Lillebælt. 11. januar 2004

Af: Claus Lind Christensen

Vejrudsigten lovede vind fra syd med en moderat styrke, så hurtigt fik Hans og jeg aftalt at vi skulle prøve en tur på Lillebælt i prammene efter ederfugle.

I god tid før skydetid mødtes vi på havnen hvor vi fik prammene og Mopaen i vandet, hvorefter det gik ud i mørket, hvor vi efter ca. 30 minutter var fremme revet. Revet som normal er en sandtange der kan være af anselig længde, var denne morgen reduceret til en lille lav sandplet på blot 10 meters længde. Nå men Mopaen blev efterladt og vi begav os længere ud af revet, men vandet var alt for dybt, så vi valgte at gå tilbage til Mopaen for at placere os ved sandrevlen, hvor Mopaen blev trukket ud på revlen.

Mopaen "gemt" godt af vejen, lokkerne lagt og klokken var skyde tid, så nu kunne trækket bare begynde. Normalt så står ederfuglene i området tidligt op, men det var ikke tilfældet denne morgen, så vi kom til at vente noget inden vi så de første ænder.

Som sædvanlig så komme ænderne ikke alene når trækket begynder, hvilket også var tilfældet denne morgen, for ænderne kom i små flokke over en bred front ned over hvor vi lå, hvilket da også hurtigt gav chancer, hvor jeg da også fik en enkelt ederfugl, men ellers så ville det ikke fungere for os, vi skød simpelthen dårligt. Inden længe havde vi brugt en halv kasse patroner og fået en fugle på tasken og det var ikke for at fuglene var langt ude, men rammes ville de ikke. Ja, der var sågar to fugle som på det nærmeste landede på min pram, da jeg lod dem komme lidt for tæt på. Der kom nemlig to fugle ind fra min side og da jeg forventede, at de ville fortsætte hen foran lokkerne så Hans også fik chance til dem så lod jeg dem bare komme helt ind, men de smed sig kun tre meter fra min pram og da de lettede skød jeg forbi...

Nu begyndte det at lysne mere og ænderne ville ikke helt ind, hvilket jeg vurderede at var Mopaen skyld, eller rettere min for jeg havde fejlbedømt afstanden, så den lå lidt for tæt på prammene. Efter en hurtig dialog med mig selv, tog jeg prammen og gik ud til den for at sejle den længere væk., Prammen kom på slæb og det gik fremad, bare ikke så længe, for så fik jeg ankertovet i skruen, er der noget mit temperament ikke kan holde til sådan en morgen, så er det når der går lort i grejet. Nå men jeg fik da tovet frit og fik sejlet prammen et godt stykke op bag prammene og kom da også helskindet tilbage til prammene hvor Hans havde fået held med jagten, da han nu havde fået fire fugle.

Kort efter jeg var kommet tilbage kom da der også en kok ind i min side som jeg fik i et sikkert skud, hvilket løsnede lidt op for træfsikkerheden, men jeg kunne stadigvæk ikke få helt styr på fuglene og der gik da også nogle skud forbi. Hans derimod var ved at komme efter det, hvor antallet af fugle voksede støt, men der skulle nu arbejdes for dem.

Sådan fortsatte det op ad formiddagen, hvor vi løbende fik chancer til fugle, hvor jeg da også efterhånden fik skud mig helt varm hvilket hjalp noget på skudstatistikken. Hans fik da også lejlighed til en hvinand, som han fik et særdeles flot spidsskud, et af dem hvor fjerene hang i luften mens fuglen fortsatte mod vandet.

Da klokken begyndte at nærme sig middag begyndte Hans at klage sig lidt over at hans ben var lidt kolde, da der var gået hul i vaderserne. Han havde revet dem på en skarp kant på prammen og det var ikke bar en lille prik, nej det var et stort hul lige under knæet som vandet også kunne hældes ud af. Se det var jo ikke særlig pænt gjort af mig, at jeg havde en gæstepram, som ligefrem ødelagde folks vaders så det bestemte jeg mig for at få gjort noget ved i den kommende tid, men der skal jo også være noget at lave uden for sæsonen.

Trods kulden blev vi på pladsen lidt endnu, hvor der også faldt endnu et par fugle. En af dem jeg fik kom dog lige tæt nok på, forstået på den måde, at en enlig kok kommer ind til lokkerne hvor den snyder mig lidt, ved at jeg ikke får skudt på den ude over lokkerne da den kommer lidt hurtigere end beregnet. Jeg beslutter mig derfor at skyde når den passerede mig, men anden fortsatte ikke helt den kurs jeg regnede med men steg derimod op over prammen, hvor jeg på 15 meter fik den i et sikkert skud. Nu var det at den kom tæt på ! Kokken, kom nu med ret kurs lige ned mod mig, og da jeg en gang før er blevet ramt i hovedet af en død gråand, kunne jeg hurtigt forestille mig hvordan det ville være at blive ramt af en ederfugl. Jeg fik mig derfor hurtigt skubbet over i et hjørne af prammen, hvorefter ederfuglen ramte prammen med er brag, ja det var selvfølgelig ikke noget problem at samle fuglen op, for den lå bare lige der foran mig.

Da klokken blev tolv besluttede vi at pakke sammen, så jeg tog prammen og fik hentet Mopaen og Hans fik samlet lokkerne ind, så vi kunne komme hjemad, for nu var Hans's ben ved at være noget nedkølet. Da vi havde fået pakket grejet, fik vi talt dagens "høst" op og det var blevet til 32 ederfugle og en enkelt hvinand, hvilket jo ikke ligefrem kunne siges at være dårligt.

Efter resultatet var blevet fotograferet, kravlede vi i Mopaen for at sejle stille og roligt hjem - troede vi !

På den første strækning sejlede vi med bølgerne, hvor jeg godt havde set at Gudenåprammen et par gange løb lidt hurtigt ned af bølgerne og dermed løb lidt ud til siden og jeg satte da også farten lidt op for at hold den på ret kurs, men det var ikke nok...

Med et råber Hans: "Gudenåprammen ligger på hovedet !!!" ganske rigtigt, så trak vi nu af sted med en pram der var rullet rundt, hvilket jeg ikke lige syntes var fedt, men den flød og da der var låg på virkede det ikke som om den tog meget vand ind. Låget var dog kun sat fast i den ene ende så jeg turde ikke at stoppe op, da jeg frygtede at vandet så ville fosse ind hvilket ville gøre situationen lidt mere besværligt. Farten blev taget noget af og ca. 400 meter fra os lå en lille ø, så Hans fik trukket prammen så tæt på Mopaen som han kunne, så vi bedre kunne styre den, og kursen blev sat mod øen. Tiden slæbte sig af sted, og prammen tog da også mere vand ind, men flød ellers godt og efter nogle minutter nåede vi da også sikkert in til øen hvor prammen blev vendt og lænset, hvorefter turen efter denne forskrækkelse kunne fortsætte mod havnen.

Hvorfor prammen rullede rundt, ved jeg endnu ikke med sikkerhed, men den må have løbet ned af en bølge og efterfølgende blevet ramt af en skæv sø hvor den så er rullet rundt. Et er sikkert, jeg vil i fremtiden være noget mere opmærksom når jeg sejler i medsø.

Ellers gik turen stille og roligt hjemad, hvor vi da som sædvanligt så godt med ederfugle plus lidt havlitter hvor hannerne var i fuld gang med at jagte hunnerne.

Tak for en god dag Hans.