Lillebælt 19. januar 2003

Af: Claus Lind Christensen


Kl. 02.00 startede dagen for Heine, da han skulle med ud på sin første trækjagt efter ederfugle. Han har skudt masser af ænder før og også ederfugle fra motorbåd, men nu skulle det gælde de store fugle over lokkere.

Som aftalt kom Heine til Vejle kl. 04.30 og i hver sin bil kørte vi mod Årøsund, hvorfra vi skule sejle ud. Målet var en af grunden som ligger ude midt i Lillebælt, hvor der til tider kan være store mængder af ederfugle.

Fremme ved havnen blev Mopa, Gudenåpram og Jafi sat i vandet - Mopaen skulle denne morgen blot agere trækdyr, da vinden var alt for kraftig til motorbådsjagt.

Efter en times sejlads og med god hjælp af GPSeren fandt vi revet, hvor vi straks så de første fugle, så lokkerne blev lagt ud i en vis fart.

Nu var kl. 07.30 og der var fugle alle vegne, ja de var der i hundredevis og da gik da heller ikke længe inde den første ederfugl kom lavt ind over lokkerne, hvor Heine fik den i at sikkert skud. Herefter blev det min tur og sådan gik det slag i slag og efter blot 30 minutter havde vi de første 10 ænder i prammene, hvor Heine dog havde fået den største andel, men det vender vi tilbage til.

Lige fra morgenen af, var fuglene meget villige til at slå på lokkerne, men efterhånden blev de noget mere vilde, og der begyndte at blive noget tid mellem chancerne. De chancer der så kom faldt primært til Heine, så hans andel voksede støt og roligt.


Heine i Jafien

Foto: Claus Lind Christensen


Efter at have ligget og set på at han skød ederfugle og på at dem der kom ind til min side blot trak uden om, besluttede jeg mig for at lægge mig lidt uden for lokkerne i håb om, at nogle af dem der trak forbi ville ryge lige ind i hovedet på mig. Nej ænderne blev ved med at slå i Heines side og hos mig trak de bare længere ud. Nu begyndte jeg at overveje om det var min pram de var bange for, da den er grå, med enkelte hvide striber og Heines er helt hvid. OK, så tog jeg prammen og lagde mig over på den anden side af Heine - resultat, ederfuglene fortsatte med at slå på lokkerne hos Heine men i modsatte side i forhold til mig!!!


Heine i Jafien

Foto: Claus Lind Christensen


Nå, men jeg fik da også enkelte chancer, men det bød da også på enkelte forbier og en enkelt ederfugle mere, mens Heine, fik den ene ederfugle efter den anden, men så fik han da lidt motion af at hente dem...
Vinden begyndte nu at tage til og vandet steg noget, så bølgerne der kom fra syd, begyndte at brække ret kraftig hen over det rev vi lå ved, så vi flyttede lidt ud på det dybere vand, hvor der selvfølgelig stadig var vind, men vandet var lidt mere rolig.

Nu begyndte ederfuglene igen og lige som fra morgen af var der flere hundrede fugle i luften omkring os, og det gav gode chancer til os begge, så jeg fik da også lidt flere fugle i prammen, mens Heine fortsatte som han havde gjort hele morgenen.

Kl. 11.00 var vinden blevet så kraftig at enkelte af lokkerne begyndte at stikke af, så da besluttede vi os for at pakke, så mens Heine pakkede lokkerne på det lave vand fik jeg hentet Mopaen og lokkerne ude på det dybe.


Heine i mopaen med to pramme på slæb

Foto: Claus Lind Christensen


Herefter gik turen igen mod Årøsund, hvor vi på vores vej hilste på en næsten ufattelig mængde af ederfugle, som lå rundt langs nordsiden af Årø og et par spæde forsøg på at sejle til dem førte da heller ikke til flere fugle i båden.
Fremme i havnen igen, kunne vi gøre byttet op og der var ikke nogen tvivl om at Heine havde fået lidt mere end jeg, da han havde 20 ederfugle i prammen mod mine 7. Jagt skal naturligvis ikke være nogen konkurrence, men den oplevelse med min grå pram mod Heines hvide, har gjort udslaget - min skal også males hvid! Oplevelsen er naturligvis ikke et bevis for at hvid er bedre end grå, men indicierne er markante...