Ebeltoft vig uge 47 2002
Af: Claus Lind Christensen
I lighed med sidste år havde vi igen lejet et sommerhus, for lige at holde en lille efterårs-/jagtferie, men denne gang i Femmøller ved Ebeltoft vig.
Efter vi var blevet vel installeret i huset, skulle jeg ind til Ebeltoft for at handle lidt ind hvilket gav mig muligheden for at se lidt på vigen, som jeg dog kendte ganske godt, da det var her jeg startede min karriere som motorbådsjæger.
Tilbage i sommerhuset, fik jeg ringet til Mikkel som bor i Ebeltoft, da vi havde en aftale om at tage på trækjagt sammen dagen efter, hvor vi da også aftalte at vi skulle mødes ude på vigen.
Da vækkeuret ringede var jeg ikke helt frisk, da jeg i dagene forinden havde haft lidt influenza, så jeg besluttede mig for at jeg ville blive hjemme, da hele ugen ikke skulle ødelægges, ved at komme ud og fryse lidt for meget med en influenza i kroppen.
Kl. 6 ringede Mikkel på min mobil, som aftalt og jeg kunne da også oplyse ham om at det ikke var mig han kunne se lyse længere ude på fjorden, da jeg stadig lå i sengen.
Herefter faldt jeg i søvn igen, men da jeg vågnede lidt senere følte jeg mig egentligt frisk og da vinden var let fra nordvest, så ville der være læ i en del af vigen. Jeg besluttede mig derfor at tage ud på en kort motorbådsjagt. Mopaen blev derfor hægtet på og hunden og jeg drog mod havnen i Ebeltoft, hvorfra vi sejlede ud.
Min hund Malou var nu ikke til så meget gavn under turen, men den var hel vild med at komme med, så den fik lov.
Ude på vigen var der godt med ænder, men de første par chancer til både edderfugl og sortand, gav ikke fugle.
Men over under Mols bjerge lå der lidt ænder og da gik heller ikke længe inden at jeg fik de første to Edderfugle i to gode chancer. Herefter blev ænderne lidt mere løse på tråden og de var ikke lette at få til at holde.
Dog kom jeg til en flok sortænder, hor en enlig han lå noget foran resten af flokken hvor han havde meget travlt med at pudse sig, faktisk så travlt at jeg sejlede helt ind på 20 meter inden han lettede, hvilket blev hans skæbne. Årsagen til pudseriet blev dog også afsløret, hvilket var at han havde olie på på fjerene, som også havde være den visse død for ham hvis ikke jeg havde fået ham.
Herefter tog vinden lidt til og jeg besluttede mig for at sejle hjemad igen, hvor jeg på vejen mødte en stor flok sortænder der kom trækkende. Mit sortandeflag havde jeg ikke fået med, så hurtigt blev en tør sort sok, fra rygsækken fundet frem og med den viftede jeg som en gal. Dette gav også bonus, da flokken trak op langs siden af båden, hvor jeg fik endnu en sortand - min første sortand skudt over gammel sok.
Kort før reservatet uden for Ebeltoft by lå der tre gamle hanner, som det lykkes mig at sejle til, hvor jeg fik en som døde i knaldet. Nu blev det Malou for meget og den ville i vandet, hvilket den så fik lov til, hvorefter den sikkert apporterede sin første edderfugl.
Resultatet af denne første jagt på Ebeltoft vig blev derfor tre edderfugle og to sortænder.
Mandagen var forbeholdt familien, hvor også svigerforældrene var på besøg, men det blev da lige en køretur ved vigen.
Så var der igen vejr for motorbådsjagt og efter morgenmaden kørte jeg til Ebeltoft hvor båden blev sat i vandet.
Knapt var jeg kommet uden for reservatet før jeg fik præsenteret den første chance til edderfugl, hvilket da også resulterede i en fugl på dækket.
Vejret var næsten for godt, og vigen viste sig fra den gode side, ja det var næsten for godt da solen skinnede lidt for meget til motorbådsjagt. På trods af solen gik alt dog som surt, da jeg i løbet da jeg efter den første time fik fire edderfugle i fem skud.
Herefter kom jeg længere ud på vigen hvor der begyndte at komme lidt fløjlsænder, men solen gjorde vandet mørkt, så et var svært at spotte dem, inden de var for tæt på, men et par chancer blev det da til, men kun en enkelt fløjlsand kom på dækket.
I lighed med sidste gang på vigen, begyndte vinden igen at tage til og jeg valgte at tage hjemad, men undervejs fik jeg dog igen en gammel han, så dagen sluttede med seks fugle.
Onsdagen var forbeholdt familien, hvor vi tog i Kattegatscenteret i Grenå, som altid er en oplevelse værd og specielt med en knægt på knap 3½ år.
Da vi kom tilbage til sommerhuset, skulle jeg lige høre hvordan det var gået Mikkel da jeg vidste at han havde været ude og han var helt i ekstase for han havde dubleret canadagæssene, og han mente bestem at vi skulle prøve området næste dag, for efter han havde fået fugle var han taget ind igen og dermed var forstyrrelsen i området minimal.
Vi mødtes på slæbestedet hvor jeg havde gjort Mopa og pram klar, så vi kunne sejle ud i området, hvor Mikkel havde været dagen før.
I mørket fik vi lagt lokkerne ud og nu var det bare at vente og se om nogle af de store fugle ville komme forbi os.
Gæssene var dog ikke de første i området, men derimod kom en flok edderfugle for fuld fart ind over lokkerne hvor jeg fik en, der næsten havde slået Mikkel ud, for jeg fik skudt den i en vinkel så anden på sin vej mod vandet, passerede kun en meter over Mikkel's hoved, hvilket han først opdagede da fuglen tog vandet. Om han blev forskrækket skal jeg ikke udtale mig om, men hans øjne var "lidt" opspilede.
Herefter var der ikke meget gang i hverken ænder eller gæs, men vi så da lidt edderfugle, gråænder og enkelte skalleslugere.
Pludselig udbryder Mikkel : "Gæs bag fra" En flok på fjorten canadagæs kommer en meter over vandet lige mod lokkerne med vinden i ryggen, men det ser ud til at de vil ind til lokkerne. 50 Meter bag prammene slår de landingsstellet ud og sætter sig på vandet, hvor nogle af dem straks begynder at tage for sig af ålegræsset og nogle begynder at svømme tættere på lokkerne og på et tidspunkt er flokken da også inde på 30 meter af prammen, men efter lidt tid går de igen på vingerne igen, øv!
Dette skulle blive det nærmeste vi skulle komme gæssene den morgen, men sikke en oplevelse og i guder hvor er canadagæs store.
Denne morgen havde jeg tænkt mig at tage på Kalø vig efter hvinænder, men det var som om influenzaen ikke rigtig havde sluppet sit tag i kroppen, så jeg valgte at blive hjemme, for så senere på formiddagen at tage op til DMU, Kalø hvor jeg fik afleveret vingerne fra de tre ture og fik en snak med Ib Clausager der står bag vingeundersøgelsen hos DMU.
Her stod den på rengøring, men mens gulvene blev vasket, fik jeg den gode tjans med at holde knægten beskæftiget og her tog vi lige ned til vigen en sidste gang, for at opleve edderfuglene der lå helt ind under land. Sikke en ferie.