svigerforældre hvor prammen blev læsset over på hans trailer, hvorefter der gik mod Salling, og den lille markvej der førte ned til den odde hvor vi havde planlagt at jage. Køreturen forløb uden problemer og vi fadt let stedet, hvor vi på det nærmeste kunne bakke traileren helt ud i vandet, hvilken luksus.

Prammene blev pakket og kursen blev sat ud i mørket, hvor Heine førte an da han havde set området i dagslys hvilket jeg ikke havde. Efter en kort rotur lagde jeg mig for anker og Heine forsatte yderligger 200 meter ud på vigen. Efter at ave lagt ankeret ud skulle lokkerne placeres og da det rent faktisk var min første jagt hvor jeg ikke kunne vade ud med lokkerne, så krævede det lidt tålmodighed, for her fik jeg hurtigt bekræftet at det ikke kun gælder om at have et godt system men at det også er vigtigt med rutine. Efter nogen kamp fik jeg dog placeret lokkerne, som dog skulle justeres lidt når det blev lyst.

Efter jeg var kommet på plads, kom yderligere to jægere, men da vigen var stor så var der plads til alle hvis, man da ellers kender de uformelle regler om at man ikke ligger sig ind foran i hinandens skudfelt, hvilket den ene gjorde. Her lå han så hvis jeg skulle skyde til mine lokkere ude til venstre, så ville han komme i "ilden", hvilket jo ikke var særlig smart, men der var kun at afvente og se hvad ville ske og om jeg skulle til at flytte mine lokkere.

Efter det blev lyst kom de første ænder i store flokke og der kom mange, men de kom ikke lige der hvor vi havde forventet det. De kom inde fra vigen bag os, hvor vi havde forventet at de ville komme ude fra og flyve ind i vigen. Her lå vi og så på at den ene flok efter den anden trak over os og ud på det åbne vand i stor højde, men vi forventede nu at nogle af ænderne kom tilbage igen.

Længe gik der heller ikke inden den flok hvinænder kom mod mine lokkere, men med en kurs så jeg ikke kunne skyde for jægere som jeg omtalte før, ænderne kom ind over lokkerne, hvor de dog heldigvis drejede af, således at jeg fik frit skudfelt. Her rejste jeg mig og holdt til den første, hvorefter regnhætten faldt ned i øjnene på mig, væk med hætten og op på anden igen, hvor den pakkede.

Herefter kom der løbende godt med ænder hvor de fleste chancer tilfaldt mig, hvor jeg hurtigt fik et godt bundt ænder i prammen. Specielt en situation, gav godt da en flok på fire hanner kom ind over lokkerne, som dog også kom ind mellem nabojægeren og jeg, men da de trak fri og steg, holdt jeg til den som var nærmest. Skæbnen skulle dog give to ænder da en anden and trak ind bag den jeg holdt til lige idet jeg slap skuddet. Andet skud skulle jeg derfor ikke have brugt til flere ænder i luften da jeg ikke var sikker på om and nummer to var helt død, men der var ikke nogen problemer for der var bare at ro ud for at samle den op.

Lidt op ad formiddagen dødede trækket lidt og specielt for Heine, der ikke rigtig havde haft held til at få ænderne til at slå på lokkerne, da de i overe ved ham tak noget uden om hans lokkere. Derfor roede han over til min pram hvor vi lå med prammene helt tæt sammen, hvor da der også kom ænder. Den første kom ind i min side så den holdt jeg til, hvor den også slog en fin koldbøtte. Kort efter kom der to ænder ind, hvor jeg lige inden de kommer ind over lokkerne får sagt til Heine om han er klar på den til højre, for så ville jeg holde til den til venstre. Dette havde dog ingen betydning for da vi rejste os, lød det faktisk kun som et skud og ænderne stod på linie, så hvem der fik hvad og hvem der ramte hvad det står hen i det uvisse, men vi blev enige om der var en and til hver. Den tredje chance var en enkel and der kom ind i Heines side, hvor den kom helt nede ved vandet og kom rigtig godt ind, ja de kom så godt at jeg slet ikke rejste mig fra prammen, da jeg var helt sikker på at Heine fik den, men efter to forbiere fik jeg noget travlt, hvilket resulterede i en forbier fra min side også og andet skud nåede jeg slet ikke, ja sådan kan det gå med de lette chancer...

Herefter roede Heine tilbage til hans lokkere, hvor der også kom ænder ind til ham, som han fik og jeg fik også en enkelt mere, hvorefter trækket dødede helt ud, hvorfor vi begyndte at pakke.

Som altid når man begynder at pakke, så kom der igen ænder hvor Heine fik en enkelt og til mig kom der ikke nogen ind, men en enkelt var meget interesseret i mine lokkere, selv om jeg lå og roede rundt mellem dem, for fire gange var fløj den rundt om dem i en afstand af ca. 50 meter, men helt ind kom den ikke.

Dagen sluttede derfor med i alt 14 hvinænder hvor der faldt 8 til mig og 6 til Heine, så alt i alt en god dag.

Tak for jagten Heine