Nordenfjords 25. og 26. september 2002

Af: Claus Lind Christensen


Der står gæs på vores marker, vil du med så er det nu det sker! Omtrend sådan lød beskeden fra Jens Ove og se det sider man ikke overhørigt, så der blev arrangeret en dag fri fra arbejdet, så den kunne stå på gåsejagt.
Onsdag efter arbejde sprang jeg i jagttøjet og fik grejet i bilen hvorefter det gik op til Jens Ove, og herfra videre mod Vejlerne, hvor Jens var med i et stykke eng der grænser op til Vejlerne. Her skulle vi nå et aftentræk, men udsigterne til ænderne skulle ikke være så gode da stort set alle engene var tørre og der ikke rigtig var noget vind den aften.

Da vi ankom til stykket var Peter og Carsten også ankommet, hvor de var ved at gå på plads, men netop da vi stod ud af bilen kom en flok gæs på 30 - 40 stykker trækkende ud inde fra land mod fjorden i god højde, jo stemning er der altid nok af ved Vejlerne.

Nede ved rørskærerne fik vi hilst pænt på Peter og Carsten, hvor Jens Ove da også skulle høre lidt til de gæs, for vi ville da godt vide om der var nogle i området. Nåååå jaaaa der er da lidt gæs i området, svarede Peter og Carsten stod med et grin som omtrent gik fra øre til øre. Her var der helt klart noget galt og efter få minutter på pinebænken kunne de da også afsløre at der havde stået flere hundrede gæs inden på en mark der hørte med til området, de sidste tre dage, så Peter og Carsten havde tilfældigvis bestemt sig for at de lige skulle på gåsejagt der dagen efter. Vores planer var at vi skulle et andet sted hen, men med den oplysning blev vi enige om at vi ville slutte os til dem, selv om at vi så ville blive seks i området, da også John ville komme sammen med hans far. Lige med et blev vi revet ud af snakken for med et kom aftens første krikand og den ville helt klart ned i det hul vi stod ved, så hunden blev dækket ned og der kom patroner i geværerne.
Krikanden havde nok set os men den var meget interesseret i hullet, så den kræsede noget rundt om os, ja faktisk fløj den rundt om hulet tre gange i en afstand af 50 meter, hvor efter den fløj bort med livet i behold.

Herefter blev vi hurtige enige om at sprede os i området. Jens Ove og jeg blev ved hullet og de andre trak hen mod et andet hul.

Ventetiden skulle ikke blive lang før end den næste krikand kom ind over huller. Her skød jeg et pænt lille hul lige bag ved den, hvorefter Jens Ove sendte den i vandet. Nå, men kort efter kom der endnu en krikand og om den havde hørt at Jens Ove kan skyde krikkere, ved jeg ikke for den fløj i en bue uden om ham og ud på marken hvor den fløj forbi mig - her fik jeg også en krikand.

Nu begyndte mørket for alvor at falde på og vi så kun få krikænder, hvor af kun en kom ind over hullet, men da Jens Ove havde købt nogle patroner, som kun kunne sige "klik", skete der ikke noget ved det.

Dog virkede patronerne da en fin gråand kom ind til hullet, men her blev det dog Jens Ove´s tur til at skyde forbi og mig til at ramme.

Herefter sluttede vi jagten og kørte om til huset, hvor den sene aftensmad stod på "pyt i pande" bestående af råsteget kartofler med løg, kantareller og røget edderfuglebryst - en rigtig herreret.

Efter maden, som blev indtaget til sammen med flaske rødvin og jagthistorier, var det tid for at gå til køjs, med tankerne rettet mod morgendagens gåsejagt.

En time før end vækkeuret ringede, vågnede jeg og jeg var klar, ja jeg havde faktisk som en lille dreng juleaften, hvem der kan forstå det...

Da vækkeuret ringede, kom vi hurtigt i tøjet, hvorefter vi kørte over til Carsten hvor den stod på morgenmad og planlægning. Planen blev at vi ville side sammen alle seks og så skiftes til at skyde, frem for at vi sad i to hold som blot ville genere hinanden, et valg mellem to onder.

Nede på stykket fik vi fundet nogle skjul i en af de kanaler der er i området, men det var nu ikke helt nemt at finde gode pladser til alle, men på plads kom vi da.

Så var det bare at vente og vente skulle vi faktisk længe for den blev henad 7.15 inden de første gæs begyndte at forlade fjorden, men så kom der også gæs. Det var ikke bare nogle få stykker, nej der kom flere hundrede som begyndte at flyve ind over området.

Spændingen var helt i top, og det varede heller ikke længe før end der blev kommanderet ned, for nu kom de første gæs imod vores lokkere, men efter at have taget et par ture rundt om lokkerne i for stor højde trak de væk.

Sådan gik det nogle gange, men lige med et kom to grågæs ind over lokkerne i en højde på kun 15 meter bag fra så da der blev råbt nu sprang jeg op af skjulet, men inden jeg havde orienteret mig, fald de to gæs fra himlen - første lektion, gæs er ikke langsomme!

Endnu et par gange var gæssene tæt på, men de ville ikke rigtig ind og det var nok fordi der var lidt rigeligt uro i skjulet, hvorfor vi valgte at splitte op så vi nu sad i to hold for, det var også svært at kommunikere med hinanden om hvornår der skulle skydes - lektie nummer to, hvis ikke man kan tale tydeligt sammen i skjulet om hvor gæssene er og hvornår der skal skydes så går det galt.

Efter at vi i en stykke tid havde set på gæs som fløj rundt på 30-50 meter's afstand, hvor det ikke var forsvarligt at skyde, skulle jeg dog få min chance. En flok på ca. 20 store flotte grågæs kom ind over os i ca. 15-20 meters højde, hvor John fik en først og jeg efterfølgende fik min første grågås skudt over lokkere, hvilken fugl!

Herefter var det igen som om at der var gået et hemmeligt budskab til de øvrige gæs i området, om at det var farligt at sætte sig på vores mark, men at man da godt kunne se lidt på vores lokkere, for igen begyndte de at trække rundt lige over skydegrænsen i en højde af 30 - 50 meter.

Dog bød dagen på endnu en chance mere, hvor jeg igen fik en grågås, som skulle blive dagens sidste. Da trækket stilnede af valgte vi at slutte jagten, hvor resultatet var fem grågæs, som var leveret i fire skud situationer, hvor vi fik gæs i de tre og den ene situation hvor vi ikke fik fugl faldt der rent faktisk kun et skud.
Efter jagten kørte vi igen hjem til Carsten som mente at han havde en genial maskine i baghaven som han selv havde bygget - en plukkemaskine! Her var vi ikke sene til at gå med for hvis den bare var halv så effektiv som Carsten sagde, så var der ikke noget at betænke sig om, for fem gæs er ikke noget man bare lige sådan plukker.

Den var effektiv, for i løbet af 40 minutter var de fem gæs plukket og baghaven var forvandlet til et landskab dækket af fjer.


Edderfugle over lokkerne

Foto: Claus Lind Christensen