Fyn 13. december 2003

Af: Per Kreuz

Da vi i april måned fik en dejlig datter har jagtturenes antal i denne sæson for mit vedkommende været præget af dette, fire gange har jeg været af sted. Men sådan er det jo, når man har sagt A må man........, forhåbentlig bliver det bedre næste sæson, når hun til den tid forhåbentlig har lært at sove igennem.

Men lørdag d. 13 december fik jeg lov til at tage af sted. Vejrudsigten lovede hård vind fra syd, drejende sydvest, så det blev nok ikke til havtur efter ederfugle som jeg havde håbet.

Jeg pakkede fredag aften ”den lille båd”, en Bredgård Alaska bygget om til sænkekasse (a la opskriften på ”sænke-Jafi” her på hjemmesiden). Bredgården er dog en anelse større end Jafien (så er der også plads til at have nogle flere lokkere med !). I sommer lavede jeg 3 store silhouetlokkesvaner og havde også held til at lokke gæs til mig den 1. september, men det kneb med at ramme !!

Disse svaner blev også pakket med i båden og det skulle senere vise sig at være en rigtig go’ ide.

Da vinden skulle gå i syd ville vandstanden blive lav og laveste vandstand skulle indtræffe kl. ca. 8.00, hvilket jo passede mig fint. Jeg kom som sædvanlig afsted i god tid, det regnede lidt og vinden var temmelig frisk, et perfekt andevejr. Da jeg nærmede mig revet, hvor jeg skulle ligge, sagde det pludselig KLONK fra benet af den 2 hk Suzuki, jeg var røget på en kæmpe sten ! Nå, jeg sejlede videre et par minutter, til jeg var hvor jeg skulle være, satte motoren af på det medbragte stativ og stagede længere ud på revet, hvor jeg begyndte at lægge de ca. 40 lokkeænder (ederfugle og småænder) ud og de 3 svaner blev placeret ca 5 meter fra båden, foran og på begge sider, så de samtidig kunne virke som camouflage.

Det var temmelig diset og stadig halvmørkt, da der kom en flok store mørke fugle mod mig. Jeg var sikker på at det var skarver, dem er der jo så mange af, lige indtil jeg hørte den magiske lyd: GA GA GA GA. Jeg sugede maven ind og røg endnu mere ned i bunden af prammen, nu måtte det ikke kikse og jeg sagde til mig selv at ”nu har du fandme bare at ramme”, så det ikke ender som ved 1. september’s fadæse. Fuglene nærmede sig skråt fra venstre og da de var ca. 20 meter fra båden lagde de an til landing, jeg rejste mig op da den bageste fugl var ved at slå landingsstellet ud, og sendte den til de evige jagtmarker med et perfekt skråt sideskud. Da jeg havde sikret mig at den nu også var helt død, drejede jeg kroppen mere til venstre og fik ram på endnu en gås, den måtte dog efter en hurtig omladning have endnu et skud på halsen. Benene rystede af spænding under mig, da jeg kravlede ud af prammen for at hente de 2 fugle. Den ene var en Canadagås og den anden en Grågås, jeg beundrede fuglene i bunden af prammen og følte mig allerhelvedes stolt, sammen med en god portion beundring over disse prægtige fugle.

Resten af morgentrækket gik også rigtig fint, jeg så en del Hvinænder, men de ville ikke rigtig ind til lokkerne, så det blev kun til en enkelt og 3 ederfugle.

Da jeg havde pakket sammen og skulle til at læsse min motor, så jeg at mit sammenstød med stenen i mørket var gået hårdt ud over den, hele gearkassen var brækket over, ØV ØV. Jeg måtte ro hjem, men tankerne om gæssene under dækket fik mig til at glemme alt om ømme arme og vådt undertøj.

Med jægerhilsen

Per Kreuz