Århus bugt 11. januar 2000

Af: Claus Lind Christensen

Årets første jagt skulle foregå fra Mopaen i Århus-bugten.

I denne sæson havde jeg kun haft mulighed for at komme på motorbådsjagt en gang, så da vejrudsigten passede sammen med, at jeg havde mulighed for at tage en fridag så slog jeg til.

Efter at jeg havde kørt konen på arbejde satte jeg kursen imod Hou, som skulle være udgangspunktet for jagten. Vejret var godt - næsten ingen vind og høj himmel (det er nu ikke så godt) så forventningen til at komme ud på vandet var helt i top.

Båden kom i vandet og ud over bølgerne det gik - men hvad var nu det vinden var steget lidt i styrke så bølgerne var lidt mere krappe end jeg brød mig om, men det skulle jo nok gå.

På grund af vinden og solen var det meget svært at få øje på fuglene, specielt hunnerne dem kunne jeg slet ikke se. Men nu var vi jo så langt henne på året, at faktisk ingen hunner lå alene - det lå altid en bejler sammen med hende og hannerne var lidt nemmere at få øje på.

Det skulle dog vise sig at det var en af de dage hvor det ikke sådan lige lod sig gøre at sejle til fuglene, så jeg var næsten ovre ved Tunø inden jeg fik den første chance - men det var til gengæld også en af de gode.

Jeg kom til tre fugle, to hanner og en hun, så holdt ganske godt - ja faktisk kom jeg ind på 25 meter inden de rejste, så jeg skød til en af hannerne som også forendte i knaldet.

Herefter fik jeg yderlig to edderfugle ved Tunø.

Da jeg kom over til Mårup vig tog vinden yderligere til og da vinden var i nordvest var bølgerne bestemt ikke behagelige - ja nu var det faktisk umulig af finde fuglene inden de så mig.

Inden jeg begav mig tilbage mod Jylland måtte jeg nu ned i den sydlige ende af Mårup vig, for at se efter Fløjlsænder. De var der og der var ganske pænt med ænder, men jeg kunne slet ikke komme til dem. Skæbnen ville dog, at en flok skulle trække ind over båden så jeg fik en chance til dem hvor jeg fik en flot andrik.

Herefter besluttede jeg mig for at sætte kursen hjemover, for nu var bølgerne rigtig trælse - op med kalechen og halv fart frem. Så de næste to timer kunne jeg blot side og se på at fuglene lettede foran båden uden at jeg havde nogen form for chancer - ja jeg prøvede også kun en gang, at komme på skud hold.

Dagen blev ikke helt som jeg havde forventet , men fire ænder på hækken er nu heller ikke så ringe end da.