Lillebælt 1. oktober 2002
Af: Claus Lind Christensen
1. oktober og edderfugle er næsten to sider af samme sag, i hvervtilfælde for mig, så denne tirsdag blev friholdt for arbejde og kursen blev sat mod Lillebælt.
Her skulle jagten primær drives som trækjagt, da jeg havde en forventning om at der nok ville være en del andre jægere i området på motorbådsjagt, som kunne holde fuglene i luften. Jeg drog derfor fra Assens i Mopaen med spidsprammen på slæb, ud til et lavvandet område, hvor jeg skulle møde min gode ven Brian, som skulle komme i sin pram fra Jyllandssiden.
Ude midt i mørket, med hjælp af lygter og GPS'er fandt vi let hinanden og det område vi havde udset os.
Efter at lokkerne var lagt ud, ja så var det blot at vente i den stille morgen, for det var virkelig stille, næsten havblik.
En halv time før solopgang begyndte de første fugle at trække rundt i området, og der gik da heller ikke længe inden jeg fik lejlighed til at skyde forbi på en edderfugl der trak hen over lokkerne. Det er dog utroligt så hurtig så stor en fugle kan flyve!
Nå, men efter lidt tid kom den næste chance og igen var det min tur og denne gang kom jeg lidt længere frem, hvilket sendte sæsonens første edderfugl i baljen.
Nu blev det for alvor lyst og der kom lidt mere vind, men ikke noget af betydning og da den samtidig var fra nordvest, betød det at hovedparten af fuglene kom bag fra og derfor var de ikke så vilde med at skulle vende rundt for at komme ind til lokkerne. Samtidig kunne vi se at hovedtrækket forgik 3 - 400 meter længere ude på det flade område, hvorfor vi valgte at flytte. Herude var der lidt flere fugle, men de var stadig ikke vilde med at komme rigtig ind til lokkerne, men vi fik dog lidt flere chancer som dog primært tilfaldt mig, så i løbet af formiddagen fik jeg tre fugle i prammen.
Af og til landede der fugle rundt omkring os, og hen på formiddagen besluttede Brian at tage en lille tur rundt for at se om han kunne komme til fuglene. Det viste sig at det ikke var helt let, men en enkelt fugl blev det til, så nu havde vi i det mindste fået fugle begge to.
Efter nogen tid, foreslog jeg at vi skulle bryde op, men Brian syntes nu at vi lige skulle give det lidt mere tid, så han overtog spidsprammen og hans lidt større pram blev sejlet lidt væk, hvorefter jeg ville se lidt på området fra Mopaen.
Af sted det gik mod nord på næsten havblik vand og under en skyfri himmel. Efter kort tid sejlads fandt jeg også den første fugl, hvorefter jeg lagde mig rundt så jeg fik solen i ryggen når jeg var på skudhold, teknikken virkede og fuglen blev på det nærmeste sejlet op på "dækket", hvilket da også betød at sæsonens først fugl fra motorbåd var en realitet.
Herefter gik det slag i slag, hvor stort set alt lykkes, ja jeg kom næsten ind til alle de fugle jeg sejlede til og hvor jeg afgav skud fik jeg fugl på hækken. Så efter en time havde jeg skudt 8 fugle i meget få skud, hvorfor jeg blev enig med mig selv om, at jeg hellere måtte tage tilbage til Brian igen.
I mellemtiden var vinden drejet mod syd og der var nu en ganske let vind, hvilket nærmede sig det optimale for området. Resultatet var da heller ikke udeblevet, da Brian havde fået 7 edderfugle over lokkerne mens jeg var væk.
Herefter mente vi at vi fået nok, hvorfor vi pakkede grejet og sejlede hver til sit, efter en god 1. oktober.
På vejen mod Assens viste jeg at der godt kunne ligge fugle, så jeg havde besluttet mig til at hvis jeg kunne sejle til en gammel kok, så ville jeg forsøge den ellers ikke.
Kort før området hvor der ikke må drives motorbådsjagt lå en flok på ca. 20 fugle, som jeg sejlede til og her faldt alt i hak og jeg kom ind på en afstand af 30 meter før end de lettede op langs siden på båden, først kom en gammel hun, som jeg lod passere hvorefter den gamle kok, passerede på en afstand af 20 meter. Dagens fugle nr. 12 var en realitet og en helt igennem god oplevelse var i hus, så herefter blev geværet paket under dæk og kursen blev sat ret mod havn.