Holbæk fjord 8. september 2002

Af: Claus Lind Christensen

Kravlejagten havde jeg aldrig prøvet og det kunne Per Clausen jo ikke stå for, om det var fordi han ville give mig en oplevelse, eller han blot skulle demonstrere at kravlejagt ikke lige er sådan at komme i gang med ved jeg ikke, men Per er et godt menneske med et hjerte der brænder for strandjagten og alle dens herligheder, så jeg er helt sikker på at hans motiver var af de gode.

Kl. 4.00 søndag morgen mødtes vi på Holbæk havn, hvor han havde sin motorbåd og to kravlepramme liggende klar, hvor motorbåden skulle bringe os ud til et af de fladvandede områder på fjorden.

Fjorden var næsten blank og det var næsten stjerneklart, så turen ud over fjorden med Per som skipper var af de mere behagelige og det var ganske klart at Per havde sejlet den tur mere end en gang, for på trods af mørket var der ikke brug for noget kompas. Fremme ved området efterlod vi motorbåden og "stikkede" hen til området som Per havde udset sig. Her blandt store sten blev prammene ankret op og lokkerne lagt ud, så der også var mulighed for at drive trækjagt mens vi ventede på lejligheder på at "kravle".

Kort efter at det blev lyst, kom den første flok brunnakker og de smed sig ca. 300 meter fra prammene, hvor jeg blev sendt af sted med de sidste instrukser om at holde kursen ret på fuglene. så de ikke så siden af prammen.

Af sted det gik og jeg vil lige sige det er ikke let at stikke stille og rolig også samtidig holde en rolig kurs uden at slå stikkerne i mod pram og skærm. Men jeg nærmede mig ænderne langsomt og sikkert, men pludseligt ser jeg at det ikke kun er de fire brunnakker, som ligger der, men at der også er tre skeænder som jeg ikke havde set, da jeg startede. Nu var flokken lige pludselig spredt mere end godt var og ænderne begyndte at svømme fra hinanden, hvilket resulterede at jeg fik ænder på begge sider af prammen så på en afstand af ca. 50 meter lettede ænderne. Ok, det blev ikke til ænder i første forsøg, men det havde også næsten været for let, hvis det havde lykkes.

Tilbage ved udgangsstedet fik vi en snak om hvordan det var gået og jeg var blevet lidt klogere på kravlejagtens kunst, men om det var nok skulle vise sig.

Herefter var det igen blot at vente, med kikkerten som et vigtigt redskab. Efter lidt tid spottede Per at tre ænder havde smidt sig på vandet, så jeg blev sendt af sted igen.

Da jeg kom ind på en afstand af ca. 100 meter kunne jeg konstatere at det var tre skeænder, sikkert dem fra før. Stille og rolig gik det fremad, og da jeg var inde på 30 - 35 meter begyndte jeg mig at forberede mig på at skyde, men som jeg begyndte at tænke tanken lettede de og jeg vurderede at fuglene var for langt ude til et sikkert skud, så det blev heller ikke denne gang.
Fuglene var dog ikke særlig skræmt af mine handlinger, for efter 300 meter satte de sig igen på vandet, hvorfor det var på den igen.

Denne gang gik det lidt bedre for i det øjeblik jeg besluttede mig for at ville skyde og jeg havde fået godt fat om geværet lettede fuglene og i opfløget fik jeg min første and fra kravlepram og tilmed min første skeand.

Herefter lagde tågen sig over fjorden og trækket af ænder gik praktisktalt i stå, men som de strandjægere vi var ventede vi troligt på at tågen skulle lette og der ville komme gang i trækket igen. Her skulle der dog gå lidt tid og rent faktisk gik der omkring 2 timer inde den lettede og trækket ikke i gang igen, da vejret næsten var helt sommerligt. Dog trak der en enlig krage hen over Per's pram, det skulle den ikke have gjort!

Efter nogen tid valgte vi så at pakke sammen for at drage hjemad, men bedst som vi pakkede kom der tre grågæs og minsandten om de ikke ville ned i det område vi lå i, hvor de landede på vandet ca. 400 meter fra prammene. Igen blev jeg sendt af sted og her havde jeg følelsen af at jeg var i gang med en større opgave.

Et er at gæs er vagtsomme men de kan også svømme stærkt, så der var lagt op til et lille væddeløb, hvor de langsomt svømmede væk fra prammen, men hvor jeg stødt og roligt vandt ind på dem. Nu ville skæbnen, eller mine manglende færdigheder at jeg fik gæssene presset ind imod land og da de ikke kunne komme længere, blev de mildest talt lidt urolige og da jeg var inde på en afstand af ca. 60 meter lettede de...
Lettere træt i armene vendte jeg tilbage til Per som nu var færdige med at samle lokkere ind, begyndte vi at begive os tilbage til prammen, hvor vi dog tog en omvej rundt om en lille ø hvor Per mente der godt kunne ligge lidt ænder.

Af sted det gik og efter kort tids "stikken" observerede Per også en flok på fire brunnakker, som blev suppleret af yderligere tre inden jeg kom af sted. På vej ind til flokken gentog det, som skete ved den første chance igen - flokken spredtes og inde på 50 meter lettede ænderne.

Nå men vi fortsatte videre om imod båden, men igen afslørede Per's skarpe øjne en and på fjorden, som denne gang var en krikand. For femte gang sendte Per mig af sted, med beroligende ord om at krikænder var de letteste at kravle til.

Igen forsøgte jeg at kravle så roligt jeg kunne, men på en afstand af ca. 75 meter begyndte anden at svømme rundt om sig selv - helt klart nervøs over at der kom et eller andet i mod den.

Men jeg kom lidt nærmere, men i en afstand af 50 meter skulle jeg lige korrigere for en af de mange sten som ligger på fjorden og jeg tog blikket fra anden et splitsekundet og da jeg så op igen var anden lettet.

Dette skulle blive dagens sidste chance, hvorefter vi kunne begive os hjemover fjorden i høj solskin.
Om denne jagt så bevirker at jeg bliver kravlejæger ved jeg ikke, men det er om alle omstændigheder ikke sidste gang jeg skal prøve kravlejagten, for selv om dagen gav et lavt udbytte og der ikke var så stor succes med at komme ind til fuglene, så var det helt klart en oplevelse af dem som vil blive husket længe - Tak for en god dag Per.