Svendborg prammen
Jagtformer
Beskrivelse
En god stabil og rummelig pram med indbyggede lufttanke som egner sig fint til trækjagten på det åbne vand. Der kan ved små krappebølge opstå irreterende kluklyde.
Den egner sig fint som her, til muntering af vippebaslag eller motorbrønd. Kan som så anvendes til lettere opsøgende motorbådjagt.
Mikaelws har her beskrevet sine oplevelser med denne pram.
En rigtig søstærk pram jeg ikke var utryg i på noget tidspunkt, men sejlede så heller ikke længere fra land end jeg kunne ro ind igen.
Meget sidestabil og min var med lufttanke. Stadig kunne den rumme utrolige mængder af lokkere.
Bundfaconen er fuldstændig som en langelænder - dvs. den sejler hen over bølgerne. Dette er en smule hårdere med årerne end i feks. Jafi og Fønsskaller der skærer igennem bølgerne.
Når jeg lå på træk i min lå jeg med stævnen oppe i vinden med frølår/clamcleats for og agter. Jeg havde to åretoldere i hver side hvor jeg kunne skifte stilling med et snuptag. Dvs. jeg kunne skotte som mange gør i dag i Langelænder men også sidde og ro alm. hvis der rigtigt skulle rykkes igennem. Når jeg satte efter en anskudt kunne jeg både sidde med ryggen op mod stævnen og skotte eller vende mig om på knæ og skotte i stævnretning, hvis det forståes.
Specielt var prammen god til dykænder på åbent vand - prammen var self. hvid ifølge min religion.
Vægten på denne model var omkring 45 kg. og en køl som langelænder. Dvs god når den er på vandet men træls at slæbe.
et minus der gjorde at jeg solgte den, var at jeg syntes den larmede for meget på træk. Bølgerne slog ind lige der hvor man ligger med hovedet. Efter to sæsoner gad jeg ikke det mere. Må dog sige jeg stadig kan savne svendborgen på dykandejagt!
Jeg har aldrig forsøgt efter svømmeænder fra den, men i ande- og gåsejagt bogen praktiseres dette med held - så det er også en mulighed.
jeg havde en 2 hk honda motor på som kunne afmonteres fra cockpit og ligge under fordæk - hvor dette var lovligt forståes.
Jeg brugte Svendborgen hele året. Var monteret med to stangholdere til havørred dørgning. Desuden fluefiskede jeg meget fra den. Kunne sågar stå op ret sikkert men selvfølgelig, på vanddybder jeg kunne bunde på.
En fin pram og i øvrigt kan man ligge omvendt på træk - så larmer den ikke. Måske skal man gøre lidt ved bagenden da den er helt lodret, bølger kan klaske noget ind her. Men i godt vejr - ingen problemer.
Man kan rulle et tobisnet i hvidt sammen og bruge som bølgebryder - fungerer rigtigt godt, og man er fri for et større arbejde.
Jeg påsatte en stålskinne under den del hvor kølen sad - ca. halvdelen.
Teknisk Data
- Vægt: 45 kg uden motor
- Længde: 3,80 meter
- Bredde: 1,40 meter
- Højde: ?
- Dybdegang: ca. 15 cm
- Fribord:?
- Cockpit:125 X 70 cm
- Bund: ?
- Motor: påhæng eller motorbrønd, 2,3 - 4 hk