Skive fjord 24. december 2003

Af: Claus Lind Christensen


Juleferien havde indfundet sig og influenzaen, som havde haft sit tag i kroppen, var ved at fortage sig, så da Heine spurgte om jeg ikke ville en tur med på Skive fjord den 24. så kunne jeg hurtigt sige "ja tak", da jeg helt tilfældigt var i området ved svigerforældrene.

Vi aftalte at mødes i Skive for derefter at køre lidt nord på, hvor vi forventede at kunne ligge i læ at nogle skrænter, da vejrudsigten lovede hård vind fra sydvest. Vinden var dog ikke i sydvest, men derimod i syd, så planen med at ligger i læ gik i vasken, hvorfor vi søgte ned i bunden af fjorden i håb om at hvinænderne ville få den samme tanke.

Prammene blev sat i vandet og ud i mørket gik det med seje åretag, for vinden var ganske frisk, men det forhindrede os dog ikke i at tilbagelægge 7-800 meter og få lokkerne lagt ud.

Morgenen var meget mørk, og ænderne lod da også vente lidt på sig, så mens vi ventede kom jeg til at se at mit ankertov faktisk lå lidt skævt, så jeg valgte at få det rettet inden trækket forventelig satte i gang. Så jeg drev langsomt ned af tovet og hvad sker der når man ligger der med siden til lokkerne, så kommer den første flok ænder ud af mørket mod lokkerne, ja jeg fik da skudt, men det uden resultat, hvor Heine derimod sikkert leverede en hvinand.

Nå men tovet blev rettet alt imens ænderne sværmede rund om lokkerne og jeg kom på plads, hvor Heine da også havde fået en and mere. Men god forpustet, kom jeg dog på plads, hvor der dog ikke gik længe inden Heine råbet "gråand fra øst" og der kom da også to fine ænder men de var nu uden for skudhold, men da han blev ved med at råbe, så jeg så jeg mere mod højre og her hang der en gråand kun fem meter fra prammen, men inden jeg fik reageret var den bag om prammen.

Herefter fik Heine yderligere et par ænder og jeg nogle forbiere, men til sidst fik jeg dog en enkelt, så den start var ikke lige den bedste start jeg kunne tænke mig.

Ænder fik vi dog og da jeg havde fået en fik Heine sin nr. seks og da han var ude efter den, kom en enkelt hvinand godt ind over lokkerne som jeg fik, hvilket ligesom løsnede lidt op for min dårlige start, hvilket så gjorde at jeg lige pludselig også kunne ramme ænderne. Samtidigt var det også lige som, om at ændernes mønster ændrede sig og de begyndte at komme ind i min side af lokkerne, så ret hurtigt fik jeg det samme antal som Heine havde i prammen, da der virkeligt var et godt træk af ænder.

Vinden var nu ved at være lidt barsk og da jeg skød min and nr. 10 som jeg i øvrigt var ude at for at ro efter for at give fangstskud, da må jeg sige at kræfterne slap op, så da den næste and kom ind over lokkerne, var min eneste kommentar til Heine "Den tager du jeg orker det ikke", hvad han så gjorde.

Herefter pakkede vi lokkerne og rodede ind mod bilerne, med vores 20 hvinænder og en enkelt troldand.

Tak for en god morgen Heine.